Boligpriser, beboere og servicetilbud - se hvordan dit lokalområde har udviklet sig siden 1988
Med en ny interaktiv webside stiller forskerne i ROCKWOOL Fonden deres beregninger til rådighed for alle, der er interesseret i at vide, hvordan befolkning, boligpriser, servicetilbud, infrastruktur mm. i de helt lokale boligområder udvikler sig.

Ligger det dejlige hus, vi var ude at se på, i et sølvbryllupskvarter? Stiger eller falder andelen af børn i vores nye nabolag? Hvordan ligger kvadratmeterpriserne? Og hvor stor en del af beboerne i vores boligområde er egentlig i job?
Det er spørgsmål som dem, man kan få besvaret på det nye website Dit Nabolag, som er udgivet af ROCKWOOL Fonden med afsæt i data fra Danmarks Statistik. Her stiller ROCKWOOL Fondens forskere nu deres beregninger til rådighed for alle, der er nysgerrige på at dykke ned i, hvordan Danmark har forandret sig over tid, både hvad angår infrastruktur, faciliteter og befolkningsudvikling.
Her vises informationer ikke som gennemsnit for en hel kommune men for det helt nære nabolag forstået som det område, der (af GDPR-hensyn) rummer de nærmeste 600 husstande eller mere. I storbyerne kan det geografisk set være et ret lille område på under 1 gange 1 kilometer, mens det i tyndtbefolkede landdistrikter er langt større.
Danmark delt ind i 2296 boligområder
Danmarkskortet på DitNabolag.dk er inddelt i 2296 boligområder, så informationerne her gælder det helt nære miljø. Her kan man finde viden om befolkningssammensætning – fx alder, uddannelse og oprindelse – om boligtype, kvadratmeterpriser eller afstand til nærmeste togstation, ungdomsuddannelse og anden infrastruktur for alle lokationer i Danmark.
Klikker man flere områder samtidig, kan man sammenligne forskellige nabolag – fx ens nuværende kvarter med et sted, man overvejer at flytte til - og se, hvordan det har udviklet sig helt tilbage fra 1988.
- Danmark har ændret sig markant de sidste 30-40 år. Dengang var vi godt fem millioner indbyggere i landet – i dag er vi tæt på seks millioner. Der er både sket en stor indvandring og en massiv tilflytning til de større byområder, mens landområderne sakker bagud og oplever en stor nedgang i andelen af unge. Med kortet her kan vi se de rå tal, der dokumenterer forandringerne helt ned i det nære nabolag, og vi kan sammenligne de forskellige nabolag, fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen, der er forsker i ROCKWOOL Fonden og står bag det nye website.
Netop muligheden for at hente informationer på et meget lokalt niveau er et af formålene med hjemmesiden DitNabolag.dk, fortæller Marie Louise Schultz-Nielsen.
- Befolkningssammensætningen i Danmark har ændret sig i høj grad i den periode, vi ser her - både på landsplan og helt lokalt. Vi kan fx se, at kriminaliteten er faldet mest i de store byer, og at der i dag bor flere ældre og flere socialt udsatte borgere i mange yderområder, men normalt ser vi kun opgørelser på kommuneniveau. Med Danmarkskortet her kan vi belyse udviklingen ultra-lokalt og med mange flere nuancer end vi normalt har adgang til, siger hun.

FAKTA
På ROCKWOOL Fondens nye interaktive website DitNabolag.dk kan man finde data for 2296 lokale boligområder i Danmark. Et boligområde er defineret som de nærmeste 600 husstande i området.
Man kan fx søge på udviklingen i kvadratmeterpriser eller antallet af familier eller beboere i et lokalområde helt tilbage til 1988.
Man kan også se, hvor stor en del af beboerne i et lokalområde, der er:
- Dansk oprindelse
- Ikke-vestlig oprindelse
- Vestlig oprindelse
- Dømt for kriminalitet
- Højtuddannede
- Beskæftigede
- Almene boliger
- Relativt fattige familier
- Familier med høj indkomst
Man kan finde det lokale antal:
- Underholdning indenfor 5km
- Læger indenfor 5km
- Banker indenfor 5km
- Dagligvarebutikker indenfor 5km
- Grundskoler indenfor 5km
- Restauranter indenfor 5km
Og man kan se afstand til nærmeste:
- Ungdomsuddannelse
- Videregående uddannelse
- Motorvejsrampe
- Togstation
- Flyveplads
- By
De valg, man klikker sig frem til, vises på kortet og som grafer eller tabeller. Resultaterne kan gemmes i forskellige filformater, og man er velkommen til at bruge dem som kilde eller dokumentation.
Kontakter
Marie Louise Schultz-NielsenSeniorforsker, projektchef, ROCKWOOL Fonden
Tlf:41562676mls@rff.dkJanni Brixenjournalist og pressekonsulent ROCKWOOL Fonden
Tlf:26235501jbr@rockwoolfonden.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Danske virksomheder taber 700 millioner kroner om året under alvorlige influenzasæsoner12.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det koster en gennemsnitlig virksomhed omkring 70.000 kr. på bundlinjen om året, når en alvorlig influenzasæson rammer virksomheden. Det svarer til næsten 2,5 procent af virksomhedens gennemsnitlige årlige overskud. Det viser en ny forskningsrapport fra ROCKWOOL Fonden, der peger på, at tre ud af fire virksomheder kunne have haft en større omsætning, hvis de havde betalt for, at deres medarbejdere blev vaccineret mod influenza hvert år.
Netværk og praktik i lokale virksomheder hjælper udsatte unge til at trives og blive klar til job3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge uden job og uddannelse oplever at få positive arbejdserfaringer og føler sig mindre ensomme, når de deltager i netværk og kommer i praktik i lokale virksomheder. Det viser de første evalueringer af beskæftigelsesindsatsen NExTWORK. Selvom det indtil videre ikke ser ud til, at der er forskel på, om de unge kommer varigt i job, viser resultaterne til gengæld, at dem, der får arbejde, tjener mere, end de ellers ville have gjort.
Flere unge på midlertidige helbredsbetingede ydelser kan føre til flere på førtidspension1.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andelen af danskere under 45 år på midlertidige helbredsbetingede ydelser som sygedagpenge, revalidering og ressourceforløb er steget siden 2008. Disse ydelser er ofte første skridt til en førtidspension, og det kan betyde, at antallet af personer på førtidspension stiger yderligere de kommende år.
Trods galoperende boligpriser: Storbyens velfærdsmedarbejdere bor stadig i København18.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns lærere, pædagoger, sygeplejersker og SOSU´er bor stadig i høj grad selv i byen. Trods megen snak om, at det dyre københavnske boligmarked er lukket land for byens offentligt ansatte velfærdsmedarbejdere, bor størstedelen af byens velfærdsmedarbejdere der stadig – og mange også i ejerboliger, viser ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.
Unge brugere af opioider er oftere udsatte og piger7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De unge, der tager opioider, kommer typisk fra mere sårbare og udsatte familier, og står ofte selv i en vanskelig uddannelsessituation. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL FONDEN, der afdækker, hvad der karakteriserer en ung, der tager stoffer i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum