Gylle.dk

Hør, hvor vi gungrer

Del

Traditionelt puster lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer sig op en gang om året for at imponere intetanende politikere. Med stor snilde presses 200 såkaldte landbrugsvirksomheder sammen på landbrugsavisens årlige liste med megastore milliardomsætninger, men en nærmere analyse afslører, at listen er fyldt med humbug

Dansk landbrugs 160 største virksomheder har tilsammen en omsætning på 483 gode danske milliarder af kroner. Der kan berømte Novo Nordisk godt gå hjem at lægge sig. Vilde imponerende tal, ikke sandt – men de er ikke sande.
Dansk landbrugs 160 største virksomheder har tilsammen en omsætning på 483 gode danske milliarder af kroner. Der kan berømte Novo Nordisk godt gå hjem at lægge sig. Vilde imponerende tal, ikke sandt – men de er ikke sande.

Landbrugsavisen præsenterede selv sin årlige liste over danske landbrugsvirksomheder 14. september med disse ord:

”Godt nok tales der i disse år meget om, hvor meget Novo Nordisk betyder for dansk økonomi og vækst. Men landbrugets virksomheder står også for en betydelig aktivitet og værdiskabelse i det danske samfund. Således viser LandbrugsAvisens analyse af de største 160 virksomheder, at de tilsammen omsætter for 483 milliarder kroner, mere end dobbelt så meget som Novo Nordisk i 2023.”

Altså – dansk landbrugs 160 største virksomheder har tilsammen en omsætning på 483 gode danske milliarder af kroner. Der kan berømte Novo Nordisk godt gå hjem at lægge sig.

Vilde imponerende tal, ikke sandt – men de er ikke sande.

Her er tallene

De tre topscorere på Landbrug & Fødevarers liste er mejerikoncernen Arla, svinekødskoncernen Danish Crown og Dansk Landbrugs Grovvareselskab.

Tilsammen havde de tre i 2023 angiveligt en omsætning i Danmark på 237 milliarder kroner, men sandt er tallet ikke - altså en omsætning, der har fundet sted i Danmark. Lad os se nærmere på tallene.

Nummer 1 på landbrugsavisens gyldne liste er Arla

Arla Foods amba er en dansk-registreret international andelsmejeri-koncern. Selskabet fik sit nuværende navn efter en fusion mellem danske MD Foods og det tidligere svenskejede Arla i 2000, senere er koncernen vokset gennem opkøb og fusioner i Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien, Sverige og Luxembourg. Koncernens 12.629 andelshavere var i 2013 fordelt på syv lande. Landene var Sverige, Danmark, Storbritannien, Holland, Belgien, Tyskland og Luxembourg. I Sverige var der 3.865 (2011) andelshavere, i Danmark 3.838 (2011) og i Storbritannien 2.800 (2013). Altså kun en tredjedel (30 pct.) af mælkebønderne i Arla er bosat i Danmark.

Nummer 2 på den gyldne liste er Danish Crown

Danish Crown er en internationalt orienteret fødevarevirksomhed med slagterivirksomhed, forædling og salg af primært svine- og oksekød. Gennem en række datterselskaber er koncernen bred repræsenteret indenfor fødevareindustrien med forskellige fødevareprodukter. Koncernen beskæftiger cirka 26.600 medarbejdere fordelt på 89 produktionssteder, 40 lagerhuse og 38 kontorer på tværs af 30 lande. Koncernen er verdens største svinekødseksportør og Europas største producent af svinekød.

Nummer tre på listen er DLG

Dansk Landbrugs Grovvareselskab A.m.b.a. (forkortet DLG) er et landbrugsselskab ejet af danske landmænd, men med 40 datterselskaber fordelt over 18 lande. Danmark, Tyskland og Sverige er de markeder, som DLG primært opererer på, men DLG-koncernen eksporterer maltbyg, foder- og brødkorn og rapsfrø- og olie til Europa, Mellemøsten, Afrika og Sydamerika. I 2021 havde koncernen ca. 6.600 medarbejdere, heraf 2.000 medarbejdere ansat i Danmark.

