Klimaskovfond om skovrejsning: partnerskaber øger tempoet
Klimaskovfonden har de seneste fire år arbejdet målrettet på at rejse skov i Danmark. Fondens erfaringer med at sætte fart på skovrejsning er vigtige, når der med Grøn Trepart skal rejses meget mere skov de næste årtier.
Klimaskovfonden, der blev nedsat af Folketinget for fire år siden, er i fuld gang med at plante nye skove over hele landet. Gennem de seneste fire år har fonden udviklet nye modeller for hvordan der kan plantes nye klimarobuste skove, og givet tilsagn om at støtte indtil videre 141 nye skove, hvoraf knapt en tredjedel allerede er plantet.
I løbet af de første år har fonden fået erfaringer, der er værdifulde, når Danmark de kommende årtier skal have meget mere skov. En af de erfaringer er, at partnerskaber mellem forskellige aktører skaber hurtigere handling. Det kan være mellem jordejere og virksomheder eller vandselskaber, kommuner, kirker og lokale borgerråd.
”Nogle har jord, hvor de gerne vil rejse skov, andre vil gerne være med til at finansiere klimaindsatsen gennem bidrag til konkrete skovrejsningsprojekter herhjemme, som de nemt kan følge med i. Vi kan bringe dem sammen, der gerne vil være med i den her form for klimahandling. Det giver både lokal forankring og en medfinansiering fra private, som er vigtig for at nå klimamålene. Men allervigtigst er det nok, at det giver både glæde, stolthed og engagement hos alle involverede,” siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden.
Virksomheder vil være med til at plante skov
Fonden finansierer de nye skove gennem bidrag fra private og virksomheder og lige nu mærker fonden stor interesse fra virksomheder, der vil bidrage til klimaindsatsen og indgå i partnerskab med Klimaskovfonden om at plante skov i deres lokalområde.
“Vi oplever, at danske virksomheder i stigende grad efterspørger muligheden for at være med til at plante skov. De vil gerne skabe en klimaeffekt men i høj grad også være med til at beskytte drikkevand og vandmiljø og øge biodiversiteten. Bidrag fra virksomheder kan sætte endnu mere fart på skovrejsningen,” siger Poul Erik Lauridsen.
Blandede skove med mange arter
En anden vigtig erfaring er, at skovene skal indeholde mange forskellige arter, så skovene bliver robuste overfor fremtidens klimaforandringer. Der plantes også træer, som ikke er hjemmehørende på vores breddegrader, men som vil komme til at klare sig godt i fremtiden, for eksempel valnød, douglasgran og ægte kastanje.
”Vi planter skove med stor variation, fordi det giver mere robuste skove. Samtidig er det med til at understøtte biodiversiteten og give mere spændende skove, som vores børn og børnebørn kan på opdagelse i,” forklarer Poul Erik Lauridsen.
Får man støtte fra Klimaskovfonden skal der være både løvtræer, nåletræer og skovbryn med blomstrende buske og træer. Der skal også være områder med urørt skov og lysaben natur, som også er vigtigt i den grønne trepartsaftale. De områder kan på sigt blive beskyttet natur.
Alle fondens skove bliver pålagt fredskovspligt, så der skal være skov for fremtiden på arealet, uanset om der tyndes ud eller høstes træ til byggeri.
Har man jord, kan man allerede nu søge fonden, der lige nu har 32 millioner kroner i en pulje til skovrejsning og lavbundsprojekter. Fristen er den 16. december 2024.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenChefkonsulent – kommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkLinks
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Plant skov i Randers: Virksomheder får nye muligheder for lokal klimahandling13.11.2024 11:56:56 CET | Pressemeddelelse
En ny fælles indsats fra Randers Kommune, Business Randers og Klimaskovfonden giver lokale virksomheder nye muligheder for at være med til at plante mere skov i Randers. Arealerne er klar, nu mangler bare finansiering til træerne.
Plant skov med CO2-effekt og herlighedsværdi: Sidste mulighed for støtte til skovrejsning i år4.11.2024 07:46:00 CET | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden åbner årets sidste ansøgningsrunde med 32 millioner i puljen. Det er nu lodsejere kan søge støtte til skovrejsning eller små lavbundsprojekter.
PostNord planter ny klimaskov i Kolding29.10.2024 07:48:11 CET | Pressemeddelelse
Mandag blev de sidste af i alt 28.000 træer plantet i det område sydvest for Kolding, der skal blive til en ny klimaskov. Det er PostNord, der gennem et klimabidrag til Klimaskovfonden, har finansieret skovrejsningen, der skal optage CO2 mange år ud i fremtiden.
Ambitiøs kommune og virksomhed går sammen om skovrejsning6.9.2024 08:42:40 CEST | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden har faciliteret et nyt samarbejde mellem Aarhus Kommune og festivalen NorthSide, der skal forvandle gold landbrugsjord mellem Beder og Mårslet til stort skovområde med naturoplevelser til aarhusianerne. Et godt eksempel på, hvordan Klimaskovfonden bringer dem sammen, der vil handle for klimaet.
Klimaskovfonden klar med 50 nye skove i Danmark27.6.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden har netop givet støtte til knapt 500 hektar ny skov over hele landet. Det svarer til hele den sydfynske ø Strynø. Skovene vil bidrage til Danmarks klimaindsats ved at binde 170.000 tons CO2. Samtidig er skovene placeret, så de beskytter drikkevand og vandmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum