Ny pris hylder Danmarks bedste plantebaserede takeaway
I samarbejde med Plantebranchen og Danmarks Restauranter og Caféer hylder Dansk Vegetarisk Forening de bedste plantebaserede takeaway-måltider og produkter i fire kategorier, hvor et kompetent dommerpanel vurderer smag, innovation og kvalitet.

Dansk Vegetarisk Forening lancerer nu PMPF-Awards (Plantebaseret Mad På Farten), der er en ny prisuddeling, som skal sætte fokus på smag, innovation og tilgængelighed i plantebaseret takeaway. Med prisen ønsker initiativtagerne at fremme udviklingen af grønne madløsninger, som både kan nydes på farten og imødekomme det stigende ønske om mere klimavenlig mad i hverdagen.
Prisen uddeles i samarbejde med Plantebranchen, Danmarks Restauranter og Caféer (DRC), og vinderne kåres den 2. november 2025 på Plant Food Festival i Øksnehallen i København.
PMPF-Awards 2025 omfatter fire kategorier:
-
Årets plantebaserede takeaway-måltid
-
Årets plantebaserede produkt til takeaway (ekskl. dip/dressing)
-
Årets navngivning af et plantebaseret måltid
-
Årets plantebaserede dip
Ekspertpanel stiller skarpt på kvalitet og kreativitet
Et dommerpanel med baggrund i både gastronomi, foodservice og kommunikation vil stå for at vurdere de nominerede ud fra kriterier som smag, kvalitet, innovation og anvendelighed. Panelet består af Line Tscherning Damgaard, kok og medstifter af Mikuna, Henrik Ørholst, fastfood-anmelder i BT, Umut Sakarya, kok og konceptudvikler, og Søren Kyed, gastronomisk chef i Dansk Cater.
Som tidligere kok glæder Søren Kyed sig til at opleve bredden i årets felt:
"Jeg glæder mig til at smage de bud, der kommer ind. Jeg er nysgerrig på, hvordan man kan skabe velsmag og innovation med rene plantebaserede råvarer."
Umut Sakarya peger på helheden som det afgørende i vurderingen:
"For mig er det smag, tekstur og råvarernes kvalitet, der er vigtigst. Det handler ikke bare om at erstatte noget – det handler om at skabe noget nyt. Når vi kombinerer kreativitet, innovation og gode råvarer, kan vi skabe noget, folk virkelig får lyst til."
Henrik Ørholst lægger især vægt på, at det plantebaserede måltid skal kunne tale til brede målgrupper:
"En af de vigtigste kriterier for mig er, at maden smager godt og mætter. Og så skal det se indbydende ud. Vi skal ikke servere noget, der virker kedeligt – det skal tale til sjælen hos danskerne."
Line Tscherning Damgaard fremhæver, at selv de små elementer kan gøre en stor forskel:
"Jeg kommer til at fokusere meget på kategorien dips og dressinger. Når man spiser plantebaseret, skal man ikke opleve fravalg – man skal også kunne få sovs, aioli og smagfulde dressinger. Det er vigtigt for både madglæden og følelsen af at få en fuldendt oplevelse."
Skal fremme udviklingen af det grønne takeaway-udbud
Marie Luja Rasmussen, markedskonsulent i Dansk Vegetarisk Forening, ser prisen som en måde at skubbe til en positiv bevægelse, der allerede er i gang:
"Takeaway og convenience food fylder meget i danskernes hverdag, men det grønne udvalg halter stadig bagefter. Med PMPF-Awards vil vi både inspirere og synliggøre de aktører, der gør det nemt at vælge plantebaseret – uden at gå på kompromis med smag eller oplevelse."
Alle produkter og måltider skal være 100 procent plantebaserede og tilgængelige for salg i Danmark i 2025. Det er gratis at deltage, og både forbrugere og virksomheder kan nominere deres favoritter. Nomineringen foregår via en online portal med deadline den 20. august.
Fakta:
Dommersmagninger afholdes den 17. september i Odense og den 1.–2. november i København.
Vigtige datoer:
20. august: Frist for nomineringer.
17. september: Smagning i Odense.
1.–2. november: Finalesmagning og prisoverrækkelse ved Plant Food Festival.
Nominger din yndlingsret, produkt, yndlingsnavn til et takeawaymåltid eller yndlings dip på denne side: https://plantfoodfestival.dk/awards/
PMPF-Awards hører under projektet Mad på farten 2.0, der er et toårigt projekt støttet af Plantefonden.
Nøgleord
Kontakter
Marie Luja Rasmussen
markedskonsulent for detail og foodservice
Dansk Vegetarisk Forening
marie.luja.rasmussen@vegetarisk.dk
Alexander Grau
Pressemedarbejder
Dansk Vegetarisk Forening
alexander.grau@vegetarisk.dk
Tlf 81 11 09 60
Billeder
Links
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er den centrale plantebaserede aktør i Danmark og samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere. Vi er samtidig en forening for alle, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
“Den smager pissegodt”: Plantebaseret burger overrasker på populær sønderjysk grillbar29.7.2025 05:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos grillbaren Drej Ind i Jels sælger de stadig masser af kød – men en ny plantebaseret burger overrasker både ejer og stamkunder. Den traditionelle grillbar har knækket en del af koden til, hvordan man kan sælge flere grønne retter.
EU skal lære af Danmark: Nyt initiativ skal sprede dansk plantepolitik30.6.2025 05:56:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk initiativ skal udbrede erfaringerne fra Danmarks plantebaserede fødevarepolitik og inspirere EU til politiske løsninger, der styrker klima, sundhed og fremtidens landbrug.
Rune-Christoffer Dragsdahl skal stå i spidsen for international organisation4.6.2025 07:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Generalsekretæren i Dansk Vegetarisk Forening (DVF), Rune-Christoffer Dragsdahl, er blevet valgt til forperson for den internationale organsation IVU.
Dansk Vegetarisk Forening i kraftig vækst: Fordobler medarbejderstaben og udvider med ernæringskontor9.4.2025 13:27:44 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Vegetarisk Forening styrker med flere nyansættelser sin rolle som videnspartner i omstillingen til fremtidens fødevaresystem, både i Danmark og internationalt.
Ny undersøgelse bekræfter behovet for flere plantebaserede alternativer i takeaway-branchen – nyt samarbejde viser vejen13.2.2025 13:41:10 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra DTU viser, at takeaway-mad i Danmark fortsat har et for højt indhold af fedt og salt samt for få kostfibre og grøntsager. Samtidig er danskernes forbrug af takeaway steget markant de seneste år. Dette understreger behovet for et bedre udbud af plantebaseret takeaway. Et samarbejde mellem branchen og grønne organisationer viser vejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum