Forskning forklarer: Derfor bliver forkølelsessår ikke til hjernebetændelse
Et hidtil ukendt forsvarsværk i hjernen forhindrer herpesvirus i at inficere hjernens nerveceller. Det viser forskere fra Aarhus Universitet i et nyt studie, som har store perspektiver.
Over halvdelen af os bærer rundt på herpesvirus. Men selv om herpesvirus kan inficere nerveceller, giver det kun sjældent anledning til alvorlig infektion i hjernen. Nu har forskere fra Aarhus Universitet fundet en central del af forklaringen.
Forskerne har opdaget et hidtil ukendt forsvar i kroppen, som gør, at herpesinfektion kun i et ud af 250.000 tilfælde giver en alvorlig og potentielt dødelig hjernebetændelse. Studiet er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature.
”Det har spændende perspektiver, fordi det gør os klogere på, hvordan hjernen forsvarer sig mod virusinfektioner,” fortæller professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Han er er sidsteforfatter på artiklen, Lundbeck Foundation professor og centerleder i grundforskningscenteret CiViA.
”Vi har fundet ud af, hvordan vores krop hindrer, at herpesvirus kommer ind i hjernen, selvom 50-80% af os er kronisk inficerede med netop det virus. Hele hovedtanken i CiViA er, at vi vil forstå, hvordan kroppen nedkæmper infektioner uden samtidig at beskadige sig selv. Den mekanisme, vi har fundet, er én, der ikke giver betændelsesreaktioner,” siger han.
Svaret ligger i det beskyttende gen TMEFF1.
Hjernen bruger nyopdaget mekanisme til at holder virus ude
Det har taget mange års forsøg med teknologien genome-wide crispr screening og udviklingen af mus, der manglede det kritiske gen, før forskerne var sikre på, at netop TMEFF1 producerer et protein, der forhindrer herpesvirus i at komme ind i nerveceller.
Studiet i Nature er ledsaget af en anden artikel, der beskriver to patienter med herpes-forårsaget hjernebetændelse. I samarbejde med forskere i New York har forskergruppen i Aarhus opdaget, at to børn, som fik alvorlig hjernebetændelse efter infektion med herpesvirus, bar på en genetisk defekt, som satte det beskyttende TMEFF1-gen ud af funktion.
”Det nye studie er banebrydende, fordi det opdaterer den grundlæggende forståelse af immunitet mod virusinfektioner,” forklarer Søren Riis Paludan.
”Det er interessant for immunologer, fordi det illustrerer, at der stadig er mange immunologiske mekanismer i hjernen, vi ikke kender. Derudover, er studiet relevant for neurovidenskab, fordi det kaster lys over, hvordan hjernen populært sagt holder uønskede gæster ude uden at bruge metoder, der kan beskadige inventaret, nemlig nervecellerne,” siger han.
Kan give bedre forståelse af Alzheimers
Søren Riis Paludan håber, studiet er første skridt mod at afsløre en helt ny række af hjernens forsvarsmekanismer. Et af de spor, som forskerne vil undersøge, er hvad opdagelsen kan betyde for udviklingen af demens.
Forskning har nemlig allerede påvist en sammenhæng mellem infektion med herpesvirus og senere udvikling af Alzheimers.
”Måske kan vores opdagelse af en ny antiviral mekanisme i hjernen være med til at opklare, om individuelle forskelle i netop den aktuelle eller lignende mekanismer kan give virus adgang til hjernen og accelerere en neuro-degenerativ proces,” siger Søren Riis Paludan.
Om CiViA
- The Center for Immunology of Viral infections (CiViA) blev oprettet i 2023 og ligger på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
- Centeret består af forskningsgrupper med base på AU og Det Tekniske Universitet München. Grupperne arbejder bl.a. på at afdække nye immunmekanismer, der bidrager til tidligt forsvar mod infektioner – og de forsker i, hvordan kroppen balancerer mellem beskyttende og sygdomsfremkaldende immunresponser.
- Professor Søren Riis Paludan er centerleder i CiViA, som er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond (DNRF) gennem Center of Excellence-programmet.
- Læs mere her: https://biomed.au.dk/civia
Bag om forskningsresultatet
- Studiet er grundforskning.
- Samarbejdspartnere er Mark Denham, Dandrite AU; Poul Nissen, AU; Trine Hyrup Mogensen, AU; Jacob Giehm Mikkelsen, AU; Yujia Cai, Shanghai Jiao Tong University; Shen-Ying Zhang og Jean Laurent Casanova, Rockefeller University.
- Ekstern finansiering: Lundbeck Fonden, Danmarks Grundforskningsfond og Det Europæiske Forskningsråd ERC
- Direkte link til den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på: https://www.nature.com/articles/s41586-024-07670-z
Kontakter
Professor Søren Riis Paludan
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 28 99 20 66
Mail: srp@biomed.au.dk
Billeder
Links
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Nyt studie afslører stor variation i cannabisindholdet i lægeordineret te9.9.2024 08:55:42 CEST | Pressemeddelelse
Læger kan ikke være sikre på, hvor stort et indhold af aktive stoffer, patienten indtager ved medicinsk cannabis ordineret som te. Tilsættes fløde før kogning af teen, bliver THC- og CBD-dosis fx op til 4,4 gange større.
B-vitamin er effektiv kur for mange tarmpatienter med kronisk træthed2.9.2024 13:29:27 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afslører sammenhæng mellem tarmbakterier og effekten af vitamin B1-behandling mod kronisk træthed hos patienter med tarmbetændelse. Halvdelen af patienterne oplevede markant mindre træthed efter behandling, det kan skyldes en særlig ”good bug” i tarmen.
Musik kan vise, hvilke områder af hjernen, der er påvirket af aldring2.9.2024 08:37:58 CEST | Pressemeddelelse
Forskere bruger værker af Johann Sebastian Bach, MEG- og MR-scanninger til at undersøge, hvordan hjernen kompenserer for aldersrelaterede ændringer.
Forskere: Nej – kæledyrsejere har ikke bedre mental sundhed30.8.2024 07:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt har undersøgt flere end 6.000 voksne for at finde ud af, om kæledyrsejere havde bedre mental sundhed under COVID-19-pandemien. Trods en udbredt forestilling i befolkningen er der ikke påvist betydelige positive effekter.
Forskere har fundet det kredsløb i hjernen, der styrer vores evne til at genkalde information og minder22.8.2024 09:41:16 CEST | Pressemeddelelse
En forskergruppe på Aarhus Universitet har som de første identificeret den cellegruppe i hjernen, der spiller en central rolle i vores evne til at skelne mellem kendte og nye ting – også kaldet genkendelseshukommelse. Denne opdagelse er vigtig, da den kan have betydning for forståelsen – og behandlingen af - flere kognitive sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum