B-vitamin er effektiv kur for mange tarmpatienter med kronisk træthed
Nyt studie afslører sammenhæng mellem tarmbakterier og effekten af vitamin B1-behandling mod kronisk træthed hos patienter med tarmbetændelse. Halvdelen af patienterne oplevede markant mindre træthed efter behandling, det kan skyldes en særlig ”good bug” i tarmen.
Træthed er en almindelig og ofte invaliderende følgesvend for mange tusinde mennesker med betændelsestilstande i tarmen.
Nu giver et nyt dansk studie indsigt i, hvorfor B1-vitamin – også kaldet thiamin - hjælper nogle patienter med at få energien tilbage, mens andre ikke oplever samme effekt.
Studiet viser blandt andet, at patienternes respons på vitamin B1 afhænger af tarmbakterier, og forskerne har især haft fokus på en bestemt ”good bug”, der tilsyneladende spiller en afgørende rolle.
”Vi ved, at cirka halvdelen af de trætte patienter har gavn af behandling med B1-vitamin, men vi har ikke kunnet finde noget, der adskilte dem, som havde effekt fra dem, som ikke havde effekt. Nu ved vi, at det især er bakterien Faecalibacterium prausnitzii (FP), der er nøglen,” siger professor og overlæge Christian Lodberg Hvas på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der er hovedforfatter på studiet.
Overraskende fund
FP er i mange studier identificeret som en bakterie med gavnlige egenskaber eller i hvert fald hyppigt forekommende hos personer med en sund tarm.
At det tilsyneladende er tilstedeværelsen af en enkelt nøglebakterie, der afgør, hvorvidt patienter med kronisk træthed oplever god effekt at thiamin-behandling, kom bag på forskerne.
”Vi troede, at vi ledte efter et ”træthedsmikrobiom”, altså en sammensætning af tarmbakterier, som især ses hos patienter med kronisk træthed. Men det fandt vi ikke. I stedet fandt vi ud af, at mikrobiomet hos de trætte i høj grad ligner mikrobiomet hos de ikke-trætte,” forklarer Christian Lodberg Hvas.
Stadig mysterium
I studiet medvirkede 40 patienter med tarmbetændelse og kronisk træthed. Hver patient fik både vitamin B1 og en placebo i to perioder af fire uger med pause imellem. På den måde kunne forskerne se, om vitaminbehandlingen havde en effekt på træthed.
Samtidig undersøgte forskerne patienternes tarmbakterier for at finde ud af, om der var sammenhæng mellem bestemte bakterier og effekten af behandlingen.
Selv om forskerne fandt en klar forbindelse mellem FP og patienternes respons på behandlingen, er det stadig et mysterium, hvorfor det forholder sig sådan.
”Bakterien er i høj grad til stede i personer med godt helbred, og den kun tilstede i lavt antal hos personer med kroniske sygdomme. Vi ved ikke, om den blot er en markør for sundhed, eller om den er en del af årsagen til, at de sunde mennesker netop er sunde, ” forklarer Christian Lodberg Hvas.
”Men jo flere studier, der peger på en gavnlig effekt af FP, jo mere tyder det på, at bakterien er involveret som årsag til sundhed og ikke bare som tilskuer,” tilføjer han.
Kur for mange med uforklaret træthed
For nogle patienter kan trætheden forklares med mangel på jern, D-vitamin eller for lavt stofskifte. Det er alt sammen tilstande, som er lette behandle.
Men tilbage står en stor gruppe patienter med inflammatorisk tarmsygdom med uforklaret træthed.
”Dem vil vi rigtig gerne hjælpe, og selv om vi ikke har en forklaring, så har vi nu en kur – til dem, der har mange FP i tarmen, siger Christian Lodberg Hvas.
”Derfor anbefaler vi nu højdosis B1-vitamin-behandling til alle vores patienter, hvor vi ikke finder nogen oplagt forklaring på kronisk træthed. Vi ved godt, at det kun virker hos halvdelen, men det er stadig en god chance, og en måneds behandling er billig,” tilføjer han.
Den klare anbefaling kommer også, fordi behandlingen har vist sig at være helt fri for bivirkninger.
”Dog må man acceptere, at thiamin lugter og smager specielt – så ens hænder, urin og sved kommer til at lugte af vitaminpiller med den meget høje dosis, som man indtager,” siger Christian Lodberg Hvas.
Bag om forskningsresultatet:
Studietype: Udforskende analyser af biologisk materiale fra et randomiseret klinisk forsøg
Samarbejdspartnere: DTU Fødevareinstituttet
Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden
Link til videnskabelig artikel: https://doi.org/10.1016/j.gastha.2024.08.012
Kontakter
Professor Christian Lodberg Hvas
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
Telefon: 28351839
Mail: chvas@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Nyt studie afslører stor variation i cannabisindholdet i lægeordineret te9.9.2024 08:55:42 CEST | Pressemeddelelse
Læger kan ikke være sikre på, hvor stort et indhold af aktive stoffer, patienten indtager ved medicinsk cannabis ordineret som te. Tilsættes fløde før kogning af teen, bliver THC- og CBD-dosis fx op til 4,4 gange større.
Musik kan vise, hvilke områder af hjernen, der er påvirket af aldring2.9.2024 08:37:58 CEST | Pressemeddelelse
Forskere bruger værker af Johann Sebastian Bach, MEG- og MR-scanninger til at undersøge, hvordan hjernen kompenserer for aldersrelaterede ændringer.
Forskning forklarer: Derfor bliver forkølelsessår ikke til hjernebetændelse30.8.2024 10:38:47 CEST | Pressemeddelelse
Et hidtil ukendt forsvarsværk i hjernen forhindrer herpesvirus i at inficere hjernens nerveceller. Det viser forskere fra Aarhus Universitet i et nyt studie, som har store perspektiver.
Forskere: Nej – kæledyrsejere har ikke bedre mental sundhed30.8.2024 07:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt har undersøgt flere end 6.000 voksne for at finde ud af, om kæledyrsejere havde bedre mental sundhed under COVID-19-pandemien. Trods en udbredt forestilling i befolkningen er der ikke påvist betydelige positive effekter.
Forskere har fundet det kredsløb i hjernen, der styrer vores evne til at genkalde information og minder22.8.2024 09:41:16 CEST | Pressemeddelelse
En forskergruppe på Aarhus Universitet har som de første identificeret den cellegruppe i hjernen, der spiller en central rolle i vores evne til at skelne mellem kendte og nye ting – også kaldet genkendelseshukommelse. Denne opdagelse er vigtig, da den kan have betydning for forståelsen – og behandlingen af - flere kognitive sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum