Clever udvider bestyrelse med tech- og digitaliseringsprofil
Natasha Friis Saxberg, CEO i brancheforeningen IT-Branchen, træder nu ind i bestyrelsen hos Danmarks største ladeoperatør Clever, der har andelsselskaberne Andel og NRGi som ejere.

Ladeoperatøren Clever udvider sin bestyrelse med Natasha Friis Saxberg, som har arbejdet med innovation og teknologi i mere end 25 år bl.a. i virksomheder som Mærsk og ATEA.
Jesper Lange, Clevers bestyrelsesformand og stabsdirektør i Andel, glæder sig på vegne af ejerne over at koble Natasha Friis Saxbergs kompetencer og erfaringer sammen med resten af bestyrelsen.
“En gennemgribende elektrificering af bilismen er en af de vigtigste forudsætninger for en grønnere fremtid. Og det kræver teknologisk innovation at skabe løsninger, som gør det nemt og enkelt at være elbilist. Jeg er derfor særligt glad for kunne sige velkommen til Natasha, og glæder mig til, at vi sammen med den øvrige bestyrelse, ledelsen og de mange dygtige og dedikerede kolleger i Clever, tager de næste skridt for at gøre os fortjent til positionen som danskernes foretrukne ladeoperatør.”
25 års erfaring med teknologi
Udover at være CEO i IT-Branchen er Natasha Friis Saxberg i dag næstformand i Danish Quantum Community, formand for Innobooster samt Grand Solutions for kvanteteknologi i Danmarks Innovationsfond og Digital Vismand i Akademiet for Tekniske Videnskaber. Hun er flere gange kåret som en af Europas mest indflydelsesrige kvinder inden for teknologi og vandt i 2020 Women in Tech Award.
Nu ser hun frem til at gøre en forskel for Clever og den grønne omstilling af persontransporten.
"Vi står på tærsklen til en ny industriel revolution, hvor grøn energi og mobilitet er fundamentet for de målsætninger, vi har sat som samfund. Derfor er bestyrelsesarbejdet i Clever også en spændende strategisk opgave fra øverste hylde, og jeg glæder mig rigtig meget til at udforske mulighederne i selskabet og branchen. Jeg er sikker på, at nye digitale løsninger bliver en vigtig del af Clevers videre udvikling,” siger Natasha Friis Saxberg.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Elnet i Næstved får ny ejer25.6.2025 10:06:39 CEST | Pressemeddelelse
Elforbruget stiger, og den grønne omstilling buldrer derudad. Og nu har energi- og fibernetkoncernen Andel og NK-Forsyning – Næstved Kommunes forsyningsselskab – skrevet under på en aftale om, at Andel overtager NKE-Elnet og 18.000 netkunder.
Andel lander historisk høje investeringer i udfordrende år28.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordinvesteringer på 4,8 mia. kr. via datterselskaber skruede Andel i 2024 kraftigt op for koncernens bidrag til en grønnere og mere digital fremtid. I en verden under hastig forandring er der løbende prioriteret for at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene. Igen i 2025 forventer Andel at øge investeringsniveauet til gavn for andelshavere, kunder og samfundet.
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum