Comwell A/S

Comwell sendte store dele af medarbejderne på uddannelse i årets første halvår

Del

Fokus på uddannelse og medarbejderudvikling

482 – så mange gange blev en uddannelse gennemført af Comwells medarbejdere i første halvår af 2024 via Comwell College. Det svarer til, at cirka halvdelen af hotelkædens fastansatte medarbejdere har gennemført en uddannelse. Herunder blandt andre elev-, ledelses- og ESG-relaterede uddannelser. Det store fokus på udvikling og uddannelse af medarbejdere er et led i Comwells bestræbelser på at skabe branchens mest attraktive arbejdsplads.

PR-FOTO: Comwells kokke i fuld gang med at tilberede retter med bælgfrugter på hotelkædens egen ESG-relaterede uddannelse ’Green Chef’.
PR-FOTO: Comwells kokke i fuld gang med at tilberede retter med bælgfrugter på hotelkædens egen ESG-relaterede uddannelse ’Green Chef’.

Kernen i Comwell; sådan betegner Comwell sine medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at skabe de bedste og mest inspirerende rammer for hotellernes gæster. Det fortæller Mai-Britt Jensen, HR & Sustainability direktør i Comwell Hotels, som i årets to første kvartaler har sendt, hvad der svarer til godt halvdelen af den fastansatte stab på knap 1.000 medarbejdere på uddannelse. 482 gange totalt blev en uddannelse gennemført – herunder har nogle medarbejdere taget mere end én uddannelse.

”Vores medarbejdere gør en kæmpe indsats hver dag, og det er helt afgørende for os, at vi sikrer en udviklende arbejdsplads – både på et fagligt og personligt plan. Vores branche generelt skal håndtere den problemstilling, at det er vanskeligt at få kvalificeret arbejdskraft til vores fagområder. Den tendens vil vi gerne være med til at vende. Vi bestræber os på at være branchens mest attraktive arbejdsplads og samtidig på at synliggøre alle de fantastiske udviklingsmuligheder, den kan tilbyde,” lyder det fra Mai-Britt Jensen.

Elevakademi og rollemodeller

Udover en bred pallette af eksterne uddannelsesmuligheder, har Comwell også etableret en række interne initiativer, der har til formål dels at tiltrække de rette talenter og dels at øge tilknytningen mellem medarbejdere og virksomhed. I første halvår af 2024 kunne Comwell fejre 20 færdiguddannede elever, hvoraf flere nu er fastansat i hotelkæden.    

”Vi prioriterer uddannelse af medarbejdere på alle niveauer i vores koncern og har et helt særligt fokus på vores elever. Vi har f.eks. vores eget Elevakademi med tilknyttede mentorer og rollemodeller, som også indbefatter elevture for alle elevgrupper samt ERFA-grupper for elever på tværs af koncernen. Eleverne har kæmpe værdi for os. De inspirerer med nye måder at anskue opgaver på og kommer generelt med et stort drive,” fortæller Mai-Britt Jensen.

Comwell havde i 2023 i gennemsnit 118 elever totalt svarende til 13 % af kædens samlede arbejdsstyrke. Comwell har et mål om minimum 130 elever på koncernniveau samt én rollemodel per hotel, som har til formål at vise flere unger mennesker i folkeskolernes 7. til 10. klasser, at en erhvervsuddannelse er en seriøs og attraktiv mulighed.

 

FAKTA

  • Comwell har gennem mange år udbudt en bred pallette af uddannelser via Comwell College – herunder konflikthåndtering, jurakurser, førstehjælp, øl-sommelier og ECTS-berettigede lederuddannelser med flere. 
  • Comwell havde i indeværende års første to kvartaler 92 ledere på lederuddannelse fordelt på fire forskellige moduler; Ledelse i praksis, Kommunikation i praksis, Forandringsledelse og organisation og Arbejdspsykologi.
  • Comwell har i samarbejdet med eksterne partnere udviklet sine egne ESG-fokuserede uddannelser Green Chef og Green Hostmanship. Uddannelsen er både praktisk og teoretisk og har til formål at dygtiggøre en bred skare af kædens medarbejdere i mere bæredygtig hoteldrift.

Læs mere om Comwells fokus på uddannelse i hotelkædens ESG-rapport: https://issuu.com/comwell/docs/comwell_esg_rapport_final_skaerm?fr=xKAE9_zU1NQ

Nøgleord

Kontakter

Om Comwell

Om Comwell Hotels

Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark og ét i Sverige samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I cirka 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.

Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.800 værelser samt 370 møde- og konferencelokaler.

Følg pressemeddelelser fra Comwell A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Comwell A/S

Comwell Hotels vinder to priser ved Danish Travel Awards 20243.10.2024 11:37:27 CEST | Pressemeddelelse

Comwell Kellers Park og Comwell H. C. Andersen Odense – Dolce by Wyndham kunne i går gå hjem med en flot pris hver. De to hoteller blev nemlig hædret med priserne ’Bedste hotel i Jylland’ og ’Bedste hotel på Sjælland, Fyn og øerne’. Priserne blev overrakt ved ’Danish Travel Awards 2024’ i Cirkusbygningen i København. Her var 500 repræsentanter fra rejse-, turisme- og luftfartsbranchen samlet for at fejre de bedste hoteller og rejseaktører i Danmark.

Ny daglig leder på Comwell Centralværkstedet23.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels har budt velkommen til Kathrine Brinkløv, der er tiltrådt som ny daglig leder på Comwell Centralværkstedet i Aarhus. Kathrine kommer med solid erfaring fra servicefaget fra både danske og internationale hotelkæder. Nu skal hun stå i spidsen for at drive og udvikle Comwells unikke Aarhus-venue Centralværkstedet med fokus på skræddersyede arrangementer til både private og forretningsgæster.

”Mine råvarerester er mine kollegers guld – og vice versa”1.8.2024 09:09:11 CEST | Nyhed

Med i køkkenet på Comwell Copenhagen Portside: Kreative tanker og en fælles forståelse for at alle må arbejde hen mod det samme mål, er nogle af de vigtigste ingredienser i Comwells kontinuerlige arbejde med at mindske madspild i køkkenerne på Comwells hoteller og venues rundt omkring i landet. Og det er ingen undtagelse på kædens populære byhotel Comwell Copenhagen Portside. Her spiller de rette arbejdsgange og stærke samarbejdsevner en afgørende rolle i madspildskampen – også når der opstår udfordringer i forbindelse med specifikke arbejdsgange, gæsters behov og lovgivninger.

Comwells imponerende Aarhus-byggeri på 15 etager skudt i gang med officielt spadestik11.6.2024 14:20:35 CEST | Pressemeddelelse

I dag blev første spadestik foretaget til Comwell Aarhus' nye hoteltårn, der med sine 15 etager vil tilføje 161 moderne, indbydende værelser og en række unikke faciliteter til Comwells populære byhotel Comwell Aarhus Dolce by Wyndham. Til sammen udgør de to tårne Aarhus’ nye vartegn, City Towers. Dagens begivenhed blev blandt andet markeret med tale fra Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S).

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye