Sådan kan kvindelige iværksættere øge deres chancer for at skaffe kapital
Hver tredje iværksætter er kvinde ifølge Global Entrepreneurship Monitor, men de modtager fortsat kun en lille del af den samlede finansiering fra investorer. I en ny global analyse “5 recommendations from women investors to women founders” har PwC samlet anbefalinger fra 58 kvindelige investorer fra 26 lande, der deler deres syn på, hvordan kvindelige iværksættere kan øge deres chancer for at rejse kapital.

De kvindelige iværksættere i Europa tegner sig ifølge World Economic Forum for blot 1,6 % af den samlede kapital investeret i venture-backed startups i 2023, og ifølge INSEAD Knowledge er kvindelige iværksættere 63 % mindre tilbøjelige til at opnå finansiering fra venture kapital sammenlignet med mænd. I en ny analyse har PwC samlet gode råd til de kvindelige iværksættere, som præsenteres ved eventet TechBBQ i København 11-12. september.
"Det er ikke kvindernes ansvar alene at løse udfordringerne med kønsbias i investeringsøkosystemet - det er snarere hele samfundets ansvar. Men netop på grund af denne udfordring har vi bedt kvindelige investorer dele deres erfaringer og udviklet konkrete anbefalinger til kvindelige stiftere, der søger finansiering," fortæller Palle H. Jensen, partner og markedsleder for små og mellemstore virksomheder i PwC.
Kvindelige investorer i mindretal
Forskning fra PitchBook viser, at kvinder i Europa kun udgør 15,2 % af beslutningstagerne i investeringsselskaber med Assets Under Management (AUM) på €50 millioner eller mere. Forskning fra INSEAD Knowledge viser desuden, at mange investorer benytter såkaldt mønster-matching, når de træffer investeringsbeslutninger. De søger start ups, der deler lignende karakteristika med tidligere succesrige startups - ofte ledet af mænd.
"Når man ser på det samlede billede, er der ingen tvivl om, at kvinder, der ønsker at finansiere startups, står overfor særlige udfordringer. Dermed går samfundet glip af et væld af innovation, talent og vækstpotentiale. Vi ser dog nogle positive tendenser, der kan varsle bedre tider for de kvindelige iværksættere, der søger finansiering," understreger Palle H. Jensen.
Han henviser til den stigende andel af kvindelige business angels. Ifølge Inc. udgjorde kvinder 46,7 % af business angels i USA i 2023, hvilket er en stigning fra 39,5 % i 2022 og 33,6 % i 20218. Kvindelige investorer understreger også, at de ønsker at vurdere flere kvindelige iværksætteres forretningsplaner, men at der ikke er nok af dem.
“Den stigende andel af kvindelige business angels viser, at kvinder i stigende grad indtager en central rolle i investeringsverdenen, men der er stadig behov for flere kvindelige iværksættere på markedet. For at styrke de kvindelige iværksætteres muligheder har erfarne kvindelige investorer fem konkrete anbefalinger til at styrke de kvindelige iværksætteres succes," slutter Palle H. Jensen.
De fem anbefalinger fra kvindelige investorer:
-
Lær om investeringsmarkedet og dets fagsprog
-
Vælg din investor med omhu – også ved at bruge din intuition
-
Netværk, netværk, netværk – men vær selektiv
-
Vær forberedt på svære – og personlige – spørgsmål
-
Tænk stort, spørg større.
Om PwC’s analysen:
PwC har talt med 58 kvindelige investorer fra 26 lande om, hvordan kvindelige stiftere kan forbedre deres chancer for at rejse kapital. Vores interviewpersoner omfattede venturekapital-investorer (VC) (62 %), business angels (16 %), private equity (PE) (13 %), familiekontorer (2 %), private gældsinvestorer (2 %) og corporate venture-kapitalister (CVC) (5%).
Vedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
To østjyske virksomheder er finalister til Årets Temapris 20255.11.2025 19:04:01 CET | Pressemeddelelse
Mads Bygballe Christiansen fra Ruby Travel Group ApS og Jonas Byskov, Martin Byskov, Jacob Byskov og Anders Bjerregaard Henningsen fra Bedre Nætter ApS er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Østjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Ledelse med mening og ambition: Claus Jørgen Larsen fra DMR vinder Årets Ejerleder 2025 i Østjylland5.11.2025 18:56:06 CET | Pressemeddelelse
Claus Jørgen Larsen fra DMR A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Østjylland. Som ejerleder er Claus inspireret af en værdibaseret og ansvarlig ledelsesstil, samtidig med at han har stået i spidsen for at udvikle virksomhedens vækststrategi. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Aarhus.
Forskudsopgørelsen åbner snart: Dét skal du være opmærksom på5.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 11. november kan du tjekke og rette din forskudsopgørelse for 2026. Det er ifølge PwC’s skatteekspert vigtigt at huske for at undgå restskat. Her er et overblik over de vigtigste fradrag.
To virksomheder fra Midt- og Vestjylland er finalister til Årets Temapris 20254.11.2025 18:49:02 CET | Pressemeddelelse
Peter Elberg Bech fra Kaj Bech A/S samt Rasmus De Klerk Jørgensen og Simon Haubjerg Jørgensen fra HV-Transport A/S er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Vellykket generationsskifte i vækstfase: Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen vinder Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland4.11.2025 18:43:49 CET | Pressemeddelelse
Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen fra Sejer Pedersen A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland. De to ejerledere har i en vækstfase påbegyndt et generationsskifte, sikret en robust økonomistyring og tilpasset virksomheden til markedsvilkårene. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Herning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum