Klimaskovfond om skovrejsning: partnerskaber øger tempoet

Klimaskovfonden, der blev nedsat af Folketinget for fire år siden, er i fuld gang med at plante nye skove over hele landet. Gennem de seneste fire år har fonden udviklet nye modeller for hvordan der kan plantes nye klimarobuste skove, og givet tilsagn om at støtte indtil videre 141 nye skove, hvoraf knapt en tredjedel allerede er plantet.  

I løbet af de første år har fonden fået erfaringer, der er værdifulde, når Danmark de kommende årtier skal have meget mere skov. En af de erfaringer er, at partnerskaber mellem forskellige aktører skaber hurtigere handling. Det kan være mellem jordejere og virksomheder eller vandselskaber, kommuner, kirker og lokale borgerråd. 

”Nogle har jord, hvor de gerne vil rejse skov, andre vil gerne være med til at finansiere klimaindsatsen gennem bidrag til konkrete skovrejsningsprojekter herhjemme, som de nemt kan følge med i. Vi kan bringe dem sammen, der gerne vil være med i den her form for klimahandling. Det giver både lokal forankring og en medfinansiering fra private, som er vigtig for at nå klimamålene. Men allervigtigst er det nok, at det giver både glæde, stolthed og engagement hos alle involverede,” siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden. 

Virksomheder vil være med til at plante skov

Fonden finansierer de nye skove gennem bidrag fra private og virksomheder og lige nu mærker fonden stor interesse fra virksomheder, der vil bidrage til klimaindsatsen og indgå i partnerskab med Klimaskovfonden om at plante skov i deres lokalområde.  

“Vi oplever, at danske virksomheder i stigende grad efterspørger muligheden for at være med til at plante skov. De vil gerne skabe en klimaeffekt men i høj grad også være med til at beskytte drikkevand og vandmiljø og øge biodiversiteten. Bidrag fra virksomheder kan sætte endnu mere fart på skovrejsningen,” siger Poul Erik Lauridsen. 

Blandede skove med mange arter 

En anden vigtig erfaring er, at skovene skal indeholde mange forskellige arter, så skovene bliver robuste overfor fremtidens klimaforandringer. Der plantes også træer, som ikke er hjemmehørende på vores breddegrader, men som vil komme til at klare sig godt i fremtiden, for eksempel valnød, douglasgran og ægte kastanje.

”Vi planter skove med stor variation, fordi det giver mere robuste skove. Samtidig er det med til at understøtte biodiversiteten og give mere spændende skove, som vores børn og børnebørn kan på opdagelse i,” forklarer Poul Erik Lauridsen.  

Får man støtte fra Klimaskovfonden skal der være både løvtræer, nåletræer og skovbryn med blomstrende buske og træer. Der skal også være områder med urørt skov og lysaben natur, som også er vigtigt i den grønne trepartsaftale. De områder kan på sigt blive beskyttet natur.  

Alle fondens skove bliver pålagt fredskovspligt, så der skal være skov for fremtiden på arealet, uanset om der tyndes ud eller høstes træ til byggeri.  

Har man jord, kan man allerede nu søge fonden, der lige nu har 32 millioner kroner i en pulje til skovrejsning og lavbundsprojekter. Fristen er den 16. december 2024.