Kortere arbejdstid øgede beskæftigelsen, men kostede på lønnen
Debatten om en 4-dages arbejdsuge og færre arbejdstimer er stadig på dagsordenen, men hvad sker der egentlig, når man skærer i arbejdstiden? Ny forskning kaster lys over Danmarks hidtil største arbejdstidsreform: Indførelsen af 8-timersdagen i 1919. Resultaterne viser, at beskæftigelsen steg, men at det kom med en pris, nemlig lavere løn for de fleste.

Et nyt studie fra Københavns Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden, undersøger, hvad der skete, da Danmark indførte 8-timers arbejdsdagen i 1919. Det var en stor ændring, som betød, at mange lønmodtagere fik kortere arbejdsdage, men også mindre i løn. I nogle fag faldt den ugentlige arbejdstid med op mod 17%. Selvom timelønnen steg en smule, var det ikke nok til at opveje det samlede løntab, og derfor endte mange med lavere ugeløn.
Til gengæld viser studiet, at beskæftigelsen steg. Virksomhederne reagerede på den kortere arbejdstid ved at ansætte flere medarbejdere for at opretholde produktionen. Det skabte en såkaldt work-sharing-effekt, hvor arbejdet blev fordelt på flere hænder. I København viser tallene, at beskæftigelsen steg med cirka 1,5% for hver gang arbejdstiden blev reduceret med én procent. Det er en markant effekt, men også et estimat med en vis usikkerhed, og derfor skal det tolkes med forsigtighed. Samlet set peger resultaterne dog på, at virksomhederne reagerede ved at ansætte flere, når arbejdstiden blev kortere.
“Selvom forholdene i dag naturligvis er anderledes end i 1919, viser historien, at arbejdstidsforkortelser ofte indebærer et økonomisk kompromis. Man kan godt få en kortere arbejdstid, men det kræver, at man er opmærksom på, hvem der ender med at bære omkostningen,” siger Marius F. Gunnesmo, ph.D.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet.
Studiet dokumenterer desuden, at virksomhederne ikke forsøgte at løse udfordringen med kortere arbejdstid gennem automatisering. Faktisk faldt brugen af maskinkraft i produktionen per medarbejder i årene efter reformen. Og selvom man kunne frygte, at så stor en ændring ville føre til flere konflikter på arbejdsmarkedet, er der ikke tegn på, at det skete. I de fag, hvor arbejdstiden blev sat mest ned, var der ikke flere strejker eller lockouter end normalt.
Forskningen bygger på detaljerede historiske data fra perioden 1914-1925, herunder lønstatistikker, industrielle folketællinger og opgørelser over strejker og lockouter. Det giver et unikt indblik i, hvordan arbejdsmarkedet reagerede på en af de største arbejdstidsreformer i dansk historie. Selvom forholdene på arbejdsmarkedet i dag er meget anderledes, kan erfaringerne fra 1919 give vigtig indsigt i den aktuelle debat om kortere arbejdsuge, trivsel og balancen mellem arbejde og fritid.
Hvis man i dag drømmer om en fire-dages arbejdsuge, svarende til en arbejdstidsreduktion på omkring 20%, viser analysen, at den slags reformer sjældent er uden konsekvenser. Erfaringerne peger på, at det typisk kræver en form for tilpasning – enten i form af lavere løn til medarbejdere, højere omkostninger for arbejdsgivere, eller en kombination af begge dele. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan en kortere arbejdsuge bliver finansieret og organiseret, hvis man ønsker at gennemføre det i praksis.
“I dag taler vi meget om trivsel og balance mellem arbejde og fritid, og det er vigtige dagsordener. Men erfaringerne fra 1919 minder os om, at det ikke kun handler om trivsel og balance. Det handler også om økonomi og tilpasning. Hvis man ønsker mindre arbejdstid uden lavere løn, så skal der skabes mere værdi per time, ellers hænger regnestykket ikke sammen,” siger Marius F. Gunnesmo.
Fakta om forskningsstudiet
Labor-Market Effects of Introducing the 8-Hour Workday
Forfattere:
-
Marius F. Gunnesmo, ph.D.-studerende i økonomi, Københavns Universitet
-
Casper W. Hansen, professor i økonomi, Københavns Universitet
Datakilder:
Arbejdsgiverindberetninger om løn og beskæftigelse til Danmarks Statistik
-
Statistiske Meddelelser: Arbejdslønnen i Industrien m.v. i Danmark 1914-1925
Industrielle folketællinger (1914 og 1925)
-
Statistisk Tabelværk: Danmarks Haandværk og Industri Ifølge Folketællingen den 26. Maj 1914
-
Statistisk Tabelværk: Erhvervstællingen 1925
Opgørelse over konflikter på arbejdsmarkedet (strejker og lockouter)
-
Statistiske Meddelelser: Strejker og Lockouter i Danmark 1911-15
-
Statistiske Meddelelser: Strejker og Lockouter i Danmark 1916-20
-
Statistiske Meddelelser: Strejker og Lockouter i Danmark 1921-25
Studiet omfatter 65-67 faggrupper i det private industrimarked. Faggrupperne er opdelt på branche, køn og niveau (faglært/ufaglært).
Kontakter
Casper Worm HansenProfessor i økonomiKøbenhavns Universitet
Tlf:22883244casper.worm.hansen@econ.ku.dkMarius Fredagsvik GunnesmoPh.D.-studerende i økonomiKøbenhavns Universitet
Tlf:93999846mfg@econ.ku.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Netværk og praktik i lokale virksomheder hjælper udsatte unge til at trives og blive klar til job3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge uden job og uddannelse oplever at få positive arbejdserfaringer og føler sig mindre ensomme, når de deltager i netværk og kommer i praktik i lokale virksomheder. Det viser de første evalueringer af beskæftigelsesindsatsen NExTWORK. Selvom det indtil videre ikke ser ud til, at der er forskel på, om de unge kommer varigt i job, viser resultaterne til gengæld, at dem, der får arbejde, tjener mere, end de ellers ville have gjort.
Flere unge på midlertidige helbredsbetingede ydelser kan føre til flere på førtidspension1.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andelen af danskere under 45 år på midlertidige helbredsbetingede ydelser som sygedagpenge, revalidering og ressourceforløb er steget siden 2008. Disse ydelser er ofte første skridt til en førtidspension, og det kan betyde, at antallet af personer på førtidspension stiger yderligere de kommende år.
Trods galoperende boligpriser: Storbyens velfærdsmedarbejdere bor stadig i København18.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns lærere, pædagoger, sygeplejersker og SOSU´er bor stadig i høj grad selv i byen. Trods megen snak om, at det dyre københavnske boligmarked er lukket land for byens offentligt ansatte velfærdsmedarbejdere, bor størstedelen af byens velfærdsmedarbejdere der stadig – og mange også i ejerboliger, viser ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.
Unge brugere af opioider er oftere udsatte og piger7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De unge, der tager opioider, kommer typisk fra mere sårbare og udsatte familier, og står ofte selv i en vanskelig uddannelsessituation. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL FONDEN, der afdækker, hvad der karakteriserer en ung, der tager stoffer i dag.
Katastrofer øger risiko for arbejdsløshed i lokalområdet29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den voldsomme brandulykke på fyrværkerifabrikken i Seest i 2004 gik så hårdt ud over det psykiske helbred hos nogle af fabrikkens naboer, at flere kom på sygedagpenge og mistede jobbet, viser ny undersøgelse. Forskerne er blandt de første i verden, der kan påvise de mentale og økonomiske konsekvenser for lokalbefolkninger, der oplever en katastrofe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum