Psykiatrifonden: Ukonkret reform rejser mange spørgsmål om psykiatri

Da Sundhedsstrukturkommissionen i juni i år fremlagde sine anbefalinger til arkitekturen bag fremtidens sundhedsvæsen i Danmark, var tankerne om en integration af psykiatri og somatik meget fremtrædende. Det gav både håb og forventninger hos Psykiatrifonden om, at nu ville vi få det sundhedsvæsen, der har indset og indrettet sig efter patienternes behov og virkelighed, fx baseret på al den viden, vi har om samtidig psykisk og fysisk sygdom. I dag fremlagde regeringen så en reform, hvor der er tegnet nogle linjer op for den integration, der ifølge udspillet ”skal ske”. Det skal ske i et samarbejde mellem regionerne og regeringen, og fra Psykiatrifondens side rejser det både bekymringer og forventninger:

“Jeg kan godt frygte, at psykiatrien bliver liggende mellem to stole. Vi så med strukturreformen i 2007, hvordan man løftede det brede sundhedsvæsen først, og så var hensigten at se på psykiatrien bagefter. Siden da er psykiatrien kun sakket endnu længere bagud, ventetiden er eksploderet, og uligheden er vokset. Vi havde gerne set, at det var formuleret langt mere klart, hvordan og ikke mindst hvornår, sammenlægningen skal ske”, siger Marianne Skjold. 

Ros til udvidet behandlingsansvar og patientrettigheder, men …
Mennesker med psykisk sygdom er en af de patientgrupper, der oplever størst ulighed i sundhed, og det er positivt, at de med reformen bliver omfattet af den ret til hurtig behandling hos privatpraktiserende speciallæge, dvs. psykiater, og det udvidede behandlingsansvar, som en række andre patientgrupper har haft længe.

”Det ser godt ud på papiret, og hensigten er god. Men i en tid med eksploderende ventelister, ikke mindst til privatpraktiserende psykiatere, er det svært at se den ret blive reel”, siger hun.

”Vi finder det også meget positivt, at mennesker med psykisk sygdom bliver omfattet af det nye 96 timers udvidede behandlingsansvar, så hospitalet stadig har behandlingsansvaret i de første fire døgn efter udskrivelse. Men jo især, hvis det samtidig betyder, at mennesker ikke bliver udskrevet uden en plan – og i alt for mange tilfælde også uden et sted at tage hen”, siger Marianne Skjold.

Flere speciallæger er nærhed der virker  
Psykiatrifonden roser desuden regeringens fokus på at få flere speciallæger, blandt andet i psykiatrien og i børne- og ungdomspsykiatrien, men også alment praktiserende læger.

”Et velfungerende nært sundhedsvæsen er helt afgørende, hvis vi vil sikre en sammenhængende og effektiv psykiatrisk indsats. Når mere en halv million danskere hvert år opsøger deres praktiserende læge med psykiske problemer, så er det meget tydeligt, hvor vigtig en rolle for den gode behandling almen praksis spiller”, siger Marianne Skjold.

Hvem er kronikerne?    
For Psykiatrifonden er det derudover afgørende, at man i regeringens udspil om kronikerpakker til blandt andre patienter med KOL, diabetes, gigt, hjertekarsygdomme og multisygdom har blik for det hele menneske.

”For eksempel lever rigtig mange af dem, der lever med diabetes eller KOL, samtidig med psykisk sygdom. Det skaber nogle konkrete udfordringer, som man bør tage alvorligt i en sammenhængende løsning for kronikere”, siger Marianne Skjold.

”Grundlæggende er vi positivt stemt over for reformudspillet. Det peger i den rigtige retning, men vi kommer til at være meget opmærksomme på, om man får mennesker med psykisk sygdom med denne gang, og jeg skal også ærligt sige, at jeg havde drømt om, at reformudspillet var noget tydeligere formuleret og mere konkret”, siger hun.