Fodboldsstævne for udsatte i Helsingør skal få endnu flere til at spille fodbold
Den 27. november byder Helsingør velkommen til et helt særligt fodboldstævne, hvor udsatte mennesker mødes til en dag fyldt med fællesskab, kampgejst og boldglæde. Bag arrangementet står Helsingør Kommune, Snekkersten IF og NGO’en OMBOLD, som understøtter idrætsfællesskaber for mennesker i udsatte positioner.
Spillerne kan se frem til en dag, hvor fodbolden er i centrum, men hvor det er fællesskabet, der er drivkraften. Deltagerne til stævnet vil være et godt mix af spillere fra det lokale OMBOLD-hold i Snekkersten IF, elever fra den lokale STU, det lokale SSP-team og OMBOLD-hold fra de omkringliggende byer.
Stævnet er noget mindre end det åbne Danmarksmesterskab for udsatte mennesker, der blev afviklet i Helsingør i august, men ikke desto mindre vil stævnet med garanti byde på smil, høj energi og et helt særligt fællesskab. For deltagerne er dagen meget mere end blot en turnering – det bliver en dag, hvor de er en del af noget større, og hvor de kan vokse både som spillere og som mennesker. Og så kan stævnet forhåbentligt være med til at få nogle nye spillere på banen.
- Fodbolden og det fællesskab, der følger med, kan gøre en stor forskel for udsatte mennesker, men det kan være svært at tage det første skridt og komme i gang med at spille fodbold. Her kan et stævne, som det vi holder sammen med Snekkersten IF og Helsingør Kommune, være med til at give det afgørende skub. For her finder spillerne ud af, at de sagtens kan være med, og at fællesskabet gør det trygt og sjovt. Forhåbentligt kan stævnet være med til, at flere udsatte borgere i Helsingør begynder at spille fodbold, siger Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD.
Stærkt samarbejde skaber lokal succes
I Helsingør er samarbejdet mellem OMBOLD, Helsingør Kommune og Snekkersten IF blevet en stærk understregning af, hvor vigtigt et godt lokalt samarbejde er.
OMBOLD-træningen i Helsingør har nemlig allerede været en stor succes og tiltrækker spillere uge efter uge. Hver uge mødes omkring 15 spillere til træningen på Snekkersten IF’s anlæg, og her oplever spillerne et trygt og rummeligt fællesskab.
Træneren: "Man kan mærke glæden på holdet"
Bag Helsingørs lokale OMBOLD-hold står Frank S. Jensen, som har set holdets fællesskab blomstre og vokse sig stærkt over tid. For ham er det tydeligt, at OMBOLD-holdet er mere end blot et fodboldhold – det er et fællesskab, hvor der er plads til alle, og hvor de små succeser fejres.
- Stemningen på holdet er fantastisk. Det er et fællesskab, der er vokset stille og roligt, og man kan virkelig mærke glæden hos spillerne. De udvikler sig både fodboldmæssigt og socialt, og det er noget helt særligt at være en del af," siger Frank S. Jensen, træner for OMBOLD-holdet i Snekkersten IF.
Fodbold med mening
Med dette stævne og den ugentlige træning beviser OMBOLD endnu en gang, hvordan fodbold kan gøre en forskel, også for dem, der ofte står udenfor fællesskabet. Når Helsingør åbner dørene for stævnet, bliver det en fejring af både sport, samhørighed og et stærkt samarbejde mellem kommune, lokalt foreningsliv og OMBOLD, der sammen gør det muligt at skabe meningsfulde oplevelser for udsatte.
Praktisk info:
- Spilletidspunkt: Onsdag d. 27. november kl. 10.00 til 15.00.
- Spillested: Snekkersten Idrætscenter, Agnetevej 1, 3070 Snekkersten
Nøgleord
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Randers er vært for historiens første indendørs Jyllandsmesterskab i OMBOLD9.1.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Den 22. januar 2025 samles 150 fodboldspillere fra hele Danmark i Arena Randers til en helt særlig dag. Spillere, der kæmper med hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed, deltager i historiens første åbne Jyllandsmesterskab i OMBOLD.
Udsatte borgere i Herning inviteres ind i fællesskabet i lokal fodboldklub8.1.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Udsatte borgere i Herning Kommune, der fx kæmper med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed, får nu mulighed for at blive en del af et positivt fodboldfællesskab i Boldklubben Herning Fremad. Herning Kommune, fodboldklubben, OMBOLD og DBU Jylland har indgået et samarbejde om et nyt og gratis fodboldtilbud for borgere i udsatte positioner.
Badminton for udsatte mennesker: OMBOLD og Badminton Danmark går sammen11.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem NGO’en OMBOLD og Badminton Danmark skal hjælpe mennesker ramt af misbrug, hjemløshed og psykisk sårbarhed.
Nyt udvidet partnerskaber mellem OMBOLD og Aalborg Kommune skaber flere idrætsmuligheder for udsatte borgere3.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gennem et 3-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond, udvider OMBOLD og Aalborg Kommune samarbejdet om at styrke fællesskaber og skabe idrætsmuligheder for udsatte borgere.
Ny aftale: DBU lokalunioner og OMBOLD fortsætter samarbejdet om at inkludere flere udsatte mennesker i fodboldfællesskaber28.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
DBU lokalunioner og OMBOLD har indgået en aftale om at arbejde for et mere inkluderende foreningsliv for udsatte mennesker. Det er en vigtig aftale, som udsatte mennesker i hele Danmark kan få glæde af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum