Byparker er effektive værn mod farlig varme – men de mangler i de byer, hvor varmen er farligst

Det globale syd omfatter Afrika, Latinamerika og store dele af Asien, og her findes de områder, der er mest udsatte for ekstrem varme. En tidligere undersøgelse har vist, at mere end en femtedel af menneskeheden vil blive udsat for farligt høje temperaturer i år 2100, hvis vi fortsætter med de nuværende klimapolitikker. Flest vil blive ramt i Indien og Nigeria.

Og nu viser et nyt studie, at byer i det globale syd er endnu mere udsatte for ekstreme temperaturer, fordi de mangler kølende grønne områder. De har kun 70 pct. af den kølende kapacitet, som byboere i det globale nord får fra bymæssig beplantning.

De stigende temperaturer er nemlig særligt farlige for byboere, fordi bygninger og veje absorberer mere varme fra solen, end jorden i landlige omgivelser gør. Man taler derfor om byer som varmeøer. Det bliver mere almindeligt, at folk bliver syge eller dør af det varme vejr og hedebølger.

Den risiko kan byernes grønne områder være med til at nedbringe ved at afkøle udendørs miljøer og give vitale tilflugtssteder.

Studiet er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Stort potentiale for køling

Forskningen – ledet af et internationalt hold, herunder Nanjing, Exeter, Aarhus og North Carolina State universiteterne – viser, at der er et stort potentiale for at forbedre byers kølende kapacitet i det globale syd og reducere ulighed.

"Den gode nyhed er, at denne naturbaserede løsning til afkøling kan forbedres betydeligt over hele det globale syd og hjælpe med at tackle fremtidig varmestress for milliarder af mennesker," siger professor Jens-Christian Svenning fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Aarhus Universitet.

Professor Tim Lenton fra Global Systems Institute ved University of Exeter siger:

"Urbant grønt er en meget effektiv måde at håndtere de potentielt dødelige virkninger af ekstrem varme og fugtighed på. I øjeblikket er det ofte mennesker i slumkvarterer i det globale syd, såsom de varmeste dele af Indien, der dør på grund af klimaændringer."

Analysen tyder på, at grønne områder kan køle overfladetemperaturen i en gennemsnitlig by med omkring 3°C i varme perioder. Det er en afgørende forskel under ekstreme varmeforhold.

Data fra de 500 største byer i verden

Den kølende effekt af urbane grønne områder, især byskove, skyldes skygge og transpirationskøling (fordampning af vand). Den nye undersøgelse brugte satellitdata fra verdens 500 største byer til at vurdere, i hvilken grad byens grønne områder køler overfladetemperaturerne.

Alle de ti bedste byer målt på kølende kapacitet ligger i USA, med Charlotte og Raleigh-Durham først, efterfulgt af Kansas og Baltimore. Mange amerikanske byer har lav befolkningstæthed, hvilket giver fordele i form af mange grønne områder og resulterende afkøling.

Mogadishu i Somalia er byen med den laveste kølende kapacitet, efterfulgt af Sana’a i Yemen og Rosario i Argentina.

Forskerne har vurderet befolkningstæthed og placering for at estimere den kølende fordel for den gennemsnitlige borger – da grønne områder ofte findes i de rigere dele af en by.

Forskel i mængden og arter

Professor Chi Xu fra Nanjing Universitet siger: "Ud over at byer i det globale syd halter bagefter med hensyn til kølende kapacitet, er den kølende fordel for en gennemsnitlig indbygger 2,2°C – sammenlignet med 3,4°C for en byboer i det globale nord. Forskellene skyldes mest mængden af vegetation, men effektiviteten af kølingen er også bedre i det globale nord – muligvis på grund af forvaltningen af grønne områder og forskellige træarter."

Ifølge professor Rob Dunn fra North Carolina State University vil det være besværligt og på kort sigt også dyrt at lave byerne om.

"Men det vil være nøglen til at gøre byer beboelige i den nærmeste fremtid. Det vil også være afgørende at forhindre tabet af grønne områder i de byer, der har dem – eller i det mindste har en smule af dem. Ændringer kan omfatte grønne områder på jordniveau samt vertikale haver og taghaver – eller endda skove – for at beskytte byboere mod ekstrem varme," siger Rob Dunn.