Genopret naturen i Kolindsund sø – til glæde for folk og naturen!
Pressemeddelelse 28. august 2024 om Syddjurs byråds principbeslutning om at støtte gendannelse af Kolindsund som sø
På vegne af Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti (C) behandler Syddjurs byråd dette forslag onsdag kl. 16: ”at Syddjurs Kommune udtrykker en principiel støtte til en gendannelse af Kolindsund.”
Kolindsunds Venner, der i 25 år har arbejdet for dette, ser vedtagelsen som et afgørende skridt for at få gendannet Jyllands største sø.
Syddjurs byråds beslutning – foreslået af et bredt flertal – er både rettidig omhu og hurtig opfølgning på den Grønne Trepart. Staten er med ”Aftale om et Grønt Danmark” forpligtet til at afsætte i alt 40 milliarder til at omdanne udvalgte landbrugsarealer til naturområder.
At Syddjurs kommune kender sin besøgelsestid styrker muligheden for, at de ca. 2500 ha kan gives tilbage til naturen. I dag kalder vi det tørlagte område ”særligt oversvømmelsestruet” og ”særligt pumpeenergi-krævende landbrugsjord”. Søen vil kunne nedsætte Djurslands kvælstofbelastning af Kattegat via Grenåen. Derfor fortjener projektet at stå i første række, nu når ”Grøn Trepart” skal føres ud i livet.
Syddjurs kommune vil som det første kontakte lodsejerne i området, og desuden kontakte Norddjurs og statslige myndigheder som også kan skabe en god dialog i sagen.
Pilen peger nu på Norddjurs kommune og på staten til at følge op. I Norddjurs er mulighederne bedre end nogensinde: Både en afstemning om kommuneplanen sidste år i Norddjurs og nye politiske udmeldinger viser, at det tidligere flertal i Norddjurs imod en sø er skrumpet og væk.
KOLINDSUNDS VENNER ANBEFALER, at gendannelsen sker ved en anlægslov, med inddragelse af parterne, herunder ejerne, kommunerne og naturorganisationer. Gendannelsen er statens opgave, og der er gode eksempler på gennemsigtighed i anlægslove om store projekter. Det var f.x. tilfældet med anlægsloven om at føre Skjern å tilbage til et naturligt, slynget forløb.
Kontakt til Kolindsunds Venner
Thøger Trold Pauli, sekretariatschef (26 33 44 07) og Mads Nikolajsen, formand (61 28 63 27).
Se også kolindsund.dk og ”Kolindsunds Venner” på Facebook.
Link til sagen på byrådets dagsorden.
Læs den historiske beretning om udtørringen af Kolindsund.
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Åbent brev til minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus10.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil gerne anbefale et jordbrug, der ikke står i et absolut modsætningsforhold til den levende natur, men hvor tværtimod landbrug, skovbrug og natur gensidigt understøtter hinanden
Hvem tømmer fødevarebranchen for arbejdspladser? Det gør landbruget selv…10.9.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 1999 har svinekødsbranchen sendt millioner af slagtesvin og tusinder af jobs ud af landet, men alligevel bruger den grønne trepart-aftale masser af skatteyderpenge på en landbrugsbranche, der er ved at rykke udenlands
Her er inventaret i Trepartsministeriets maskinrum9.9.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har været på udkig efter redskaber til ministeriet for grøn omstilling, og fødevareminister Jacob Jensen (V) er den, der rammes hårdest. Han mister praktisk talt hele Landbrugsstyrelsen og kontrollen over EU's støttepenge. Miljøminister Magnus Heunicke (S) mister også indflydelse på vigtige områder som fredninger og landskabsbeskyttelse
Kafkask* administration6.9.2024 07:16:24 CEST | Aktuelt
Vi skal langt ned i vores offentlige administration for at forstå, hvordan miljøpolitik bliver negligeret. Jo længere jeg trænger ind i forståelsen af systemet, jo mere kafkask bliver det. Det jeg ser er blandt andet, at uformelle processer erstatter de juridisk og fagligt set logiske procedurer
CBS-forskere: Så blev magteliten igen enig med sig selv om at tørre regningen af på os andre5.9.2024 05:55:00 CEST | Nyhed
Når storbønder, minkavlere eller cementaktionærer bliver ramt, kompenseres de krone for krone. Når det går ud over værftsarbejdere og syersker, får de en fyreseddel og et AMU-kursus. Den grønne trepart viser, at den nuværende politiske model for at løse den grønne omstilling er uholdbar. For regningen ender hos dem, der ikke sidder med ved bordet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum