Dansk Vegetarisk Forening om grise-dokumentar: Vi mangler at høre, hvad grisene siger, når de skal slagtes
Selvfølgelig trives grise ikke i den industrielle dyreproduktion, som ikke tager hensyn til grisenes naturlige adfærd, mener Dansk Vegetarisk Forening. "Vi kan ikke være det bekendt", lyder beskeden.
I en ny dokumentar fra DR har forskere afkodet, hvilke følelser grise i ni forskellige danske stalde udtrykker med lyde.
Forskerne har identificeret mindst 19 forskellige følelser hos grisene. Disse følelser kommer til udtryk i grynt og hvin, som gennem en uge er blevet målt og registreret på ni forskellige landbrug i Danmark og Tyskland. Målingerne fra undersøgelsens konventionelle landbrug har vist, at grisene her udtrykte stress og smerte i hele 25 % af alle grynt og hvin.
Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, finder det helt uacceptabelt, at grisene i dokumentaren systematisk viser tegn på smerte og stress.
“Dansk lovgivning siger klart og tydeligt, at dyr ‘skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe’. I svinestaldene bliver loven konstant overtrådt, uden at det har konsekvenser, og det er desværre dyrene, der betaler prisen,” siger han med henvisning til, at der i hver tredje grisebesætning er problemer med dyrevelfærden i en sådan grad, at Fødevarestyrelsen har udstedt sanktioner efter sine kontrolbesøg.
For nylig fik Danmarks største svineavler tillige en rekordstor bøde, efter at der var fundet mærker fra gentagne slag på grisenes kroppe med en tatoveringshammer.
Dansk Vegetarisk Forening peger på, at tilgængelige tal og data samt vores viden om grises behov og trivsel samlet indikerer en systematisk behandling af grise, der næppe overholder dyrevelfærdsloven.
Politisk handling ønskes
Fødevareminister Jacob Jensen anerkender i den nye dokumentar, at grise er dyr, der er skabt til at gå ude og rode i jorden, og at det er unaturligt for grisene at være spærret inde i stalde.
Rune-Christoffer Dragsdahl hilser på den baggrund politisk handling velkommen og anfører, at et naturligt skridt på vejen ville være at omstille dansk landbrug til en langt mere plantebaseret produktion, hvor færre grise skal lide.
"Danmark bør derfor investere langt mere i at udvikle og afsætte plantebaserede alternativer til kød. Ved at producere planter direkte til menneskeføde kan vi undgå stress og smerte hos millioner af grise, og samtidig er plantebaserede fødevarer mere skånsomme mod klima og miljø end kødproduktion," siger han.
Han fortsætter:
“Landbrug & Fødevarer mener, at der er behov for mere forskning på området. Men vi ved, at den industrielle dyreproduktion ikke er til for dyrenes skyld, men for at producere og sælge billigt kød. Og nu ved vi så, med den nye forskning, at grisene i meget høj grad er stressede. Det er dyremishandling, og det kan vi ikke være bekendt. Vi mangler i øvrigt at høre, hvad grisene siger, når de sendes ind på slagteriet.”
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc (at) vegetarisk.dk / Tlf 50 56 18 17
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Over 45 virksomheder og kæder hjælper danskerne med grønnere valg i januar6.12.2024 05:58:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 vender Grøn Januar tilbage med mere end 45 deltagende supermarkeder, virksomheder og restauranter, der skal sætte fokus på de grønne plantebaserede valg til fordel for forbrugerne
Her er Årets Plantebaserede Supermarked 202427.11.2024 07:14:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilket dansk supermarked har det bedste udvalg af plantebaserede og økologiske varer? 15 supermarkeder er i 2024 blevet målt på 135 parametre.
Dansker med på international top-50 over indflydelsesrige forandringsskabere23.11.2024 09:00:08 CET | Pressemeddelelse
Rune-Christoffer Dragsdahl er udnævnt til Vox’ “Future Perfect 50”-liste over globale forandringsskabere takket være hans banebrydende arbejde med at fremme plantebaseret udvikling. Denne anerkendelse fremhæver Danmarks position som foregangsland internationalt.
Dansk Vegetarisk Forening: Grøn treparts-satsning på planter er det, som får størst betydning for klimaet og havmiljøet18.11.2024 11:30:30 CET | Pressemeddelelse
"Hvis vi skal bremse den globale opvarmning og redde vores havmiljø, er der konsensus blandt forskerne om, at der ikke er nogen vej uden om en omstilling til langt mere plantebaseret produktion og forbrug," siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening
Dansk forening igen blandt verdens mest effektive organisationer til at hjælpe dyr13.11.2024 05:57:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er endnu en gang blevet udnævnt som "anbefalet velgørenhedsorganisation" af den internationale organisation Animal Charity Evaluators (ACE). Dette betyder, at DVF fortsat anerkendes som en af verdens cirka 10 mest effektive organisationer til at hjælpe dyr og fremme af plantebaserede fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum