Gravide bør være opmærksomme på zikavirus ved udlandsrejser
30.8.2024 13:14:01 CEST | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
På baggrund af et alvorligt, nyt tilfælde ønsker Statens Serum Institut (SSI) at gøre rejsende i tropiske områder opmærksomme på risikoen for smitte med zikavirus. Det gælder særligt kvinder, som er gravide eller påtænker at blive gravide.

Der er i Danmark konstateret et alvorligt tilfælde af smitte med zikavirus hos en gravid kvinde, som har medført fosterdød. Kvinden formodes smittet under en rejse i Thailand tidligt i graviditeten.
Tilfælde af zikavirus er anmeldelsespligtige. I Danmark er der i løbet af 2023 og 2024 indtil nu påvist fire rejserelaterede tilfælde af zikavirus.
Zikavirus overføres hovedsageligt med myggestik, men kan også overføres seksuelt via sæd i flere måneder efter overstået infektion. Infektionen forløber ofte uden symptomer eller giver kun mild og forbigående sygdom, men kan hos gravide medføre alvorlige skader på fosterets centralnervesystem, bl.a. microcephali (for lille hovedudvikling) hos nyfødte og medføre forsterdød.
Zikavirus forekommer endemisk i varierende grad i mange tropiske områder i verden. Efter det store globale udbrud af zikavirus omkring 2015-2017 er forekomsten faldet til et lavt niveau de fleste steder, men der kan optræde lokale udbrud med stigende smitterisiko. Igennem 2023 var der en stigende forekomst af zikavirus i Thailand, som meddelt af SSI i EPI-NYT uge 4 - 2024 og på SSI’s hjemmeside.
Anbefaler forsigtighedsprincip
Der findes ingen vaccine eller behandling mod zikavirus. Derfor er det vigtigt at undgå smitten ved at beskytte sig mod myggestik på rejser i områder med zikavirus. Da det i praksis kan være svært helt at undgå myggestik, anbefales kvinder, der allerede er gravide, eller som aktuelt påtænker at blive gravide, at overveje at udskyde ikke-nødvendige rejser til de områder, hvor zikavirus forekommer.
En udfordring er dog, at man i mange lande ikke kender den reelle forekomst af zikavirus på grund af manglende diagnostik og rapportering.
I fraværet af opdaterede og pålidelige lokale informationer om risikoen for zikavirus anbefaler SSI gravide at anlægge et forsigtighedsprincip ved overvejelser om rejse til områder med mulig forekomst af zikavirus.
Råd til gravide og par
For kvinder og par, der har opholdt sig i lande/områder med forekomst af zikavirus, anbefaler Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen følgende:
- Gravide, som har rejst i områder med forekomst af zikavirus under deres graviditet, og som under rejsen eller mindre end to uger efter hjemkomst (eksposition) har haft symptomer forenelige med infektion med zikavirus, skal informere deres læge og jordemoder om det.
- Kvinder, der har rejst i disse områder, og som planlægger graviditet, opfordres til at vente indtil 2 måneder efter hjemkomst med at blive gravide.
- Mænd, der kommer hjem fra områder med forekomst af zikavirus, og som har en partner, der er gravid, anbefales at anvende kondom under resten af graviditeten.
- For mænd, hvis kvindelige partner er i den fertile alder, men ikke er kendt gravid, anbefales det, at parret anvender prævention (af en hvilken som helst art) i tre måneder efter hjemkomsten, uanset om manden har/har haft symptomer på zikavirusinfektion.
- For par, der rejser sammen til områder med forekomst af zikavirus, anbefales det at bruge prævention (af en hvilken som helst art) under opholdet og i tre måneder efter hjemkomsten.
Læs mere:
Lande med mulig forekomst af zikavirus (WHO, maj 2024)
Om Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Nyt studie: Ældre fik oftere covid-19, når deres børnebørn havde fødselsdag16.7.2026 11:40:39 CEST | Pressemeddelelse
Et landsdækkende dansk studie peger på, at små familiebegivenheder udgjorde en skjult men målbar smittevej for SARS-CoV-2 til ældre under coronapandemien.
Høj sommervarme giver flere havbakterier, men de fleste kan trygt bade i havet13.7.2026 08:45:42 CEST | Pressemeddelelse
En opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at der i perioden 2020–2025 blev registreret 934 laboratoriebekræftede infektioner med havbakterier i Danmark. Langt de fleste kan trygt bade i havet, men personer med åbne sår bør være forsigtige, når badevandet bliver varmt. Især hvis de har et svækket immunforsvar eller en alvorlig kronisk sygdom.
Anbefalingerne om TBE-vaccination er uændrede i flåtsæsonen9.7.2026 11:49:50 CEST | Pressemeddelelse
Statens Serum Institut (SSI) overvåger løbende TBE. Hvis sygdommen spreder sig til nye områder i Danmark og ændrer risikobilledet, vil anbefalingerne om vaccination blive opdateret. Risikoen for de fleste danskere er fortsat meget lav.
Evaluering af RSV-vaccination til gravide viser markant effekt2.7.2026 10:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Den første evaluering af effekten af det nationale vaccinationsprogram mod RS-virus (RSV) viser, at vaccination af gravide gav en høj beskyttelse mod RSV-relaterede indlæggelser hos spædbørn.
Ny rapport: Det biologiske trusselsbillede er i forandring30.6.2026 11:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Bioteknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde, samtidigt med at den sikkerhedspolitiske situation bliver mere kompleks. Det beskriver en ny rapport fra Center for Biosikring og Bioberedskab ved Statens Serum Institut om det biologiske trusselsbillede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum