Aveny-T

En vandring gennem din egen død og begravelse

Del

Aveny-T & Wunschmachine byder døden op til dans i lyd- og performancevandringen FARVEL, der udspiller sig på Frederiksberg Kirkegård lørdag d. 5. oktober.

FARVEL er en sansevandring på kirkegården, der blander lydvandring og performance. Publikum inviteres på en time lang vandring ind i en undersøgelse af, hvordan vi siger farvel. Undervejs vil der være en lille koncert – og til slut bydes man på en gravøl. 

Publikum får udleveret hovedtelefoner og bliver ledt gennem kirkegårdens område af de to kvindelige performere. Den sanselige lyd i hovedtelefonerne blander sig med kirkegårdens fysiske og visuelle omgivelse. I denne parallelle kirkegårds-virkelighed bevæger gruppen sig langsomt af sted gennem kirkegården, gennem livet på vej til deres egen begravelse. 

Oplevelsen er en iscenesat lydvandring der blander interviews af børn og ældre, samt fagpersoner der arbejder med og omkring danske begravelsesritualer, og lydkompositioner skabt af kirkegårdens rum. FARVEL er samtidig en interaktiv vandring, der sanseligt præsenterer publikum for en bearbejdning af og refleksion over den svære kendsgerning, at livet har en slutning. 

Citater: 

"For os handler det om at give plads til døden, for den er her. Og hvis vi giver plads til den, er det måske lettere at leve med den ved siden af os. Vi vil gerne prøve at nærme os døden i forestillingen, ikke fordi vi vil gøre folk deprimerede, men fordi den er så uundgåelig, og fordi vi tænker, at man kan lige så godt kan anerkende den. Jeg tror på, at hvis man anerkender døden, så kan det skabe et rigere liv. Så vi har haft en idé om, at hvis publikum selv får den her oplevelse af at gennemgå døden på den abstrakte måde, så er det måske lettere at se det smukke i livet. Jeg har selv haft en enormt stor dødsangst i mit liv, som er lige så banal som alle andres, og jeg mærkede, at den var lettere at takle, hvis jeg nærmede mig døden som tema i stedet for at skubbe den fra mig." - Helga Rosenfeldt-Olsen, kunstnerisk leder WunschMachine, Iscenesætter. 

"Enestående performanceforestilling byder samtalen om livets afslutning velkommen for fuld musik." - Anmeldelse SN 

"Jeg er stadig bange, men det hjalp lidt." - Publikum 

"Tak for en rejse for alle sanserne, forbundet, intet liv uden død, tak." - Publikum 

"Hvor er det dejligt at være udenfor tid og sted. Og bare være som sten og træer. 
Og skyer og græs og jord. En tid som ingen ved grænser for. Et sted som ingen ved hvor." - Gravsten Karise Kirkegård

Lørdag d. 5. Oktober kl. 15:00 & 17:00 

Efter forestillingen er der mulighed for artisttalk med kunstnerisk leder i WunschMachine, Helga Rosenfeldt-Olsen 

VARIGHED 70 min. uden pause
ANBEFALET ALDER 14+
SPILLER Frederiksberg Ældre Kirkegård
MØDESTED Aveny-T

ISCENESÆTTELSE / MEDVIRKENDE Helga Rosenfeldt-Olsen & Alaya Riefensthal
SCENOGRAFI Alaya Riefensthal
KOMPONIST Thoranna Björnsdottir
SANGKONSULENT Nini Bang
INSTRUKTØRKONSULENT Jesper Riefensthal
LYDMIX Sune Hede
PLAKAT Nanna Rosenfeldt-Olsen
PRODUCENT Wunschmachine / www.wunschmachine.dk 
FOTO Sune Hede

STØTTEGIVERE
Statens Kunstfond & Louis-Hansen Fonden

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Aveny-T

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aveny-T

Aveny-T præsenterer HOLD SÅ KÆFT LARS! - en komisk tragedie om depression30.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

De skrå brædder på Aveny-T balancerer mellem grotesk humor og dødelig alvor, når tragedien HOLD SÅ KÆFT LARS! sætter fokus på depressionen og dens mange nuancer. Forestillingen er skrevet af Mette Søndergaard Nielsen og iscenesættes af Heinrich Christensen. I hovedrollerne ses Mette Søndergaard Nielsen og Anders Budde Christensen. Forestillingen spiller på Aveny-T den 31. august - 21. september, hvorefter den tager på efterårsturné i hele landet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye