Et stort flertal af danskerne vil have mere skov
Et stort flertal af danskerne vil have mere skov – også hvis det er tæt på deres bopæl. Skov er det klimainitiativ flest danskere ønsker at have som nabo, viser en ny undersøgelse, Klimaskovfonden har gennemført.
Tre ud fire danskere mener, at der skal være mere skov i Danmark. Det viser en ny undersøgelse som Verian (tidligere Kantar Gallup) har foretaget for Klimaskovfonden i december 2023 blandt 1100 danskere.
Det glæder Klimaskovfonden, der er i gang med at rejse skov mere end 70 steder i landet - det er skov, der skal binde CO2 og samtidig øge naturarealet og beskytte drikkevandet.
"Vi ved jo godt at skov er populært både, når vi vil en tur ud i naturen og når vi skal vælge, hvor vi skal bo. Men de nye tal taler et helt tydeligt sprog: der er stor opbakning til mere skov, som jo også er et erklæret politisk mål" siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.
Ønsket om mere skov er størst i de regioner, der i forvejen har mindst: Region Sjælland og Region Syddanmark, der har den laveste andel af skov i forhold til det samlede areal, samt Region Hovedstaden, der heller ikke har et stort skovareal - slet ikke, hvis man opgør det per borger.
Ingen problemer med skov i baghaven
De regionale forskelle i opbakningen til mere skov tyder ikke på, at der er tale om at man gerne vil have mere skov – hvis det ikke skal rejses i ens egen baghave. Adspurgt om hvor positive eller negative, de ville være, hvis der skulle rejses skov tæt på deres bopæl, svarer 57 % af både københavnerne og nordjyderne, at de ville være ’meget positive’.
”Det er helt i tråd med det, vi fornemmer, når vi støtter skovrejsningsprojekter. Der er stor lokal opbakning og interesse i at få mere skov,” siger direktør i Klimaskovfonden Poul Erik Lauridsen.
Ny skov er generelt det anlæg, flest mennesker er positive overfor at have i deres nærområde sammenlignet med havvindmølleparker, solcelleanlæg og andre anlæg, der understøtter vedvarende energi eller grøn omstilling. 85 % er ”meget eller overvejende” positive hvis der skulle opføres ny skov nær deres bopæl. Lavest scorer CO2-lager i undergrunden, som de rigtig mange ikke kan forholde sig til.
”Jeg synes, der er overraskende stor opbakning til både solceller, vindmøller på land og til vands. Det kan tyde på, at mange har indset behovet for at intensivere den grønne omstilling. Når skov er særligt populært er det fordi skovene har en masse positive synergieffekter: de giver en rigere og mere varieret natur, end de marker, skoven typisk bliver plantet på. Måske kommer der en sti rundt om, så naboer til skoven kan gå en tur. Samtidig kan skov være med til at beskytte drikkevand og vandmiljø, og det er vigtigt for mange mennesker” siger Poul Erik Lauridsen.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenChefkonsulent – kommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkLinks
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Klimaskovfond om skovrejsning: partnerskaber øger tempoet22.11.2024 15:35:44 CET | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden har de seneste fire år arbejdet målrettet på at rejse skov i Danmark. Fondens erfaringer med at sætte fart på skovrejsning er vigtige, når der med Grøn Trepart skal rejses meget mere skov de næste årtier.
Plant skov i Randers: Virksomheder får nye muligheder for lokal klimahandling13.11.2024 11:56:56 CET | Pressemeddelelse
En ny fælles indsats fra Randers Kommune, Business Randers og Klimaskovfonden giver lokale virksomheder nye muligheder for at være med til at plante mere skov i Randers. Arealerne er klar, nu mangler bare finansiering til træerne.
Plant skov med CO2-effekt og herlighedsværdi: Sidste mulighed for støtte til skovrejsning i år4.11.2024 07:46:00 CET | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden åbner årets sidste ansøgningsrunde med 32 millioner i puljen. Det er nu lodsejere kan søge støtte til skovrejsning eller små lavbundsprojekter.
PostNord planter ny klimaskov i Kolding29.10.2024 07:48:11 CET | Pressemeddelelse
Mandag blev de sidste af i alt 28.000 træer plantet i det område sydvest for Kolding, der skal blive til en ny klimaskov. Det er PostNord, der gennem et klimabidrag til Klimaskovfonden, har finansieret skovrejsningen, der skal optage CO2 mange år ud i fremtiden.
Ambitiøs kommune og virksomhed går sammen om skovrejsning6.9.2024 08:42:40 CEST | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden har faciliteret et nyt samarbejde mellem Aarhus Kommune og festivalen NorthSide, der skal forvandle gold landbrugsjord mellem Beder og Mårslet til stort skovområde med naturoplevelser til aarhusianerne. Et godt eksempel på, hvordan Klimaskovfonden bringer dem sammen, der vil handle for klimaet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum