Miljøstyrelsen ser stort på EU-forbud mod sprøjtegiften diquat
Det var en stor lettelse for både Parkinson-foreningen og Danmarks Naturfredningsforening tidligere i år, da Miljøstyrelsen besluttede at forbyde sprøjtegiften Reglone, som man har brugt i kartoffelavlen på dispensation siden EU forbød den helt i 2019. Nu overvejer Miljøstyrelsen dog at give nye dispensationer, hvis landbruget kan komme med forskning, som sår tvivl om diquat-sprøjtegiftenes rolle i den kraftige stigning i folk med Parkinsons og andre neurologiske lidelser.
Miljøstyrelsens nye kurs fremgår af en pressemeddelelse fra styrelsen dateret 2. september, hvor der skrives:
”For at belyse en problematik, der er rejst i forhold til en mulig sammenhæng mellem udsættelsen for aktivstoffet diquat og en øget forekomst af parkinson og andre neurologiske sygdomme, stiller Miljøstyrelsen nu et yderligere krav til ansøgere i forbindelse med en ansøgning om dispensation til anvendelse af diquat som aktivstof i et pesticidmiddel, f.eks. Reglone. Kravet lyder således:
Senest tre måneder før den dato, der søges om dispensation fra, skal ansøger levere en fuld litteraturgennemgang af al litteratur vedr. sammenhængen mellem udsættelsen for diquat og forekomsten af parkinson og andre neurologiske sygdomme. Gennemgangen skal ske iht. til EFSAs vejledninger på området.”
Forbudt i EU siden 2019
Pesticidmidlet Reglone er baseret på sprøjtegiften diquat, som blev forbudt i alle EU-lande i 2019. Det skyldes, at EU-kommissionen ikke deler den danske tvivl om en ” mulig sammenhæng mellem udsættelsen for aktivstoffet diquat og en øget forekomst af parkinson diquat”, som fremføres af Miljøstyrelsen.
EU-forbuddet i 2019 skyldtes, at diquat optræder som en nervegift, der kan angribe luftvejene og forårsage hjerneskader, bl.a. Parkinsons Syge, der er en af de hurtigst voksende neurologiske lidelser ifølge Ugeskrift for Læger og flere internationale undersøgelser ifølge den franske avis Le Monde.
En forskningsartikel dokumenterede sammenhængen mellem sprøjtegifte og Parkinsons Syge allerede i 1985. Sygdommen kan fremprovokeres af mange faktorer, men pesticider fremtræder stadigt hyppigere i den videnskabelige litteratur.
Trods al snak om ”forsigtighedsprincippet”, som er den officielle tilgang til risikostyring i EU, har Miljøstyrelsen alligevel siden 2019 tilladt den forbudte sprøjtegift i Danmark. Det er sket for at imødekomme pres fra kartoffelbranchen, der insisterer på at bruge sprøjtegiften til at nedvisne kartoffelplanterne for derigennem at opnå en bedre kvalitet af læggekartofler.
Alternativet er en mindre billig, mekanisk aftopning af planterne.
Anerkendt erhvervssygdom – i Tyskland
Undersøgelser viser nu, at folk, der arbejder i landbrug og gartnerier, hvor der anvendes diquat-midler, har to en halv gange så stor risiko for at få Parkinsons Sygdom som befolkningen som helhed. Af denne grund satte det tyske arbejds- og socialministerium i april 2024 pesticidforårsaget Parkinson på listen over anerkendte erhvervssygdomme, der udløser erstatning fra det offentlige.
Officielt anerkender den danske regering ikke sammenhængen mellem diquat og Parkinsons Syge, men alligevel modtog en tidligere landbrugsmedhjælper i 2019 en erstatning på 1,8 mio. kroner for tab af erhvervsevne på grund af sprøjtegifte. Efter advokatfirmaet Storms opfattelse var sygdommen opstået, fordi arbejdsgiveren ikke havde stillet de rette hjælpemidler, i form af beskyttelsesudstyr, til rådighed. I foråret 2019 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at sygdommen kunne anerkendes som en arbejdsskade, og at klienten var berettiget til 15 % i varigt mén.
Herhjemme har Parkinsonforeningen lagt et stigende pres på Miljøstyrelsen for at ophøre med de årlige dispensationer. Foreningen har gjort gældende, at flere videnskabelige undersøgelser har påpeget en sammenhæng mellem Reglone-giften diquat og udvikling af Parkinsons sygdom, og at diquat desuden er identificeret som ét af ti aktive stoffer, der har en direkte giftvirkning på dopaminproducerende celler i hjernen. Det er de celler, der er involveret i Parkinsons Sygdom.
I foråret 2024 sendte foreningen to breve til Miljøstyrelsen, hvor man udtrykte stor bekymring for, at styrelsen fortsat gav danske landmænd dispensation til at bruge Reglone.
Dispensationer hævdes at være lovstridige
Danwatch-mediet har kulegravet Reglone-dispensationerne i flere omgange, men især Danmarks Naturfredningsforening har konfronteret Miljøstyrelsens politik i stadig stærkere vendinger. Landbrugspolitisk DN-medarbejder Rikke Lundsgaard har gentagne gange direkte anklaget Miljøstyrelsen for at overtræde EU-reglerne, når styrelsens embedsfolk tillod den diquat-baserede Reglone.
I december 2023 offentliggjorde naturfredningsforeningen et juridisk notat fra to advokater, der nåede frem til, at styrelsen handler ”formentlig ulovligt” ved at udstede de samme dispensationer år efter år til brug af Reglone.
»Konkluderende er det vores vurdering, at det er sandsynligt, at Miljøstyrelsens dispensationspraksis er i strid med EU-retten,« skrev Nikolaj Nielsen og Marc Malmbak Stounberg fra Kontra Advokater i notatet.
Stor var tilfredsheden derfor hos Danmarks Naturfredningsforening i juni i år, da Miljøstyrelsen nedlagde forbud mod diquat-sprøjtegiften Reglone.
Men glæden viser sig nu at være kortvarig.
Hvis kartoffelproducenterne kan fremskaffe forskningsartikler, der sætter spørgsmålstegn ved diquatbaserede sprøjtegifte og den voldsomme stigning i ofre for Parkinsons Syge og andre neurologiske sygdomme, så er Miljøstyrelsen åbenbart parat til at overveje nye dispensationer.
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Uden hjælp dur naturen ikke20.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 125 år med landbrugsdrift på øen Hjelm ud for Djurslands østkyst har naturen tilbageerobret markerne på den 62 ha store ø. Det har medført, at biodiversiteten har ændret sig radikalt – men ikke til det bedre
Natur er kultur19.12.2024 05:55:00 CET | Aktuelt
Det svundne er ingen drøm, men kan tjene som skabelonen for en strålende fremtid. Fortidens natur er ganske vist tabt for evigt, men vi kan genskabe en helt ny natur i fremtiden, hvis bare vi accepterer menneskets medvirken. Under bygmarken danser brushønsene stadig, men uden menneskets hjælp kommer der aldrig fest igen på dansepladserne.
Du får masser af sprøjtegifte i det daglige måltid18.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis du vil undgå pesticidrester i din mad, så er det en god idé at vælge økologiske produkter. Produkter som gulerødder, jordbær, tomater, pærer, æbler og hvede har nemlig stadig lige så mange pesticidrester som de sidste fem år. Øko er vejen frem, hvis du vil undgå sprøjtegifte fra landbruget!
Nu falmer marker trindt om land…17.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
… og det er slet ikke naturens gang, tværtimod.
Din billige flæskesteg produceres med kunstige kønshormoner og regulering af ornens testosteron16.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Det er vildt, men i december kan du tit få en flæskesteg til under 10 kroner for et halv kilo i flere butikker. Men hvordan kan det overhovedet hænge sammen? Jo, det sker med nogle sære tricks fra svinekødsproducenternes værktøjskasse – eller rettere sagt medicinskab – hvor de bruger kunstige kønshormoner til sopolte og ting til at styre ornernes testosteron. Det bli'r mere og mere almindeligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum