Langsom sagsbehandling er en trussel mod grøn omstilling
Fem år. Så længe har det indtil videre taget at behandle de tilladelser, der skal gøre det muligt at udvide sejlrenden til Nakskov Havn, så virksomheder og arbejdspladser kan sikres for fremtiden. Borgmester Holger Schou Rasmussen er uforstående over forløbet.
Sagen tager sit udgangspunkt i 2018. Lolland Kommune beslutter at udvide og udrette sejlrenden ind til Nakskov Havn. Beslutningen er vigtig for udviklingen af erhvervshavnen, og den er en forudsætning for at tiltrække nye investeringer og fastholde de over to tusind arbejdspladser, der har havnen som deres forudsætning.
”Lolland Kommune har gennem årtier satset på at skabe lokale arbejdspladser, og det har vi gjort ved at investere i grøn omstilling og gode rammevilkår for virksomheder inden for den grønne industri”, forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen.
”For os handler det både om klimaet og om lokal udvikling, og vi troede egentlig, at staten delte de målsætninger. Regeringen og Folketinget taler i hvert fald hele tiden om ambitioner for klimaet og om etablering af nye grønne arbejdspladser, men når jeg ser på sagsforløbet her, så får jeg en fornemmelse af, at det bare er noget, vi leger”, siger Holger Schou Rasmussen.
Siden 2019 har sagsbehandlingen for udvidelsen bare trukket ud. Kystdirektoratet har i oktober 2022 givet tilladelse til at gennemføre omlægning og udvidelse af sejlrenden. Så langt, så godt, men det opgravede materiale skal også placeres, og klaptilladelsen er endnu ikke faldet på plads.
Ansøgningen blev indsendt til Miljøstyrelsen i maj 2020, hvor der gik fire år med sagsbehandling, inden den langt om længe blev givet i marts 2024. Nu er tilladelsen så blevet påklaget, og det betyder, at sagen igen er gået i stå. Selvom Miljøstyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling i maj, så har den efterfølgende meddelt, at der foreligger yderligere oplysninger. Disse oplysninger er dog ikke fremsendt, så nu har nævnet udsat sagen igen…
Arbejdet med at udvide sejlrenden kan kun ske på bestemte tidspunkter af året, og derfor bliver en forsinkelse på et par måneder meget nemt til en forsinkelse på et helt år.
”Vi har selvfølgelig påpeget, at det har konsekvenser, når denne sag igen bliver forsinket. Derfor er jeg helt uforstående over for, at den nu ligger stille, fordi de nødvendige oplysninger ikke er fremsendt fra den ene statslige myndighed til den anden”, siger Holger Schou Rasmussen.
”Jeg må bare konstatere, at efter fem års sagsbehandling er der stadig ingen afgørelse. Det kan man jo ikke leve med! Sagsbehandlingen skal være i orden. Det er slet ikke det, vi taler om. Men god sagsbehandling handler også om rettidighed, og jeg savner ærligt talt, at der er nogen i staten, der tager ansvar for den del”, slutter Holger Schou Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune
Tlf:23 24 91 80Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Ungeløftet: Fælles indsats skal give unge en ny start25.9.2025 11:02:37 CEST | Pressemeddelelse
Nye partnerskaber skal hjælpe unge uden job og uddannelse godt videre i livet og samtidig sikre det lokale erhvervsliv ekstra arbejdskraft. Lolland Kommune inviterer til lancering af Ungeløftet med besøg af beskæftigelsesministeren.
Stor undersøgelse på vej: Behov for arbejdskraft?18.9.2025 21:48:46 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger vil 1.400 virksomheder på Lolland få en invitation til at være med i en ny undersøgelse, der blandt andet skal afdække de lokale rekrutteringsbehov og erfaringer med international arbejdskraft. Udvalgsformand Vibeke Grave håber, at mange vil deltage.
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum