Nyt studie afslører stor variation i cannabisindholdet i lægeordineret te

Når patienter brygger en kop te med den anbefalede dosis af medicinsk cannabis, kan det variere meget, hvilken dosis af de aktive stoffer, de rent faktisk indtager. 

Det viser et nyt studie fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology.

Studiet belyser THC-, THCA-, CBD- og CBDA-doser i te brygget på tre forskellige medicinske cannabisprodukter, som er en del af forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

Siden 2018 har danske læger haft mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, der ikke tidligere har været lovlige i Danmark. Det fik forskere fra Aarhus Universitet til at undersøge hvilke doser, patienterne bliver eksponeret for, når de tilbereder medicinen som te hjemme i eget køkken efter producentens opskrift.

Studiet viser, at behandling med den anbefalede startdosis på 0,2 liter te lavet af tre forskellige cannabisprodukter kan resultere i meget lave doser med produktet Bediol og overdosering med produktet Bedrocan, hvis der tilstræbes startdoser af THC, der er sammenlignelige med startdosis af det godkendte lægemiddel Sativex, som bruges til patienter med multipel sklerose.

”Det er overraskende, at indholdet af aktive stoffer varierer væsentligt, når den anbefalede startdosis for de tre forskellige produkter, er den samme,” siger læge og ph.d.-studerende Marie Bach Sønderskov, som er en af forskerne bag studiet.

Hvis patienter fx får den forkerte dosis THC, kan de enten risikere ingen effekt ved for lav dosis, eller de kan føle sig påvirkede og svimle ved for høj dosis.

Forskel fra dag til dag

Forskerne håber, at studiet kan hjælpe læger med at vurdere hvilket cannabisprodukt, der evt. skal udskrives.

Produkterne i forsøgsordningen med medicinsk cannabis er nemlig ikke testet i kliniske forsøg, og det betyder, at lægerne ikke har samme viden om virkninger og bivirkninger, som man har ved godkendt medicin. Det betyder også, at lægen skal tage det fulde ansvar og f.eks. selv vurdere den enkelte patients dosering.

Lægemiddelstyrelsen har dog lavet en vejledning, som læger kan orientere sig i, hvis de overvejer at udskrive medicinsk cannabis.

”Når læger ordinerer medicin, står der normalt meget præcist, hvad den indeholder. Men i tørrede planteprodukter, som patienten enten kan brygge som te eller inhalere, er det usikkert, hvor meget af de virksomme stoffer, der er i. Vi kan se, at hvis man starter med den anbefalede mængde af det produkt, der har det højeste indhold af THC, vil man få en ret høj dosis,” forklarer Marie Bach Sønderskov.

”Studiet understreger, at der er behov for forsigtighed ved brug af cannabis-te, fordi der er usikkerhed om den faktiske dosis i teen,” siger hun.

Selv når patienten bruger det samme cannabisprodukt og den samme opskrift, viser studiet, at der kan være forskel på teens indhold fra gang til gang. Det kan blandt andet skyldes udsving i temperatur, eller indholdet af aktive stoffer i cannabisproduktet i en tilfældig dosis sammenlignet med en anden.

”Vi har endda vejet cannabis-produktet på en meget nøjagtig vægt, så vi har gjort det endnu mere standardiseret, end man må formode, man gør derhjemme,” siger Marie Bach Sønderskov.

Studiet viser også, at der ikke er grund til at vælge cannabis-te ud fra mængden af terpener, der bidrager til duft- og smagsoplevelsen. Når man drikker teen, er der ikke nogen terpener længere – de er fordampet.

Pas på med fløden

Når patienter koger te til flere dage, anbefales det at tilsætte kaffefløde efter brygning for at gøre teen mere stabil. Men det er ikke ligegyldigt, hvornår flødekartonen findes frem.

Studiet viser, at tilsætning af fløde til teen før kogning i stedet for efter, som anbefalet, øger den gennemsnitlige THC- og CBD-dosis 2,1-4,4 gange.

”Det sker, fordi stofferne er fedtopløselige. Der bliver simpelthen en større koncentration af THC og CBD i teen, når man tilsætter fedt i forbindelse med kogning,” forklarer Marie Bach Sønderskov.

Hun understreger, at det kunne være interessant at lave kliniske forsøg med virkningen af produkterne, men det er ikke umiddelbart muligt at lave kliniske forsøg med medicinsk cannabis i Danmark, selv om brugen af det er en voksende tendens på verdensplan, da der ikke findes samme viden om produkterne, som der gør for godkendte lægemidler.

Lægemiddelstyrelsen har tidligere meldt ud, at medicinsk cannabis kun er relevant at overveje i tilfælde, hvor der findes nogen dokumentation for, at medicinsk cannabis kan have en effekt – det kan fx være ved smertefulde spasmer på grund af multipel sklerose eller rygmarvskade, kvalme efter kemoterapi eller smerter på grund af sygdom i hjerne, rygmarv eller nerver.

Fakta: Forsøgsordningen med medicinsk cannabis

• Siden 1. januar 2018 har læger i Danmark haft mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark.
• Produkterne, der er omfattet af forsøgsordningen, kan have form af fx tørrede cannabisblomster, cannabisolie, kapsler eller tabletter.
• Medicinsk cannabis er ikke godkendte lægemidler, men skal leve op til en række krav. Bl.a. om hvordan planten skal dyrkes, og hvordan produktionen af cannabisproduktet foregår. Det er også krav om, at cannabisproduktet skal være standardiseret. Det vil sige, at producenten skal kunne dokumentere, hvad produktet indeholder, så styrken og mængden er ens fra pakning til pakning.
• I løbet af forsøgsperioden vil ordningen blive evalueret for at fastslå, om evt. skal gøres permanent. Perioden løber indtil 31. december 2025.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Bag om forskningsresultatet

• Studiet har målt koncentrationer af cannabinoider og terpener i cannabis-planteprodukter og te. Forskerne har sammenlignet koncentrationerne i te fremstillet med forskellige cannabis-planteprodukter og med forskellige fremstillingsmetoder.
• Samarbejdspartnere er: Rime Bahij, Department of Green Technology, Syddansk Universitet og Jørgen Bo Hasselstrøm, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet.
• Ekstern finansiering: Danske Regioners Medicinpulje, Helsefonden, A. P. Møller Fonden og Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond.
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/bcpt.14056