Hvem tømmer fødevarebranchen for arbejdspladser? Det gør landbruget selv…

For bare få år siden blev fabrikken i Videbæk kaldt ”Guldægget”, men den 20. august 2024 meddelte Arla, at de helt lukker produktionen af modermælkspulver i Danmark. Ikke fordi mejerikoncernen standser produktionen, men pulveret fremover skal fremover produceres billigere i Frankrig. Dermed står 160 medarbejdere til at miste deres arbejde i Videbæk.

I Ringsted lød det sidste hyl fra et slagtesvin den 14. august 2024. Efter 128 år med et slagteri i byen blev det sidste svin slagtet på Danish Crowns Ringstedfabrik, og det betød et farvel til byens største arbejdsplads - og en fyreseddel til 1200 medarbejdere.

Tragedien i Ringsted kom blot et år efter lukningen af Danish Crowns svineslagteri i Sæby, hvor 800 medarbejdere mistede deres levebrød.

I det hele taget står nedlukningen af svineslagterier i Danmark for det største dræn af arbejdspladser fra landbruget. Ringsted-slagteriet var #29 i rækken af svineslagterier eller forædlingsvirksomheder, som er lukket i løbet af de seneste 25 år. Lukningerne har i alt givet omkring 9.700 mennesker en fyreseddel. Det viser en opgørelse fra Fødevareforbundet NNF.

Se listen over de mange lukninger af svineslagterier siden 1999.

Aldrig før så mange svin i Danmark

I dag er der blot tre svineslagterier tilbage i Danmark, men lukningerne skyldes ikke mangel på svin. Paradokset er, at aldrig tidligere er der produceret så mange svin i Danmark som i dag – 41 mio. årligt når de dødfødte tidligt døde tælles med – men mangel på solidaritet og kravet om maksimal profit blandt danske svinekødsproducenter flytter stadig flere arbejdspladser til udlandet.

Stadig flere af de danske svinekødsproducenter insisterer på at tjene en femøre ekstra ved at eksportere levende småsvin i stedet for selv at opfede dem til slagtevægt på deres egne slagterier. At der følger titusindvis af jobs med eksporten, blæser de på. Danish Crown er jo et andelsforetagende, som er ejet af svinekødsproducenterne selv, så i virkeligheden er det svinelandbruget selv, der lukker dansk landbrug ned.

I 2023 oversteg eksporten af levende småsvin for første gang i historisk tid antallet af slagtningerne herhjemme, så udlandet får altså jobsene, mens gyllen bliver tilbage i det danske landskab. Det er en elendig forretning for alle andre end svinekødsproducenterne. Ganske vist er halvdelen af alle jobs i svinesektoren besat med udenlandsk arbejdskraft, som bare må tage hjem, når de fyres, men den anden halvdel er stadigvæk lokal arbejdskraft, som mister deres eksistens, fordi Danish Crown rationaliserer deres jobs væk.

Staten hælder milliarder i et bundløst hul

Set i dette lys må det forekomme helt urimeligt og næsten ulovligt, at det er lykkedes fødevareminister Jacob Jensen (V) under grøn trepart-forhandlingerne at få skrevet ind, at skatteyderne skal betale en såkaldt ”gebyrafløftning”, der skal afbøde konsekvenserne ved en klimaafgift for danske slagterier og slagterimedarbejdere.

Parterne bag den grønne trepart er enige om, at slagteriernes byrder skal lettes med henblik på at forbedre deres konkurrenceevne i forhold til udlandet. Konkret er de enige om, at regeringen skal arbejde for at afsætte 45 mio. kr. årligt til at afskaffe gebyrerne for kontrol af antibiotika i kødprodukter samt gebyrer for eksportcertifikater i forbindelse med udførsel af kødprodukter til 3. lande med virkning fra 2029. Det skønnes at kunne medføre en årlig gebyrlempelse på i gennemsnit 1 mio. kr. pr. omfattet virksomhed. Desuden afsættes af en pulje til opkvalificering på i alt 100 mio. kr. over perioden 2027-30.

Men dermed er gaveboden ikke lukket.

Med det formål at udligne klimaafgiften mellem slagtegrise og smågrise vil regeringen frem mod genbesøget af CO2e-afgiften i 2032 arbejde for at indføre en slagtepræmie på grise. Konkret afdækkes muligheden for en produktionsafgift på nyfødte grise i Danmark, der føres tilbage til erhvervet som en fast præmie for hver gris, der slagtes i Danmark. Hvis det ikke viser sig muligt at realisere, vil regeringen i stedet arbejde for at indføre en livscyklusafgift, der skal afspejle klimapåvirkningen gennem grisens livscyklus.

Parterne er desuden enige om, at regeringen skal undersøge, hvorvidt svinesektorens produktionsafgifter kan lempes med 25 mio. kr. fra 2027 til 2030 mod en tilsvarende statslig kompensation. Dermed skånes erhvervet for en række produktionsomkostninger, samtidig med at aktiviteter inden for forskning, forsøg og produktudvikling kan opretholdes.

Eksporten vokser uanset protester fra NNF

Siden 2. kvartal 2023 er der blevet eksporteret flere svin, end der er blevet slagtet i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik, og i 2. kvartal 2024 satte udflagningen en foreløbig rekord med en eksport af 4,3 millioner svin (primært smågrise) mod et fald til 3,5 millioner svin på slagterierne i Danmark. Det svarer formentlig til et samlet 2024-resultat på 17,2 mio. eksporterede småsvin med 14,0 mio. slagtesvin til slagtning herhjemme.

Antallet af eksporterede smågrise er steget 16 procent i forhold til samme kvartal i 2023. Samlet set steg produktion af svin i samme periode med 750.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning og efterfølgende slagtning i Tyskland og Polen, og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse finder de lange transport for uacceptable.

”Arbejdspladserne forsvinder, mens vi sidder tilbage med stanken af gylle,” skrev næstformand doe Fødevareforbundet NNF Jim Jensen i april i år som kommentar til lukningen af svineslagteriet i Ringsted. Jensen påpegede det absurde i, at ”landbruget modtager milliarder af offentlige støttekroner, men samtidig lukker den ene danske arbejdsplads efter den anden. Snart bidrager dansk landbrug ikke med andet end stanken af gylle.”