SMVdanmark afholder Christiansborgmøde med fokus på bureaukrati
11.10.2024 09:30:00 CEST | SMVdanmark | Presseinvitation
De små og mellemstore virksomheder farer vild i bøvl, byrder og bureaukrati. SMVdanmark debatterer, hvordan vi kommer bureaukratiet til livs med Troels Lund Poulsen, Charlotte Bagge, Inger Støjberg, Alex Vanopslagh, Martin Lidegaard, Mona Juul, Morten Messerschmidt og Hans Andersen. Det sker den 23. oktober på Christiansborg. Pressen er velkommen på dagen.

Den 23. oktober afholder SMVdanmark vores årlige Christiansborgmøde. Her samler vi toppolitikere og repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder og medlemsorganisationer til debat om, hvordan vi kan sikre bedre vilkår for rygraden i dansk erhvervsliv: Vores mange tusinde små og mellemstore virksomheder – alle jer som vi repræsenterer i SMVdanmark.
I år er temaet bureaukrati. For mængden af bureaukrati for de små og mellemstore virksomheder er historisk højt. En analyse blandt vores medlemmer viser, at bureaukratiet koster dem over 14 mia. kr. årligt. SMV’erne bruger mere end 49 millioner timer på bureaukrati om året. Det svarer til flere end 25.300 fuldtidsstillinger. Vi ved også, at det er de helt små virksomheder, som betaler den højeste pris for bureaukratiet.
Der er fra flere politiske sider heldigvis et ønske om at løse de udfordringer, bureaukratiet skaber. Med Christiansborgmødet ønsker vi at diskutere de konkrete løsninger. Vi vil øge tempoet i den politiske kamp mod bureaukratiet og for bedre vilkår for at drive og udvikle sin virksomhed i Danmark.
Arrangementet foregår i Fællessalen på Christiansborg.
Følgende politikere deltager til Christiansborgmødet:
- Troels Lund Poulsen, forsvarsminister og vicestatsminister, Venstre
- Charlotte Bagge, erhvervsorfører, Moderaterne
- Inger Støjberg, formand, Danmarksdemokraterne
- Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance
- Mona Juul, formand, Det Konservative Folkeparti
- Martin Lidegaard, politisk leder, Radikale Venstre
- Morten Messerschmidt, formand, Dansk Folkeparti
- Hans Andersen, finansordfører, Venstre
Er du journalist og ønsker at deltage på dagen, så kontakt kommunikations- og pressechef Asbjørn Lindsø: 2153 4364 / lindsoe@smvdanmark.dk.
|
Programmet for dagen: |
|
|
12.00 |
Let frokost |
|
13.00 |
Velkommen Formand i SMVdanmark Niels Techen |
|
13.05 |
SMVdanmarks politiske prioriteter Jakob Brandt, adm. direktør, SMVdanmark |
|
13.35 |
År 1 med den parlamentariske arbejdsgruppe for reduktion af administrative byrder Oplæg ved fmd. for udvalget Hans Andersen (finansordfører, Venstre) |
|
13.50 |
Status på dansk politik - og regeringens bud på at komme bureaukratiet til livs Dialog mellem Troels Lund Poulsen (formand og forsvarsminister, Venstre) og Jesper Beinov (direktør, SMVdanmark) |
|
14.20 |
Pause |
|
14.35 |
Hvor går EU hen - bureaukratisk regelmonster eller SMV'ernes bedste ven? Debat mellem Charlotte Bagge (erhvervsordfører, Moderaterne), Martin Lidegaard (politisk leder, Radikale Venstre), Morten Messerschmidt (formand, Dansk Folkeparti) og Jesper Beinov (SMVdanmark) |
|
15.10 |
Pause - politikerne er klar i spørgehjørnet |
|
15.35 |
Hvad vil blå blok – også med bureaukratiet? Debat mellem Alex Vanopslagh (formand, Liberal Alliance), Inger Støjberg (formand, Danmarksdemokraterne) og Mona Juul (formand, Det Konservative Folkeparti) |
|
16.35 |
Pause – politikerne er klar i spørgehjørnet |
|
16.50 |
Uddeling af SMV-prisen |
|
16.45 |
Afslutning Formand i SMVdanmark Niels Techen |
|
18.00 |
Middag på Brdr. Price Rosenborggade 15, 1130 København |
Moderator: Politisk analytiker Thomas Larsen
Nøgleord
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkLinks
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Kun hver anden virksomhed overlever de første to år: 78 forslag fra SMVdanmark skal give iværksættere medvind på cykelstien27.4.2026 21:55:12 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af nye virksomheder i Danmark overlever de første to år. Samtidig er iværksætteriet samlet set i tilbagegang og skævt fordelt geografisk, hvor det koncentrerer sig omkring hovedstadsområdet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der nu lancerer et nyt udspil med 78 konkrete forslag, som skal gøre det lettere at starte og udvikle virksomhed.
Stigende erhvervstillid midt i en urolig tid – men stor tilbagegang i byggeriet og blandt SMV’erne22.4.2026 10:15:59 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro i Mellemøsten og stigende energipriser, så stiger erhvervstilliden. Men analyse fra SMVdanmark viser, at tendensen dækker over forskelle mellem brancher og virksomhedsstørrelser: Store virksomheder især i industrien trækker op, mens SMV’erne går tilbage. Og byggeriet forventer nu et markant tilbageslag, hvor især de store aktører oplever det største fald i erhvervstilliden i to år.
Floristen Danmark melder sig ind i SMVdanmark16.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Floristen Danmark, brancheforeningen for Danmarks blomsterhandlere, har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal bl.a. sikre medlemmerne hurtig og kompetent juridisk rådgivning i en hverdag, hvor lovgivning og krav fylder mere og mere.
Ny analyse: Stort uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt MENAPT-indvandrere14.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra SMVdanmark viser, at der er et beskæftigelsespotentiale på over 33.000 personer blandt indvandrere fra MENAPT-lande. Hvis gabet til danskernes beskæftigelse blev lukket, ville det i 2025 have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr.
Ny analyse: Tre ud af fire SMV’er bruger stadig ikke kunstig intelligens25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kunstig intelligens endnu ikke er blevet hverdag i danske små og mellemstore virksomheder. Manglende viden og manglende oplevet relevans er de største barrierer for at tage teknologien i brug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum