Aveny-T

MELANIA BLINK TWICE IF YOU NEED HELP

Del

Med techno og politisk performance sætter kunstnerduoen LAZYGIRLZ en redningsaktion i gang for Melania Trump på Aveny-T (23. oktober til den 26. oktober).

Redningsaktionen er i to akter: Først en 50 minutters musikalsk performance og derefter en techno-koncert med den ene halvdel af LAZYGIRLZ, Dragongirl.

Forestillingen og koncerten spiller på Aveny-T den 23. oktober til den 26. oktober 2024.

I slutspurten til et historisk amerikansk præsidentvalg er der stadig en person, som forbliver usynlig. Kvinden, som ikke dukker op i retten eller til rallies for at støtte sin mand. Kvinden, der sover længe, og som ikke orker at pynte Det Hvide Hus op til jul. Kvinden, som har udtalt, at hun ikke vil være førstedame igen, kan meget muligt blive det d. 5. november 2024.

I den rå og punkede performance rekonstrueres Melanias rejse fra fabrikskvarteret i Slovenien til Det Hvide Hus og penthouselejligheden i Trump Tower. Er det succes, magt, savior-komplekser, seksuel kapital og klasse eller – hvad længes Melania egentlig efter?

Forestillingen er skabt af de anmelderroste iscenesættere Emil Rostrup, Piet-Gitz og duoen LAZYGIRLZ, bestående af skuespillertalentet, Ludmilla Faber og den fremadstormende elektroniske musiker, Niko Ursin aka. Dragongirl.

VARIGHED 50 minutter
ANBEFALET ALDER 15+ 

TEKST / ISCENESÆTTELSE Ludmilla Faber Striim 
MEDVIRKENDE Ludmilla Faber Striim, Niko Ursin / DragonGirl
MUSIK Niko Ursin
KOREOGRAFI Alvilda Faber Striim
SCENOGRAFI Ellen Ahnfelt-Rønne
LYSDESIGN Sol Patrick Ravn
KONSULENTER Piet Gitz-Johansen, Emil Rostrup
FOTO Sandra Vitayarat 

STØTTET AF
Frederiksberg kommune 

For mere information, kontakt venligst: Ludmillafa@gmail.com

Læs mere: https://www.aveny-t.dk/forestillinger/melania-blink-twice-if-you-need-help

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Aveny-T

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aveny-T

PLATT-FORM redder julen med genbrugshumor og CO2-tunge satiriske cirkelspark i nyt show på AVENY-T29.9.2025 10:53:16 CEST | Pressemeddelelse

Publikum kan allerede nu begynde at se frem til knivskarpe ørehængere, når den anmelderroste satiretrio, Platt-Form med Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby, roaster julen, så det dufter brunt og brændt. Med deres skarpe blik for tidens absurditeter piller Platt-Form julestjernen ned fra toppen af træet og undersøger, hvordan man egentlig finder julehyggen i en verden, der er ved at gå under? Er der returret på en personsøger? Og er humor overhovedet bæredygtigt? Det vil Platt-Form forsøge at finde svar på - måske endda i de hellige skrifter - når deres juleshow Genbrugsjul får premiere den 26. november 2025 på Aveny-T.

Aveny-T præsenterer GRWM: En iagttagelse af det 21. århundredes digitaliserede mediekultur - med TV-vært Helin Erdem i samarbejde med huskunstner Sofie Diemer6.8.2025 11:44:41 CEST | Pressemeddelelse

Hvor galt kan det gå, når man som medieperson begynder kun at se sig selv som et produkt? Det undersøger TV- og podcastværten Helin Erdem i monologen GRWM (Get Ready With Me), som har urpremiere på Aveny-T 4. oktober 2025. Forestillingen tager udgangspunkt i Helins egne oplevelser og observationer hos andre i samme situation. GRWM er første forestilling ud af to i Sofie Diemers huskunstnersæson på Aveny-T.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye