DRINK ME - Gæstespil på Aveny-T
En interaktiv performance om ungdom, psykisk sårbarhed og hvordan man kan overkomme det umulige med lidt støtte fra omverdenen.
DRINK ME er en underfundig pop-up forestilling, der spilles udenfor på Aveny-T's indgangsparti 7. september - 14. september 2024.
TeaterKUNST inviterer publikum til at kigge nærmere på vores forhold til mental helbred i en hektisk, moderne verden. Fire performere, en rapper og en DJ fører publikum gennem en teateroplevelse, der skildrer livet med psykisk sårbarhed på nye måder. Det hele udfolder sig i en specialbygget bar, hvor publikum skal hjælpe med at finde opskriften på et godt, fungerende liv. DRINK ME er nyskabende teater, der udføres med de bedste scenekunstneriske greb, vild parkour og overraskende, poetiske øjeblikke.
Psykiatriske diagnoser blandt unge er stigende
Flere og flere børn og unge mistrives, og et stigende antal får en psykiatrisk diagnose. Nye tal viser, at omkring 15 procent af alle under 18 år bliver diagnosticeret med en psykisk lidelse. Det betyder, at i en gennemsnitlig skoleklasse vil der være tre elever med psykiske problemer. Nogle er nemme at spotte, andre kan gå ubemærket hen i mange år. ADHD, angst, skizofreni, spiseforstyrrelser er blandt de sygdomme, der ofte opstår i ungdommen. De kan trække lange spor, og nogle bliver mærket for livet, hvis de ikke får hjælp i tide.
Samtlige involverede i produktionen af DRINK ME har et personligt forhold til psykisk sygdom, som patient, som pårørende og som behandler. For at fortælle denne historie trækker vi på vores personlige erfaringer, samt research lavet hos vores samarbejdspartner OPUS, Region Hovedstadens Psykiatri.
Styrk din mentaliseringsmuskel
Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov mm. En invitation til at mærke lidt dybere efter "hvorfor gør du, som du gør?" Alle mentaliserer, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. Manglende interaktion eller stress i barndommen kan resultere i dårlige mentaliserings-evner senere i livet. Derfor er mentalisering som en muskel, der skal trænes og vedligeholdes. Gennem teateroplevelsen DRINK ME får publikum mulighed for at træne deres mentalisering ved at leve sig ind i både kampe og sejre hos unge med en psykisk diagnose.
It takes a village
Vi mener, at alle mennesker i et samfund hænger sammen, og at vi har et ansvar for hinandens helbred og sikkerhed. Det afrikanske ordsprog lyder: It takes a village to raise a child. Vi siger: It takes a village to have good mental health care. DRINK ME's publikum inviteres til at blive en del af vores "village"!
Den brasilianske digter, Oswald de Andrade, skrev i 1928 det antropofage manifest", som er en filosofisk tankegang til, hvordan vi inddrager det fremmede og ukendte til at blive en del af os selv. TeaterKUNST bringer denne metode til teatret for at stille spørgsmål til normalitetsbegreber i vores samfund og på performativ vis skabe interaktion med publikum.
Med DRINK ME søger vi at skabe en tryg, sikker og genkendelig platform, hvor unge taler frit om psykisk sygdom med alt hvad det indebærer af frygt, ensomhed, tabu, fantasi, smerte og latter.
NB! Forestillingen spiller på dansk, portugisisk og engelsk.
I SAMARBEJDE MED: Opus Region Hovedstadens Psykiatri, MIELI ry Mental Health Finland, Uneasy Listening Society.
STØTTEGIVERE: Kulturfonden för Finland och Danmark, Hay4you ApS, Eightpence Productions ApS, Frederiksberg Kommune Kultur- og Fritidsudvalgets Hurtigpulje, Copenhague, Goethe Institut - Culture Moves Europe. Embaixada do Brasil.
KONTAKT: teaterkunstdk@gmail.com
Kontakter
TeaterKunst
teaterkunstdk@gmail.comFølg pressemeddelelser fra Aveny-T
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aveny-T
Aveny-T præsenterer egenproduktionen Lad Mig Være Din Jesus11.11.2024 15:31:41 CET | Pressemeddelelse
Lad Mig Være Din Jesus er en grotesk og medrivende komedie om et næsten-ungt menneskes kamp for at forevige sig selv. Om at pendle mellem et ekstremt storhedsvanvid og dybt mindreværd. Forestillingen er ny dansk dramatik skrevet af dramtiker Rasmus Krone, iscenesat af instruktør Johan Klint Sandberg, fremført af skuespiller Simon Kongsted, med scenografi af Maya Kareis Livingstone (studerende ved DDSKS).
Aveny-T: Tak til Frederiksberg Kommune og Statens Kunstfond10.10.2024 10:59:27 CEST | Pressemeddelelse
Aveny-T modtager særtilskud på to millioner fra Frederiksberg Kommune, som er med til at sikre teatrets drift frem til og med 2025/2026. Teatret har desuden modtaget en million fra Statens Kunstfond til produktion og præsentation af forestillinger til samme sæson 2025/2026, hvor Aveny-T fortsætter sit virke med ny huskunstner, co-produktioner og med gæstespil af aktører fra det frie felt – stadig rettet mod et ungt publikum. Teaterdirektør Marianne Klint glæder sig over hjælpen på vegne af hele teatret, både medarbejdere og publikum. ”Vi er utroligt taknemmelige for, at både kommune og Statens Kunstfond bakker op om Aveny-T’s virke. Vi oplever rekordhøjt antal forestillinger og mange unge publikummer. Det er godt, at vores strategi med at åbne scenen op for mange forskellige produktioner har vist sig at være lige det, hovedstaden manglede. Den nye hjælp er med til at sikre teatrets overlevelse de næste par år, men vi har fortsat behov for en permanent løsning på teatrets driftsøkonomis
MELANIA BLINK TWICE IF YOU NEED HELP4.10.2024 10:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Med techno og politisk performance sætter kunstnerduoen LAZYGIRLZ en redningsaktion i gang for Melania Trump på Aveny-T (23. oktober til den 26. oktober).
Simili - et fremtidsværk på Aveny-T3.10.2024 11:33:31 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. oktober har fremtidsværket Simili premiere på Aveny-T. Oplev et håndført algoritmeskabt hyper-sanseligt univers, hvor mennesker og dukker bliver koreograferet til refleksioner over den kropslige tilstedeværelse i en imiteret verden.
En vandring gennem din egen død og begravelse17.9.2024 10:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Aveny-T & Wunschmachine byder døden op til dans i lyd- og performancevandringen FARVEL, der udspiller sig på Frederiksberg Kirkegård lørdag d. 5. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum