Næstved Plademesse 2024
Sydsjællands største plademesse er tilbage på Næstved Bibliotek og afholdes nu for 10. gang. Den løber af stablen lørdag den 28. september kl. 10.00-14.00. Kom forbi og gør et kup!

Næstved Bibliotek arrangerer sammen med en gruppe gode, frivillige kræfter – anført af ildsjæl og pladesamler Poul Thaarup – Sydsjællands største plademesse.
Plademessen, der finder sted for 10. gang, er en årlig tradition, som tiltrækker musikinteresserede fra nær og fjern. Næstved Plademesse byder på masser af pladekasser med sjældenheder og gode tilbud – og god mulighed for en hyggesnak om musik.
Deltagerne kommer langvejs fra
Udover at være et lokalt samlingspunkt for sydsjællandske pladesamlere, tiltrækker messen sælgere og besøgende langvejs fra på grund af den gode stemning og de fine, fysiske faciliteter i biblioteksrummet.
De senere år er messen blevet besøgt af 400-500 gæster i løbet af åbningstiden.
Tag en pause
Det er muligt at tage en pause undervejs med en kop kaffe, en øl eller en sodavand, som kan købes i plademessens lille bar.
Plademessen finder sted på Næstved Bibliotek lørdag den 28. september kl. 10.00-14.00. Det er selvfølgelig gratis at deltage, og alle er velkomne – også hvis man blot vil kigge.
Bemærk: Dørene åbnes først ved plademessens start kl. 10.00. Denne lørdag er der således ikke selvbetjent adgang på biblioteket kl. 8.00-10.00 af hensyn til sælgernes opstilling.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Martin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Mandlige seniorer holder hjernen frisk16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek starter endnu en række af Hold Hjernen Frisk aktiviteter for mænd i alderen 60+. Forløbet starter tirsdag den 26. august og slutter tirsdag den 28. oktober.
Tilbud til alle forfatterspirer13.6.2025 09:17:34 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til tre dages skriveskole i sommerferien for børn fra 12 til 15 år. Det sker den 16.-18. juli kl. 9.00-12.00. Forløbet afsluttes med en bogreception for alle fredag den 18. juli kl. 15.30-17.00.
Foredrag om kunstig intelligens på Næstved Bibliotek – 'Frederik forklarer AI'9.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 25. juni kl. 19:30-21:00 har du en perfekt mulighed for at få en tankevækkende og spændende indføring i kunstig intelligens, også tit omtalt som AI. Her fortæller journalist Frederik Kulager nemlig om den vilde teknologiske udvikling på godt og ondt i et foredrag på Næstved Bibliotek.
Introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 17. juni kl. 16.00-17.00 byder Næstved Bibliotek indenfor til en introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab.
Få hjælp til lyd- og ebogstjenesten eReolen på Glumsø Bibliotek27.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du lyst til at låne lydbøger eller elektroniske bøger gennem biblioteket? Så kom forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 12. juni kl. 14:00-15:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum