Furesø topper ny undersøgelse: Bedst til at sikre virksomheder arbejdskraft
16.9.2024 08:11:27 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Furesø Kommune ligger nummer 1 i ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. Undersøgelsen afdækker, hvor gode kommunerne er til at hjælpe virksomheder med at sikre arbejdskraft.

Furesø Kommune er netop blevet kåret som den førende kommune i Danmark, når det kommer til at hjælpe virksomheder med at sikre den nødvendige arbejdskraft. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. Den afdækker blandt andet de danske kommuners evner til at understøtte virksomhedernes rekrutteringsmuligheder.
"Vi er meget stolte over denne placering. Det viser, at vores jobcenter leverer en virkelig god indsats. Vi har et stærkt og tæt samarbejde med erhvervslivet, og vores jobcenter spiller en central rolle ikke kun i forhold til at sikre, at virksomhederne hurtigt kan få adgang til den arbejdskraft, de har brug for, men også i at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet med at komme i job. Det er en indsats, der både styrker arbejdsmarkedet og skaber muligheder for flere," fortæller formand for Beskæftigelse og Erhverv, Helle Vallentin (Ø).
I 2022 var deltog Furesøs Jobcenter sammen med 55 andre jobcentre i projektet ”Afklaringspuljen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere.” Her havde Furesø Jobcenter den højeste jobeffekt i Danmark.
Dansk Erhverv har i undersøgelsen fra 2024 set på syv statistiske indikatorer og to spørgeskemaindikatorer for at vurdere, hvor godt kommunerne klarer sig med at sikre arbejdskraft til erhvervslivet. Samlet set er Furesø den kommune, der i gennemsnit placerer sig højest på tværs af alle indikatorerne under rammevilkåret adgang til arbejdskraft.
Effektiv rekruttering gennem jobcentret
En af spørgeskemaindikatorerne er virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats med at formidle ledige som arbejdskraft til virksomheden. Netop dette område er der fokus på i Furesø, fortæller Niels Bjerre Degn (A), næstformand i Beskæftigelse og Erhverv:
"Jobcentret har udviklet et enkelt og effektivt rekrutteringskoncept, som flere og flere virksomheder benytter sig af. Det sparer tid og ressourcer for virksomhederne, og vi ser mange vellykkede match mellem ledige kandidater og virksomheder. Det er blandt andet denne form for samarbejde, der er med til at gøre Furesø til et attraktivt sted for virksomheder".
Jobcenter Furesø tilbyder virksomheder et fleksibelt rekrutteringskoncept, hvor jobcentret står for hele processen. Det indebærer blandt andet en grundig screening af kandidater i forhold til faglige kvalifikationer, motivation og match med virksomheden. Jobcentrets virksomhedsteam præsenterer herefter relevante kandidater for virksomheden til en kort samtale, hvorefter virksomheden vælger den eller de kandidater, den ønsker at se til en uddybende samtale eller ansætte.
Jobcentrets indsats har resulteret i flere hundrede jobplaceringer om året hos lokale virksomheder. I 2023 kom 288 borgere i ordinære job via rekrutteringen, mens 136 kom i fleksjob. I 2024 er indtil videre 190 borgere kommet i ordinære jobs mens 69 er kommet i fleksjob via ordningen.
Læs hele rapporten fra Dansk Erhverv her: Forudsætninger for regional vækst 2024: Find din kommune på listen (danskerhverv.dk)
Kontakter
Helle Vallentin (Ø)
Formand for Beskæftigelse og Erhverv
Medlem af Ældre og Sundhed
Niels Bjerre DegnNæstformand for Beskæftigelse og Erhverv
nbd1@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum