HK præsenterer 15 konkrete løsningsforslag i stressudspil: ”Samfundet har brug for en stresspakke”.

Under halvdelen af de danske arbejdspladser har en stresspolitik. Alt for få ledere er uddannet i psykisk arbejdsmiljø, og belastningsreaktionerne på stress bliver ikke betragtet som en sygdom af systemet. Der er nok af udfordringer at tage fat på for politikere på tværs af både sundheds- og beskæftigelsesområdet.

- Stress er en af de ”folkesygdomme”, som samfundet ikke kan tilbyde et ensartet forløb eller har en fælles plan for at behandle. Vi mener, at der er brug for en national handlingsplan – en stresspakke – og til den præsenterer vi nu 15 konkrete forslag til politisk handling, der kan gøre en forskel både i forebyggelsen, hvis man er stressramt og efter en stresssygemelding. Vi lægger ud med at give dem til beskæftigelsesministeren i dag, men vi håber, det er forslag, der kan få bred politisk opbakning, siger Anja C. Jensen, forbundsformand for HK.

De 15 forslag spænder fra finanslovsforslag til at få ryddet op i 25 år gamle anbefalinger fra Arbejdstilsynet, så de er tidssvarende i forhold til både fysiske og psykiske udfordringer på arbejdsmarkedet. Selvom nogle af forslagene kræver en del politisk arbejde, mener Anja C. Jensen, at der er flere ting, politikere og arbejdsgivere kan tage fat på med det samme.

- Der er så mange ting, vi som samfund kan gøre relativt simpelt for at lette stressbyrden. Vi kan stille krav om, at alle arbejdspladser har en stresspolitik. Det har kun halvdelen af landets arbejdspladser. Det er slet ikke godt nok. Derudover skal vi investere i mere uddannelse for ledere i psykisk arbejdsmiljø. Og som noget af det vigtigste: Få anerkendt belastningsreaktionerne ved stress som en sygdom.

Hun mener, at der er grund til at trække i nødbremsen nu, da vi har et arbejdsmarked, der kun ser ud til at fostre flere og flere stressede medarbejdere både blandt de nuværende og fremtidige generationer.

- Det er åbenlyst for enhver, at stress ikke bare er noget, der opstår af ingenting. Mange års evigt fokus på bundlinjer, effektiviseringer og besparelser på både det private og det offentlige område har gjort os alle forpustede. Det har ikke kun betydet en meget mere stresset arbejdsstyrke, men det har også en effekt på de mange unge, der står på tærsklen til voksenlivet. Når de ser, hvad der venter dem, så forstår jeg godt, at mange siger: Nej tak, jeg venter lidt med job og uddannelse. Vi står med en generation, der oplever øget mistrivsel. Hvis ikke vi tager fat i de strukturelle håndtag, som vi her har 15 forslag til, så får vi heller aldrig ændret den kultur, der hersker alt for mange steder, og som både skader os voldsomt nu og i det lange løb, siger Anja C. Jensen.

I HK er de helt bevidste om, at der er mange holdninger til arbejdsrelateret stress, og hvordan vi skal komme det til livs. Anja C. Jensen håber dog, at politikere, arbejdsgivere og fagbevægelsen kan sætte sig ned og få nogle løsninger på bordet hurtigst muligt. 

- Lige nu er Velfærdsaftalen og pensionsalderen oppe til debat. Der italesættes hele tiden en bekymring for at mangle arbejdsduelige mennesker og penge til velfærdsudgifter i fremtiden. Noget af den arbejdskraft og de penge kan vi hente ved at finde fælles løsninger på stressproblemet.

Ifølge beregninger fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd vil det effektive arbejdsudbud øges med 11.100 fuldtidsansatte, og de offentlige finanser forbedres med 1.5 mia. kr. om året, hvis vi som samfund nedbringer den arbejdsrelaterede stress med 20 %.

Nøgletal:

HK’s stressudspil 

1.Ledere skal uddannes i psykisk arbejdsmiljø 

2.Alle virksomheder skal have en stresspolitik 

3.Arbejdspladserne skal fortsat have adgang til rådgivning 

4.Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med stress og psykisk arbejdsmiljø 

5.Bedre arbejdsmiljøuddannelse i psykisk arbejdsmiljø 

6.Ny viden om gevinster og barrierer for forebyggelse 

7.Stress skal anerkendes som sygdom 

8.Alle skal have adgang til kvalificeret behandling af stress 

9.Obligatoriske fastholdelsesplaner 

10.Ret til gradvis opstart på jobbet efter stress 

11.Arbejdsmediciner skal ind over arbejdsskadesager om stress 

12.Arbejdsgivere skal ikke sagligt kunne afskedigede medarbejdere på grund af, at de er syge som følge af arbejdsmiljøet  

13.Delt bevisbyrde i sager om stresssygemeldinger 

14.Stressramte skal have ret til sædvanligt opsigelsesvarsel 

15.Bøder til arbejdsgivere for overtrædelse af reglerne om psykisk arbejdsmiljø 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

•Arbejdsrelateret stress sænker hvert år det effektive arbejdsudbud med 55.600 fuldtidspersoner. Heraf skyldes de 22.600 fuldtidspersoner sygefravær.

•De samfundsmæssige velstandstab ved højere sygefravær og lavere arbejdsudbud relateret til stress er 54,6 mia. kr. årligt.

•Arbejdsrelateret stress rammer bredt. Der er kun mindre forskelle i de negative effekter af arbejdsrelateret stress på tværs af køn, alder og sektor.

•Kunne vi som samfund nedbringe arbejdsrelateret stress med 20%, ville det hvert år forbedre de offentlige finanser med 1,5 mia. kr., øge velstanden med næsten 11 mia. kr. og hæve det effektive arbejdsudbud med over 11.100 fuldtidspersoner.

Konklusioner fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse om arbejdsrelateret stress fra marts 2024.

Epinionundersøgelse:

• Kun 3 ud af 10 svarer ja til, at der er en stresspolitik på deres arbejdsplads (De seneste tal fra Arbejdstilsynet fra 2017 viser, at 45% af virksomhederne har en stresspolitik)

• 34% svarer i ”mindre grad” eller ”slet ikke” på spørgsmålet om, om der bliver gjort nok for at forebygge stress på arbejdspladsen.

• Kun 34% er enige i udsagnet ”Min nærmeste leder har kompetencerne og redskaberne til at håndtere stress blandt medarbejderne”

• 30% af dem, der har været ramt af stress eller følt sig stressede, er enten uenige eller helt uenige i, at deres leder ændrede tilstrækkeligt på de arbejdsforhold, der førte til stressen.

• 40% af dem, der har været sygemeldt med stress, svarer nej til, at de havde mulighed for at vende tilbage på nedsat tid.

Epinionundersøgelsen er fortaget for HK og udarbejdet på baggrund 1240 interviews i perioden 7.-12.maj 2024 med danskere på 18 år og derover, som er i beskæftigelse.