Metaluddannelser tager rekordmange medaljer med hjem fra WorldSkills
Efter fire intense konkurrencedage til WorldSkills i den franske by Lyon blev de danske deltagere søndag aften præmieret for deres indsats med flere medaljer. Det blev til en af bronze og fire Medallion for Excellence.
Metalindustriens fag klarede sig suverænt godt til WorldSkills 2024, der sluttede søndag aften med en stor ceremoni på Groupama Stadion i Lyon.
Industrien stillede med ni deltagere i syv konkurrencefag og et demofag. Ved aftenens afslutningsceremoni blev det til hele fem medaljer.
Således fik landbrugsmaskinmekaniker Birgitte Brunsgaard Jacobsen en bronzemedalje, industritekniker i fræsning Kasper Bergmann Mortensen en Medallion for Excellence, klejnsmed Jakob Østergaard Nielsen en Medallion for Excellence, karosseritekniker Mads Kryger en Medallion for Excellence og personvognsmekaniker Magnus Skov Nielsen en Medallion for Excellence. En Medallion for Excellence gives til en deltager, som har scoret over 700 point i den samlede bedømmelse.
Danmark er med i den internationale elite
De flotte resultater for industriens deltagere vækker begejstring hos Metalindustriens Uddannelsesudvalg, som er ansvarlig for at sende de ni deltagere afsted.
- Vi er både glade og stolte over, at det lykkedes industriens deltagere at vinde medaljer ved WorldSkills. Når man tager en erhvervsuddannelse i Danmark, hører man til i den internationale elite. En erhvervsuddannelse åbner for mange muligheder – i Danmark såvel som i verden, siger Kasper Palm, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI), og forbundssekretær i Dansk Metal.
- Det er notorisk svært at få medaljer til VM, hvor 70 lande deltager. Derfor er jeg pivstolt over det flotte resultat, vores deltagere har leveret her i Lyon. Vi har en unik uddannelsesmodel i Danmark, hvor virksomheder og erhvervsskoler deler uddannelsesansvaret. Det har vi også set frem til VM, hvor alle er rykket helt sammen om den enkelte fagatlet for sikre de bedst mulige rammer for gode resultater, lyder det fra Signe Tychsen Philip, næstformand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og vicedirektør i DI.
Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) består af repræsentanter fra DI og Dansk Metal.
Danmark er værter ved EuroSkills 2025
Med medaljehøsten ved WorldSkills 2024 er der god grund til at glæde sig til næste år, hvor Danmark og MCH Messecenter Herning er værter ved EuroSkills 2025.
Kontakter
Marcus Hauerslev Bendtsen
Tlf:33779120mhb@iu.dkSine N. ThomsenKommunikationskonsulent
Tlf:22878351st@iu.dkFølg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Ny analyse: Industriens medarbejdere skal være skrappere til AI15.11.2024 14:48:49 CET | Pressemeddelelse
Faglærte og ufaglærte i industrien skal have styrket deres AI-kompetencer for at kunne indfri det potentiale, som nye AI-værktøjer skaber i industrien. Det er konklusionen i en ny analyse, som Teknologisk Institut har udarbejdet for Dansk Metal, 3F Industri og DI.
Metalindustrien hyldede de dygtigste lærlinge med ML-prisen 202425.10.2024 14:16:25 CEST | Pressemeddelelse
Nyudlærte lærlinge inden for metalindustrien blev fejret fredag formiddag i Dansk Industri i København ved den årlige uddeling af Metalindustriens Lærlingepris (ML-prisen)
Fire nye industriteknikerlærlinge er udpeget til at sætte kursen mod Texas og oplæring hos Lockheed Martin i 20254.10.2024 12:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Til maj 2025 rejser et nyt hold på fire industriteknikerlærlinge til Texas, hvor de skal i oplæring hos den amerikanske flyproducent Lockheed Martin.
David fra Aarhus er ny danmarksmester i elektronikfagteknik27.9.2024 18:07:55 CEST | Presseinvitation
David Spicker Bruhn fra Aarhus har vundet DM for elektronikfagteknikere 2024. Fredag overrakte ESA-astronaut Andreas Mogensen medaljen i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro.
Klejnsmed Jakob fra Sjølund får en Medallion for Excellence med hjem fra WorldSkills i Lyon15.9.2024 23:08:22 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire intense konkurrencedage til WorldSkills 2024 i den franske by Lyon fik klejnsmed Jakob Østergaard Nielsen fra Grundfos søndag aften præmieret sin indsats med en flot Medallion for Excellence.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum