DI Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune er blandt de bedste i Region Hovedstaden til erhvervsvenlighed, men der er et par hår i suppen

Del

Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Høje-Taastrup Kommune ind på en plads som nr. 37. ud af i alt 91. Det er en tilbagegang sammenlignet med et flot 2023, men fortsat blandt de bedste i Region Hovedstaden.

Årets placering i toppen af midterfeltet i erhvervsvenlighed, er et resultat af topplaceringer i kategorierne Infrastruktur og Transport, Grøn Udvikling samt Skatter, Gebyrer og Afgifter og bundplaceringer i kategorierne Sagsbehandling, Brugen af Private Leverandører samt Information og Dialog.

- Høje-Taastrup Kommune har på flere områder formået at skabe et godt erhvervsklima, hvor særligt kommunens fokus på Skatter, Gebyrer og Erhvervsarealer fortjener ros. Der er få kommuner i Region Hovedstaden, der som Høje-Taastrup påtager sig ansvaret for at sikre, at der er plads til udvikling af virksomheder, siger bestyrelsesleder for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen og fortsætter:

- Derfor er det også ærgerligt at Høje-Taastrup falder tilbage i årets undersøgelse af erhvervsvenligheden, men når vi kigger ned i resultaterne, er det relativt afgrænsede områder, som det også vil være muligt for kommunen at håndtere. Det ser vi frem til at have en konstruktiv dialog med borgmesteren og forvaltningen om, ligesom vi plejer, siger han.

Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2024

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

For mere information:

  • Ditte Rieland, presserådgiver i DI tlf. 2246 7822
  • Nils Askær-Hune, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5219 6848
  • Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden, tlf. 4046 4790

Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye