Aftale om flere unge i fritidsjob
Et bredt flertal af Folketingets partier er enige om, at flere unge skal have et fritidsjob og bakker derfor op om de nødvendige lovændringer.
Der er i dag 70.000 færre unge, der har et fritidsjob end i 1980’erne. Kun cirka halvdelen af de unge i alderen 13-17 år oplever at tjene deres egne penge, gøre en forskel og være en del af fællesskabet på en arbejdsplads.
Derfor er der bred enighed om, at flere unge skal have et fritidsjob, og at det forudsætter et fælles fodslag for at skabe en kulturændring i hele samfundet.
I juni måned indgik regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en fælles forståelse om flere fritidsjob. Nu bakker [et bredt flertal/samtlige partier i Folketinget] op om den samme ambition og tilslutter sig de lovændringer, der kan understøtte, at flere unge får et fritidsjob.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
- Jeg mener helt grundlæggende, at det er sundt for vores unge, at de nogle timer om ugen møder op på arbejde, tjener deres egne penge og oplever, at de kan bidrage. Det er der desværre langt færre unge, der oplever i dag, end tidligere. Den udvikling skal vi have vendt. Det er tydeligt, at reglerne ikke er blevet systematisk opdateret de sidste 30 år. Det vil vi gøre noget ved, og denne aftale, som [et bredt flertal/alle Folketingets partier] bakker op om, er med til at sikre det.
Økonomiminister Stephanie Lose:
- Et fritidsjob giver unge mennesker ansvar, mulighed for at tjene deres egne penge og introducerer dem til arbejdsfællesskabet med gode kollegaer. Derfor har det været vigtigt for os, at vi gør det nemmere at få - og mere attraktiv at have - et fritidsjob. Det leverer vi på med den her aftale. Vi afskaffer nemlig arbejdsmarkedsbidraget og letter dermed skatten for de unge under 18 år, og derudover fjerner vi regler og barrierer, så de unge kan arbejde med flere funktioner flere steder. Det, synes vi, er sund fornuft.
Beskæftigelsesordfører Karin Liltorp, Moderaterne:
-Vi får nu fjernet nogle af de forhindringer, der har været for at unge kan komme i arbejde - og det er smukt, at vi på tværs af politiske partier er helt enige om denne dagsorden.
Beskæftigelsesordfører Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne:
-I Danmarksdemokraterne er vi glade for at være med i en aftale, der støtter op om unge menneskers muligheder for at tage et fritidsjob. Et fritidsjob lærer både de unge værdien af at tjene egne penge, og det giver dem arbejdserfaring, som de kan tage med sig i deres voksne liv. Det er sund fornuft. Men det skal ske under trygge rammer, og derfor kommer vi til at følge implementeringen af aftalen, og hvordan den kommer til at påvirke unges psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
Medlem af Folketinget Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti:
- At flere unge kan få et fritidsjob, mener SF grundlæggende er godt. Det kan være her, man får den succesoplevelse, man måske ikke får i skolen. Det har været vigtigt for SF, at vi får evalueret de foreslåede regelændringer med fokus på unges psykiske arbejdsmiljø, så vi sikrer, at fritidsjobbet sker under sikre rammer, der er til gavn for den unges udvikling.
Beskæftigelsesordfører Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance:
- Det er godt, at vi får ryddet op i nogle af de tossede regler og får dæmpet det skattetryk, der i dag begrænser unge i fritidsjob. Fritidsjob giver både kompetencer, man ikke kan lære fra lektierne eller i et klasseværelse, og så skaber det ansvarsfulde borgere, som i en tidlig alder lærer at tage ansvar for eget liv, at bidrage til et fællesskab og at gøre en positiv forskel for andre. Det, at få muligheden for at bidrage på arbejdsmarkedet, er derfor noget af det mest værdifulde, vi kan give til vores unge - og selvfølgelig skal vi som samfund tilskynde dét.
Beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti:
-Denne aftale er vigtig for Det Konservative Folkeparti, da den kan være med til at fjerne mange af de ulogiske regler, der spænder ben for, at unge kan få et fritidsjob. Unge med fritidsjob trives bedre, har højere selvværd, får højere karakterer og lærer at tjene deres egne penge. Og så har de større sandsynlighed for at starte på en uddannelse og senere et job end unge uden fritidsjob. Det er godt for de unge, for samfundet, og for de arbejdsgivere, der har brug for hjælp til mindre opgaver, og som gerne vil gøre de unge interesseret i deres fag og arbejdsplads.
Beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez, Enhedslisten:
-Fritidsjob er en vigtig vej ind i arbejdsmarkedet og kan være med til at styrke unges fællesskab, ansvarsfølelse og økonomiske frihed. I Enhedslisten er det for os afgørende, at vi sikrer og har skarpt øje på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Derfor er vi glad for den opfølgning og evaluering, der kommer, efter at regeringen og parterne udvider hvem, der må sidde bag kassen. For vi har en særlig forpligtelse i at beskytte unge mod ikke at slides op eller opleve stress og urimelige arbejdsforhold – vi skal sikre, at deres første møde med arbejdsmarkedet er trygt og sundt.
Beskæftigelsesordfører Samira Nawa, Radikale Venstre:
-Det er vigtigt for Radikale Venstre, at børn og unge får større frihed og flere muligheder i fremtiden. Derfor støtter vi, at de får flere muligheder for at tage et fritidsjob i deres teenageår. Samtidig er det afgørende for os, at deres fritidsjobs ikke kommer til at skygge for deres indsats i gymnasiet, på erhvervsuddannelsen eller andre ungdomsuddannelser – og at der er trygge rammer om deres tidlige arbejdsliv.
Beskæftigelsesordfører Jens Joel, Socialdemokratiet:
-Flere unge skal have et fritidsjob. For deres egen skyld. Det skal være trygt og sikkert – men også nemmere. Et fritidsjob giver selvtillid, vigtig erfaring og lærer den unge om at være en del af et forpligtende og sundt fællesskab. Man lærer noget andet på arbejdspladsen end i skolen.
Beskæftigelsesordfører Kim Valentin, Venstre:
-Unge med et fritidsjob har en større chance for at lykkes i sit eget liv. Forståelse for fællesskabet såvel som evnen til at tage ansvar for sig selv og andre skal have lov at vokse når de unge er unge. Nu løsner vi regler og bånd så unge i højere grad kan gøre dette uden at slække på sikkerheden i fritidsjobbene. Det glæder mig og Venstre på de unges vegne.
Oversigt over initiativer
Aftalepartierne bakker op om følgende initiativer, der kræver lovændring:
- Afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år.
- Mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommunale ungeindsats.
- Unge, der er fyldt 15 år, må i dag som udgangspunkt arbejde i tidsrummet mellem 06-20. Det udvides, så de kan arbejde i tidsrummet mellem 06-22 eller 07-23 på tværs af alle brancher.
Aftalekredsen er derudover enige om, at det er hensigtsmæssigt at fremrykke datoen for afslutningen af undervisningspligten fra udgangen af juli til udgangen af juni. Det giver 15-årige bedre mulighed for at tage et fritidsjob i sommerferien, hvor de afslutter 9. klasse.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressekontakt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Handicappolitisk topmøde på Christiansborg til november27.9.2024 11:03:30 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange unge med handicap er uden job. På handicappolitisk topmøde den 21. november vil der være fokus på, hvordan deres potentiale bedre kan komme i spil.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for juli 202420.9.2024 08:15:41 CEST | Pressemeddelelse
I juli 2024 var der 3.026.100 lønmodtagere i job. Det er 1.800 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden juli 2023 er der dermed samlet set kommet 31.100 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 300 flere lønmodtagere fra juni til juli 2024. I samme periode er der kommet 1500 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Endnu en gang godt nyt fra vores arbejdsmarked: Aldrig har så mange været i beskæftigelse i Danmark. At få et job er hver gang en sejr for den enkelte, og samtidig godt nyt for vores virksomheder og den offentlige sektor, hvor der stadig er områder med mangel på arbejds-kraft. - Det er dog afgørende, at vi fortsætter med at have fokus på at få de sidste med, som står udenfor arbejdsmarkedet. Her vil jeg særligt fremhæve, at vi har gjort det permanent, at man kan få 110 pct. af dagpengesatsen, hvis man tager en erhvervsuddannelse. Med lønløftet til en række faggrupper i vores velfærd
Uændret ledighed i august 202419.9.2024 09:01:43 CEST | Pressemeddelelse
Der er 87.000 fuldtidsledige i august 2024. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er dermed uændret i forhold til måneden før. Ledighedsprocenten er fortsat på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Noget af det, der driver mig mest som socialdemokratisk beskæftigelsesminister, er, hvordan vi politisk og fra samfundets side giver flere ledige muligheden for at få et arbejde og et fællesskab at stå op til hver dag". "Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at have fokus på at få de sidste med, selvom ledigheden er lav. I år har vi for eksempel gjort det permanent for ufaglærte at tage en faglært uddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen". "Med en lav ledighed giver det mulighed for at få flere med i det arbejdende fællesskab. Derfor har vi i regeringen stort fokus på de 43.000 unge uden uddannelse og job. Vi skylder at give dem bedre forudsætninger for at blive en del af det fællesskab, det kan være at have et arbej
I dag behandler EU-Domstolen dansk søgsmål om annullation af EU’s mindstelønsdirektiv17.9.2024 13:11:11 CEST | Pressemeddelelse
I dag behandler EU-Domstolen i Luxembourg det danske annullationssøgsmål mod EU’s mindstelønsdirektiv. Danmark har fra starten været imod mindstelønsdirektivet, da der i regeringen, et bredt flertal i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter er bred enighed om, at EU ikke skal blande sig i spørgsmålet om løndannelse. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Jeg er tilfreds med, at EU-Domstolen får mulighed for at vurdere sagen. Der er tale om en helt principiel sag. - Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU's direktiv om mindsteløn fra starten. Vi står fast på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Vi har 125 års gode erfaringer med at overlade forhandlingerne om løn- og arbejdsforhold til parterne. Regeringen anlagde i januar 2023 et søgsmål ved EU-domstolen med påstand om at få annulleret EU's mindstelønsdirektiv. Direktivet blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022.
Aftale om flere unge i fritidsjob (korrektion)12.9.2024 12:47:23 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige af Folketingets partier er enige om, at flere unge skal have et fritidsjob og bakker derfor op om de nødvendige lovændringer. (Der er lavet korrektion, så det fremgår, at samtlige partier bakker op, og citat fra DF er tilføjet)
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum