Ombold

De danske hjemløselandshold er rejst mod VM i fodbold i Sydkorea

Del

Danmark er igen i år repræsenteret med både et herre- og kvindelandshold ved Homeless World Cup, der skal spilles i den sydkoreanske hovedstad, Seoul. De spændte danske spillere starter i dag rejsen mod Seoul, hvor Homeless World Cup skal spilles fra den 21. til den 28. september.

Hjemløselandsholdet - holdbillede
Øverst fra venstre: Jannick Holm Pedersen, Jane Jakobsen, Nicolai Holm, Sisse Helene Elmegaard (deltager ikke i VM), Rosina Jonassen, Osman Said, Emma-Louise Wraamann Nederst fra venstre: Yasmin Petersen, Daniella Elna Schor-Stott Andersen, Anders Ravn, Camilla Tonea Nielsen, Kristoffer Gammelgaard, Sara Heiberg. Mangler på billeder: Frederik Normann, Kamilla Ekstrøm, Daniel Johansen og Mathias Helbo. OMBOLD

Det er en flok spændte, nervøse og glade danske spillere, der i dag mødes til afrejse i Københavns Lufthavn. Kursen er sat mod Sydkorea, nærmere bestemt Seoul, hvor spillerne skal opleve deres livs fodboldeventyr, når de skal deltage i Homeless World Cup.

Homeless World Cup er en verdensomspændende fodboldturnering med deltagelse af hold fra 42 forskellige nationer. Det er første gang, at VM for hjemløse skal spilles i Asien, og 450 spillere vil deltage i den store fodboldbegivenhed.

Turneringen samler mennesker, der er ramt af hjemløshed og udsathed for at konkurrere, skabe fællesskab og fremme social inklusion. Udover god og seværdig fodbold er målet med Homeless World Cup at bruge fodbold til at inspirere udsatte mennesker til at skabe positive livsforandringer for dem selv og samtidig udfordre den generelle opfattelse af, hvad det vil sige at være hjemløs og udsat. 

Fra udsat til udvalgt
Fælles for spillerne på det danske hjemløsehold er, at de alle har haft meget at kæmpe med i deres liv. Hovedparten af spillerne har kæmpet med hjemløshed og misbrug, mens enkelte af spillerne på kvindelandsholdet, er udtaget på baggrund af deres udfordringer med psykisk sårbarhed.

En anden fællesnævner for spillerne er, at de alle har fundet glæde i det positive fællesskab, som kendetegner OMBOLDs fodboldaktiviteter og stoltheden over at være udtaget til hjemløselandsholdet er ikke til at tage fejl af:

- Udtagelsen har betydet alt. Jeg var meget langt nede, da jeg blev udtaget til landsholdet af OMBOLD, men pludselig fandt jeg igen en mening med livet. Det vendte mit liv fuldstændig på hovedet, for nu var der pludselig noget positivt at se frem mod, fortæller Camilla Tonea Nielsen, Keeper på Hjemløselandsholdet.

OMBOLD er organisationen, der står bag Hjemløselandsholdet og udtager spillerne. Spillerne udtages på baggrund af deres fodboldkompetencer, men det er ikke det eneste der tæller. Spillerne skal også være motiveret for at skabe forandring i deres liv, og være opsatte på at arbejde med gamle vaner og handlemønstre, og netop derfor har hjemløselandsholdet et stort socialt potentiale.

- Erfaringen viser, at mange hjemløselandsholdsspillere kommer i egen bolig, starter på uddannelse eller kommer arbejder under eller efter landsholdsforløbet. Landsholdsforløbet handler nemlig lige så meget om det, der sker udenfor banen som på banen. Vi arbejder med spillernes gamle vaner og skaber rammen for et positivt fællesskab omkring idrættens sunde værdier. Det giver bedre forudsætninger for at ændre deres liv i en positiv retning, siger Rikke Sparving, landstræner for Hjemløselandsholdet.

Følg hjemløselandsholdets kampe i Sydkorea

Det endelige kampprogram for turnering er endnu ikke offentliggjort, men når det bliver det, vil det kunne findes på Hjemløselandsholdets Facebookside:

https://www.facebook.com/Hjemloeselandsholdet

Her vil alle danske kampe også blive livestreamet, og Facebooksiden vil løbende blive opdateret med nyheder og resultater fra VM.

Mere information
Spillerne på hjemløselandsholdet bliver udtaget på baggrund af deres sportslige præstationer til OMBOLDs stævner og mesterskaber. Man kan kun være en del af hjemløselandsholdet i ét år ad gangen, hvorefter pladsen gives videre til nye spillere, som får chancen for at repræsentere holdet.

Nøgleord

Kontakter

Ombold

NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.

Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

OMBOLD-logo

Følg pressemeddelelser fra Ombold

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ombold

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye