Aktører fra Danmark og Tyskland går sammen om at fremskynde og styrke brintinfrastrukturen: Ny aftale skal sikre grøn energi til industrien
H2 Energy Europe og ONTRAS skal samarbejde om at skabe et sammenhængende brintnetværk, der forbinder Esbjerg med tyske industriområder og baner vejen for en grøn europæisk fremtid.
H2 Energy Europe AG har sammen med den tyske transmissionsoperatør ONTRAS Gastransport GmbH underskrevet en hensigtserklæring (MoU) om at fremme brintinfrastrukturen til den tyske industri. Gennem samarbejdet vil parterne, inden for rammerne af European Hydrogen Backbone (EHB) initiativet, arbejde på at definere de nødvendige tekniske og kommercielle foranstaltninger for at opbygge et robust og sikkert brinttransmissionsnetværk fra Danmark og ned gennem hele Europa. H2 Energy Europe udvikler storskala grønne brintøkosystemer i hele Europa og planlægger at etablere et af Europas største brintproduktionsanlæg i Esbjerg.
Samarbejdet vil undersøge mulighederne og omstændighederne for at transportere grøn brint fra H2 Energy Europes planlagte 1 GW produktionsanlæg i Esbjerg til tyske industriområder omkring Salzgitter, Berlin, Eisenhüttenstadt, Magdeburg og Leipzig-Halle. Brinten vil via det foreslåede tyske hovedbrintnetværk og ONTRAS' Green Octopus Mitteldeutschland (GO!) rørledningsprojekt blive transporteret til Tyskland, hvor den forventes at spille en afgørende rolle i dekarboniseringen af blandt andet kemi- og stålindustrien, der er svære at omstille. I juli offentliggjorde det føderale ministerium for økonomiske anliggender og klimabeskyttelse Tysklands brintimportstrategi, som forudser en årlig efterspørgsel på 95-130 TWh i 2030, hvoraf 50-70% forventes at blive importeret, herunder fra Danmark
”Vores samarbejde med ONTRAS skal give os mulighed for at udvide den nødvendige brintinfrastruktur for at imødekomme industriens voksende behov for bæredygtige energiløsninger. Ved at forbinde vores planlagte 1 GW grønne brintproduktionsprojekt i Danmark med ONTRAS’ stærke gastransportnetværk i Tyskland, sigter vi mod at bidrage til udviklingen af en sammenhængende og pålidelig brintøkonomi på tværs af Europa”, siger Cyril Cabanes, CEO i H2 Energy Europe.
Ralph Bahke, ONTRAS Managing Director Controlling and Development, siger: ”Aftalen symboliserer vores dedikation til at skabe et omfattende brinttransmissionsnetværk på europæisk plan. Industrier, der er ikke kan elektrificeres, er afhængige af grøn brint for at reducere deres CO2-udledning. Brinten skal leveres gennem vores netværk fra brintproduktionsanlæg som det ambitiøse projekt i Danmark, vi nu arbejder sammen med”.
ONTRAS' omfattende erfaring med transport af gas vil spille en afgørende rolle i etableringen af et brinttransmissionsnetværk fra Danmark til Tyskland og videre rundt i resten af Europa. ONTRAS og de andre tyske TSO'er har i fællesskab foreslået et hovedbrintnetværk, der skal levere den nødvendige infrastruktur til effektiv transport af brint i og gennem Tyskland. ONTRAS ombygger i øjeblikket Tysklands første rørledning til transport af grøn brint. Det indebærer analyse af rørledningsnetværkets egnethed, planlægning af nye sektioner eller omlægning af eksisterende sektioner og koordinering med andre operatører for at etablere en komplet brintbackbone.
ONTRAS og H2 Energy Europe vil fastlægge de tekniske og kommercielle transportkrav, såvel som potentielle slutpunkter i det nye brintnetværk. Derudover vil begge virksomheder prioritere strenge sikkerhedsforanstaltninger for en sikker og pålidelig langsigtet forsyning af brint i overensstemmelse med industristandarder og eksisterende lovgivning. Når systemkravene er defineret, er målet for de to virksomheder at indgå en langsigtet kapacitetskontrakt.
ONTRAS er en del af European Hydrogen Backbone der består af en gruppe på 33 energiinfrastrutkuroperatører, der er forenet af visionen om et klimaneutralt Europa muliggjort af vedvarende og kulstoffattig brint. EHB-initiativet stræber mod at fremskynde Europas dekarboniseringsrejse ved at definere den afgørende rolle, som brintinfrastruktur – baseret på eksisterende og nye rørledninger – spiller for at muliggøre udviklingen af et konkurrencedygtigt, paneuropæisk marked for vedvarende og kulstoffattig brint. Derudover, er ONTRAS, sammen med fem andre europæiske TSO’er, en del af the Nordic-Baltic Hydrogen Corridor (NBHC), der sigter mod at transportere vedvarende brint inden 2203x fra produktionssteder i Finland gennem Baltikum, Polen og Tyskland til de respektive industrikunder.
Kontakter
Dirlene LopezMarketing & Communication ManagerH2 Energy Europe
dirlene.lopez@h2eeurope.comSebastian LutherCorporate CommunicationONTRAS Gastransport GmbH
sebastian.luther@ontras.comFølg pressemeddelelser fra H2 Energy Europe
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra H2 Energy Europe
H2 Energy inviterer til informationsmøde om opførelsen af det kommende Power-to-X-anlæg i Esbjerg22.9.2022 10:02:46 CEST | Pressemeddelelse
H2 Energy afholder et informationsmøde den 6. oktober 2022 for alle Esbjergs borgere med interesse for den grønne omstilling i energisektoren og det kommende Power-to-X-anlæg i Esbjerg.
Phillips 66 og H2 Energy Europe indgår en joint venture-aftale og skaber et europæisk netværk af brinttankstationer20.7.2022 09:23:14 CEST | Pressemeddelelse
JET H2 Energy forener virksomhedernes ekspertise inden for detailhandel og brint og bliver en af de førende aktører inden for brintmobilitet.
H2 Energy Europe indgår skelsættende aftale med Plug Power Inc. om 1 GW elektrolysator til Esbjerg19.5.2022 08:46:21 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem de to virksomheder er verdens største elektrolysatoraftale til dato. H2 Energy og Plug Power vil med samarbejdet forsyne den nordeuropæiske transportsektor med grøn brint.
Phillips 66 og H2 Energy Europe vil udbygge infrastrukturen for brinttankstationer i Tyskland, Østrig og Danmark8.2.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomhederne indgår i et joint venture-samarbejde om at opføre op til 250 brinttankstationer inden 2026