Kafkask* administration

*Kafkask, (efter den tjekkiske forfatter Franz Kafka (1883-1924)), om en situation, stemning mv. der er absurd på en skræmmende måde eller mareridtsagtig.

I forbindelse med mit arbejde med lovforslaget om 3. Limfjordsforbindelse i foråret blev jeg interesseret i at forstå, hvordan Miljøstyrelsen bliver inddraget i arbejdet med miljøkonsekvenserne for lovforslaget. Fordi det fortæller os noget om, hvorvidt og hvordan regeringen og staten forholder sig til miljørisici. 

Jeg har derfor stillet en række spørgsmål til miljøministeren for at få belyst dette i højere grad, samt søgt aktindsigt i korrespondancen mellem Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet, da min erfaring er, at ministrene sjældent giver fyldestgørende svar. 

Uformelle processer erstatter formelle juridiske procedurer

Det jeg læser ud af svarene og materialet er, at vores stat i høj grad anvender uformelle processer og møder i stedet for de formelle juridiske procedurer, som er vedtaget gennem EU. 

Den formelle procedure ville være, at der laves en miljøkonsekvensrapport, som kommer i høring, og først derefter udformes lovforslaget, som også kommer i høring. Alt sammen inden det kommer i Folketinget til parlamentarisk behandling. 

Den formelle procedure blev ikke fulgt i forbindelse med lovforslaget om 3. Limfjordsforbindelse. I stedet lavede transportministeriet en uformel proces, en såkaldt “parallelhøring” af konsekvensrapport og lovforslag. 

Jeg har spurgt indtil hvorvidt miljøministeren mener det er en hensigtsmæssig og juridisk gyldig proces. Han svarer, at det ser han og Miljøstyrelsen ikke nogle “miljøfaglige hindringer” i. De har blot en “opmærksomhed omkring” at det miljøfaglige grundlag skal være “fyldestgørende beskrevet”. 

” Spørgsmål nr. 359

”Afdelingerne Arter og Naturbeskyttelse samt Hav- og Vandmiljø har indgivet stærkt kritiske høringssvar til lovforslag nr. L 112, folketingsåret 2023-24, hvor de er bekymrede for, om miljøkonsekvensvurderingen er juridisk gyldigt. Transportministeren har svaret Folketinget, at de problemer der måtte være, vil man kigge på efterfølgende. Vurderer ministeren, at det er en juridisk gyldig fremgangsmåde, og i så fald hvorfor?”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:

”Grundet den parallelle høringsproces af hhv. lovforslag og miljøkonsekvensvurderingen, hvor Miljøstyrelsens frist for at afgive høringssvar til lovforslaget lå tidligere end frist for miljøkonsekvensvurderingen har Miljøstyrelsen indskrevet forbehold i høringssvarene til lovforslaget. Høringssvarene til lovforslaget henviser derfor til de mere tekstnære bemærkninger i høringssvarene, som Miljøstyrelsen afgav til Vejdirektoratets høring over miljøkonsekvensvurderingen af projektet.  

Miljøstyrelsen har i høringssvar til miljøkonsekvensvurderingen ikke kommenteret, hvorvidt miljøkonsekvensvurderingen er juridisk gyldig. For så vidt angår vandmiljø har styrelsen i sit høringssvar til miljøkonsekvensvurderingen peget på nogle uklarheder og mangler i grundlaget for de fremsatte redegørelser for påvirkning af målsatte vandforekomster, der er omfattet af de forpligtelser, som vandrammedirektivet medfører. For så vidt angår påvirkning af beskyttede arter og beskyttede naturtyper handler styrelsens bemærkninger dels om at skabe bedre sammenhæng i det meget omfattende materiale og at få ensartet beskrivelserne i de forskellige dele af miljøkonsekvensvurderingen, dels om nogle behov for at præcisere indholdet af det grundlag og de redegørelser og vurderinger, som miljøkonsekvensvurderingen indeholder.

Generelt kan det siges, at der er en række formelle krav til en miljøkonsekvensvurdering, og det er helt sædvanligt, at Miljøstyrelsen har denne type af kommentarer i forbindelse med et stort anlægsprojekt.” 

Jeg har ikke yderligere at bemærke til spørgsmålet.”

Der er altså en uformel “opmærksomhed” på miljøkonsekvenser fremfor en formel procedure, hvor der er konkrete lovkrav til proceduren, der skal overholdes.

Bagvendt logik

Dertil kommer, at tidsfristen for høringssvar til lovforslaget var før tidsfristen for høringssvar til miljøkonsekvensvurdering. Det vil sige, at den uformelle proces i den grad vender den formelle procedure på hovedet. Det er sandsynligvis ulovligt, men også ulogisk. 

”Spørgsmål nr. 355

”Kan ministeren i forlængelse af de kritiske høringssvar fra afdelingerne Arter og Naturbeskyttelse samt Hav- og Vandmiljø i Miljøstyrelsen ud fra en miljøfaglig tilgang redegøre for, om det er fagligt forsvarligt, at miljøkonsekvensrapporten for lovforslag nr. L 112, folketingsåret 2023-24 har været i høring parallelt med høringen af selve lovforslaget nr. L 112?”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at: ”Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke umiddelbart er nogle miljøfaglige hindringer ved den parallelle høringsproces. Processuelt vil en parallel høringsproces stille krav om, at der er opmærksomhed omkring det forhold, at det miljøfaglige grundlag for lovforslaget (miljøkonsekvensvurderingen og den supplerende miljøkonsekvensvurdering), herunder redegørelse for projektets påvirkning af hhv. vandmiljø, beskyttede arter og beskyttede naturtyper, skal være fyldestgørende beskrevet, inden det endeligt kan vurderes, om lovforslaget kan gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og færdigbehandles.”

Jeg har ikke yderligere at bemærke til spørgsmålet.”

Lovgivning bliver ikke implementeret og efterfulgt

Så selvom vi har en masse stram miljølovgivning i Danmark og EU, administrerer staten altså på en måde, der i praksis ikke tager lovgivningen seriøst. Staten administrerer ikke ud fra de formelle procedure, men i stedet har i høj grad erstattet dem med uformelle møder og processer. 

Det samme ses tydeligt i et svar om et manglende høringssvar om asbestforurening. Her har Miljøstyrelsen ikke indgivet et formelt høringssvar, fordi - som de siger - Vejdirektoratet har “redegjort for, hvordan evt. fund af asbestforurening vil blive håndteret”, og derfor har “Miljøstyrelsen ikke medtaget bemærkninger om asbestforurening”. 

”Spørgsmål nr. 357

”Kan ministeren svare på, hvorfor Miljøstyrelsen, udover fra afdelingerne Arter og Naturbeskyttelse samt Hav- og Vandmiljø, ikke har indgivet høringssvar til lovforslag nr. L 112, folketingsåret 2023 -24? Og kan ministeren specifikt redegøre for, hvorfor der ikke er indgivet høringssvar om asbestforurening?”

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at: ”Lovforslag nr. L 112 har været i høring i Miljøstyrelsen, og der er afgivet høringssvar. Høringssvarene er sendt den 8. januar 2024 til Transportministeriet og er vedhæftet til orientering. Vejdirektoratet har over for Miljøstyrelsen oplyst, at de målinger, der er foretaget i sedimentet, ikke viste indhold af asbest. Da Vejdirektoratet har redegjort for, hvordan evt. fund af asbestforurening vil blive håndteret, har Miljøstyrelsen derfor ikke medtaget bemærkninger om asbestforurening i vores høringssvar.””

Det burde være direkte stridigt med al europæisk miljølovgivning, der meget klart kræver, at alle betydelige påvirkninger skal være belyst. Men det er vores styrelser og ministerier åbenbart ikke særligt optaget af. 

Det blev også bekræftet af advokat Eskil Nielsen til Klimafolkemødet, hvor jeg deltog i en debat med ham og forholdet mellem juridiske og politiske vej til klimapolitik. Han er Klimabevægelsens advokat i sagen om Lynetteholmen. Eskil Nielsen gav udtryk for, at selv domstolene i Danmark ikke anser international miljølovgivning, såsom VVM-direktivet om miljøkonsekvensvurderinger, som tungtvejende. 

Han håber nu på at kunne føre sagen om Lynetteholmen videre til EU, men her havde han endnu en vigtig pointe, at det er enormt ressourcekrævende at løfte en bevisbyrde imod en helt stat. Ressourcer som borgerbevægelser sjældent har. Derfor strander de fleste sager.