Disse tre virksomheder havde angiveligt en samlet omsætning i 2023 på 237 milliarder kroner, men altså ikke i Danmark. Deres placering på Top 200-listen som danske virksomheder med milliardomsætning i Danmark er derfor særdeles diskutabel.

De helt skæve

Sagligheden af mange andre posteringer på landbrugsavisens liste kan diskuteres, men her skal blot nævnes to nedslag på listen. De illustrerer begge landbrugsavisens letfærdige omgang med fakta:

Som nr. 31 udnævnes virksomheden Goodvalley A/S med en omsætning på 2 mia. kr. Der er tale om den tidligere virksomhed Axzon A/S, der ejes af danske svinekødsproducenter, som driver svinekødsproduktion i Østeuropa. Koncernen har selskaber i Polen og Ukraine, der styres fra et hovedsæde i København.

Og på plads nr. 160 bliver det endnu mere overraskende. Her finder man Aage V. Jensen Naturfond med en dansk omsætning på 16 mio. kr. Placeringen på guldlisten skal forstås sådan, at landbrugsavisen mener, at æren for naturfondens omsætning tilfalder landbruget i Danmark.  Læs selv fondens egen formålsparagraf:

”Aage V. Jensen Naturfond yder støtte til mange naturprojekter i Danmark inden for forskning, formidling og tiltag, der skal øge befolkningens glæde ved naturen. Endvidere har Fonden erhvervet en række af Danmarks vigtigste naturområder, så det har været muligt at igangsætte og udføre en målrettet naturbeskyttelse, naturgenopretning og naturformidling til gavn for nuværende og kommende generationer.  Driften og udviklingen af naturområderne planlægges i samarbejde med myndigheder, grønne organisationer, faglige eksperter og lokale naturråd, og indsatsen prioriteres omhyggeligt. Fonden ejer i dag 30 naturarealer, fordelt på 22 lokaliteter, på tilsammen ca. 18.000 ha i Danmark.”

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Dansk landbrugs 160 største virksomheder har tilsammen en omsætning på 483 gode danske milliarder af kroner. Der kan berømte Novo Nordisk godt gå hjem at lægge sig.  Vilde imponerende tal, ikke sandt – men de er ikke sande. Skærmbillede.
Dansk landbrugs 160 største virksomheder har tilsammen en omsætning på 483 gode danske milliarder af kroner. Der kan berømte Novo Nordisk godt gå hjem at lægge sig. Vilde imponerende tal, ikke sandt – men de er ikke sande. Skærmbillede.
Download
"Musen sagde til elefanten, da de gik over en bro: Nøjj, hvor vi gungrer!" Illustration: Niels Knudsen.
"Musen sagde til elefanten, da de gik over en bro: Nøjj, hvor vi gungrer!" Illustration: Niels Knudsen.
Download

Vedhæftede filer

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Tysk slagterigigant scorer millioner fra den danske grønne treparts-aftale10.10.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Den største konkurrent til andelsejede Danish Crown kan få en ret stor pengeindsprøjtning, hvis planen om et grønnere Danmark bliver til virkelighed med gebyrnedsættelser for 45 mio. kr. Det er ret bemærkelsesværdigt, da det er en privat familievirksomhed med base i Tyskland. Konkurrencen er blevet endnu hårdere, fordi Danish Crowns største leverandør, som også er den største svineproducent i Danmark, har valgt at sende alle sine svin til slagteriet med tyske ejere fremover

Drop den katastrofale landbrugspakke og red livet i havet4.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efterårets iltsvindrapport tegner billedet af en historisk katastrofe med rekordstore døde havbundsarealer. Efterhånden bør det være åbenlyst for enhver, at den dræbende tilsmudsning af de danske fjorde og kystnære havområder med iltsvind og fiskedrab skyldes udstrømningen af alt for megen kvælstof fra landbrugene. Det kan miljøministeren ændre på med et fingerknips – og uden udgifter for skatteyderne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye