Blandt de bedste til beskæftigelse: Nu går virksomheder og kommune sammen om ny markering af socialt ansvar
Sammen med det lokale erhvervsliv lancerer Hedensted Kommune nu Diplom for Social Ansvarlighed. En anerkendelse som kan opnås af virksomheder, der gør en særlig indsats for at skabe et inkluderende arbejdsmarked. Ordningen lanceres i regi af AnsvarligHedensted, som tidligere på året afløste Code of Care.

Fra 1. oktober til 15. november kan virksomheder, virksomheders ansatte, ansatte i kommunen og samarbejdspartnere indstille lokale virksomheder til Diplom for Social Ansvarlighed – en særlig anerkendelse til virksomheder, som går forrest for at skabe et arbejdsmarked, hvor alle kan være med. Og et arbejdsmarked, hvor virksomheder sammen med kommune, uddannelsessteder m.fl. bidrager til fremtidens kvalificerede arbejdskraft.
At der er noget at anerkende, viser både registerdata og mange historier fra det lokale erhvervsliv.
Det forklarer Hedensted-borgmester Ole Vind (V):
- Vi ved jo fx, at virksomhederne i Hedensted Kommune er blandt de allerbedste i Danmark til at skabe småjobs, fleksjob og på andre måder er med til at sluse mennesker, som har særlige udfordringer tilbage i beskæftigelse. Det kan vi både se i officielle statistikker, men også i den lokale ledighed, som er den laveste i Østjylland, så der er mange, der fortjener et klap på skulderen.
Han suppleres af Lars Jensen (C), formand for Udvalget for Beskæftigelse i Hedensted Kommune:
- Vi støder ofte på gode, konkrete historier hos vores virksomheder, fordi de er ekstremt dygtige til at give tid og rum til medarbejdere med forskellige forudsætninger eller til at tage ansvar for at uddanne unge. Det synes vi er vigtigt at synliggøre og anerkende, for de gode eksempler smitter og er med til at skabe en kultur, som gør en forskel. Ikke blot for den enkelte borger, men for hele Hedensted Kommune.
Virksomhedernes tilgang og resultater på området kan de altså nu opnå et synligt bevis på.
For at blive indstillet til diplomet skal virksomheden leve op til minimum to ud af seks udvalgte kriterier.
- Der er mange aspekter i at tage socialt ansvar, og det forsøger vi at rumme med det nye diplom, som fx kan tage afsæt i virksomhedens evne til at fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet, bidrage til at flere tager en erhvervsuddannelse eller at sikre et rummeligt arbejdsmarked for fx flygtninge eller borgere på kanten af arbejdsmarkedet, forklarer Lars Jensen (C)
FAKTA:
- AnsvarligHedensted er et nydannet samarbejde mellem Hedensted Kommune og lokale virksomheder.
- AnsvarligHedensted står bag det nye Diplom for Social Ansvarlighed, som virksomheder kan indstilles til i perioden 1. oktober til 15. november 2024.
- Virksomheder, som anerkendes med et diplom, kontaktes direkte og får personligt overrakt diplomet ved besøg på virksomheden.
- Som diplomholder får virksomheden adgang til markedsføringspakke bestående af bl.a. logo til mails, hjemmeside, LinkedIn mv.
- For at blive indstillet skal virksomheden leve op til mindst to ud af seks af følgende kriterier:
- Ambassadør for socialt ansvar
Virksomheden fungerer som en aktiv ambassadør for social ansvarlighed ved at dele inspirerende succeshistorier både internt og eksternt. Den fremmer socialt ansvar i dialogen med samarbejdspartnere og medarbejdere, ligesom den fungerer som en værdifuld sparringspartner for ledige. Virksomheden går foran som et godt eksempel og viser, hvordan socialt ansvar kan omsættes til konkrete handlinger, der skaber værdi for både virksomheden og samfundet. - Job til borgere fra kanten af arbejdsmarkedet
Borgere på kanten af arbejdsmarkedet står ofte over for komplekse udfordringer, der rækker ud over ledighed, såsom psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Deltagelse i arbejdslivet giver en uvurderlig følelse af tilhørsforhold, fællesskab og økonomisk selvstændighed, hvilket er afgørende for personlig trivsel og social integration. Ved at tilbyde de rette rammer og støtte hjælper virksomheder disse borgere med at blive loyale og værdifulde medarbejdere. Gennem en målrettet indsats for at inkludere borgere fra kanten af arbejdsmarkedet demonstrerer virksomheden sit engagement i socialt ansvar. - Opkvalificering og kompetenceløft
Virksomheden tager ansvar for fremtidens arbejdsstyrke ved at opkvalificere egne medarbejdere og ved at samarbejde med jobcentret om at give ledige et kompetenceløft. Dette sikrer, at både nuværende og kommende medarbejdere er forberedt på fremtidens udfordringer. Ved at deltage i ordninger som eksempelvis jobrotation, AMU kurser med VEU-godtgørelse, sporskifteordningen eller voksenlære, hjælper virksomheden ansatte og ledige med at tilegne sig relevante færdigheder. Denne indsats styrker både virksomhedens konkurrenceevne og sikrer kvalificeret arbejdskraft på længere sigt. - Flere unge i erhvervsuddannelser
Der er mangel på faglært arbejdskraft i Danmark, og for få unge vælger erhvervsuddannelser. Ved at tilbyde fritidsjob, lærepladser og samarbejde med folkeskoler og uddannelsesinstitutioner kan virksomheder øge interessen for erhvervsuddannelser. Støtte til unges uddannelsesforløb bidrager til deres praktiske og sociale udvikling, hvilket er afgørende for at sikre økonomisk vækst og dække fremtidens behov for kvalificeret arbejdskraft. - Fastholdelse og forebyggelse af sygemeldinger
Langvarige sygemeldinger har alvorlige konsekvenser for både den enkelte, arbejdspladsen og samfundet. Virksomheden arbejder systematisk med forebyggelse for at reducere risikoen for langtidssygemeldinger. Ved sygdom iværksætter virksomheden straks tiltag og et eventuelt samarbejde med jobcentret for at fastholde medarbejderen, f.eks. gennem fleksible arbejdsordninger, tæt dialog og individuel støtte, så medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet hurtigst muligt. - Job til flygtninge og indvandrere
Flygtninge og indvandrere møder ofte kulturelle og sproglige barrierer i deres integration på arbejdsmarkedet. Virksomheden udviser social ansvarlighed ved at skabe jobmuligheder for både nyankomne flygtninge og indvandrere samt for dem, der har været i Danmark i længere tid, som stadig søger beskæftigelse. Ved at inkludere disse grupper bidrager virksomheden til en mere mangfoldig og inkluderende arbejdsstyrke.
- Ambassadør for socialt ansvar
Kontakter
Ole VindBorgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkLars JensenFormand for Udvalget for Beskæftigelse
Tlf:20 14 09 90Billeder

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Hedensted Kommune inviterer lodsejere med i grøn omlægningsplan25.6.2025 12:19:22 CEST | Pressemeddelelse
I Hedensted Kommune er arbejdet med at udvikle en ambitiøs omlægningsplan af landbrugsjord, som led i den grønne trepart, klar til næste skridt. Målet er klart: Der skal findes frivillige løsninger, der fremmer både klima, natur og rent drikkevand – i et tæt samarbejde og dialog med lokale lodsejere.
Første spadestik til ny bypark i Hedensted: Trykkeriparken bliver grønt samlingspunkt20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra EU og Nordea-fonden skabes et nyt grønt mødested i Hedensted, hvor natur og byliv forenes til glæde for alle aldersgrupper.
Milliarder af skattekroner på spil: Borgmestre er begejstrede for opgør med skævt fordelingssystem18.6.2025 15:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt kommissorium sætter Regeringen nu for alvor gang i en længe ventet analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Analysen skal bidrage til at sikre en mere objektiv, gennemskuelig og ikke mindst stabil fordeling af midler mellem kommunerne i Danmark. Det vækker glæde hos borgmestrene i Hedensted, Holstebro, Favrskov og Rebild, der gennem flere år har presset på for et opgør med systemet.
Hedensted Kommune indgår klimapartnerskab med tunge aktører i transportbranchen18.6.2025 14:40:52 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, ambitiøst klimapartnerskab mellem Hedensted Kommune, Volvo Trucks Danmark, Recharge City, GodEnergi og Rådet for Grøn Omstilling skal sætte fart på den grønne omstilling af den tunge transport lokalt og i Danmark. Partnerskabet skal styrke samarbejdet om grønne drivmidler, ladeinfrastruktur og innovative løsninger, der både reducerer CO₂-udledning og fremmer bæredygtig erhvervsudvikling.
Ringvej Øst indviet: Ny asfalt baner vejen for udvikling i Hedensted7.6.2025 06:20:00 CEST | Pressemeddelelse
En af kommunens største investeringer i infrastruktur i flere år er netop indviet. Ringvej Øst danner med sin køreklare asfalt rammen om endnu mere udvikling og fornuftig trafikafvikling i Hedensted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum