Nyopdaget gen kan have stor betydning for, hvor længe du lever
5.9.2024 10:18:29 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Et bestemt gen viser sig at have stor betydning for, hvor længe vi lever, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Det kan bane vejen for ny medicinsk behandling.

Søvn, faste, motion, grøn grød, sort kaffe, gode sociale relationer …
Rådene er mange, når det handler om at leve godt og længe. Forskere forsøger i stor stil at blive klogere på, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre, og hvordan vi kan få det bedste ud af vores mange leveår.
Nu er forskningen nået et skridt videre. Forskere fra Center for Sund Aldring, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet har nemlig fundet ud af, at et bestemt protein, det såkaldte OSER1, har stor betydning for, hvor længe vi lever.
“Vi har identificeret et nyt protein, som kan øge levetiden – en såkaldt pro-longevity factor. Det er et protein, der findes i flere forskellige dyr, herunder bananfluer og den lille orm Caenorhabditis elegans, samt i mennesker, og det er med til at regulere vores levetid i positiv retning,” siger professor Lene Juel Rasmussen, der er seniorforfatter på det nye studie.
At proteinet er til stede hos mange dyr, er centralt for, at den nye forskning også gør sig gældende hos mennesker.
“Vi har identificeret et protein, som er almindeligt forekommende i en række forskellige dyr og mennesker. Vi screenede proteinerne og koblede data fra dyremodellerne i studiet til den menneskekohorte, som også indgik i studiet. På den måde kunne vi afgøre, hvorvidt det også gør sig gældende hos mennesker,” siger postdoc Zhiquan Li, der er en af førsteforfatterne bag studiet. Han tilføjer:
”Hvis genet kun er specifikt for C. elegans eller andre dyremodeller, kan det være vanskeligt at overføre resultaterne til mennesker, og det var derfor, vi startede med at screene de mulige aldringsgener, der findes i mange organismer, også i mennesker, for når alt kommer til alt, så søger vi at finde aldringsgener hos mennesker.”
Giver mulighed for nye behandlinger
Forskerne fandt OSER1-genet ved at undersøge en større gruppe proteiner og gener, der bliver reguleret af den vigtige transkriptionsfaktor FOXO, som er kendt for at påvirke levetid.
“Vi identificerede 10 gener, for hvilke det gjaldt, at når vi ændrede deres udtryk, påvirkede det deres levetid. Vi besluttede at fokusere på et af disse gener, som påvirkede levetiden mest, nemlig OSER1,” siger Zhiquan Li.
Når et gen indvirker på at vi lever i kortere tid, bliver risikoen for tidlig aldring og alderrelaterede sygdomme højere. Derfor er det afgørende for vores viden om menneskers aldring og sundhed generelt at forstå, hvordan OSER1 fungerer i cellerne.
”Vi arbejder lige nu på at forstå, hvad OSER1 betyder hos mennesker, og vi får ikke meget hjælp fra litteraturen, da der endnu ikke er publiceret ret meget viden om OSER1. Dette er det første studie, som viser, at OSER1 har stor betydning for aldring og levetid, og forhåbentlig vil vi i fremtiden kunne give viden om, hvilke aldersrelaterede sygdomme og aldringsprocesser, OSER1 har betydning for,” siger Zhiquan Li.
Forskerne håber også, at identifikationen af OSER1 kan danne grundlag for nye mål for lægemidler i behandlingen af aldersrelaterede sygdomme som metaboliske sygdomme, hjerte-kar-sygdomme og neurodegenerative sygdomme.
”Derfor giver identifikationen af dette nye aldringsgen os mulighed for at forstå levetid – specielt den sygdomfrie levetid - bedre hos mennesker,” siger Zhiquan Li.
Studiet “FOXO-regulated OSER1 reduces oxidative stress and extends lifespan in multiple species” er udgivet i Nature Communications.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkLene Juel RasmussenProfessor
Tlf:29176532lenera@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Less food waste: Supermarkets can save money by giving surplus food away23.4.2026 10:03:13 CEST | Press release
When supermarkets choose the right strategy for surplus food, they can both reduce food waste and improve their bottom line. An analysis from the University of Copenhagen shows that it is often more profitable to donate surplus food than to throw it away. In many cases, doing so leads to a direct financial gain.
Historiske analyser kan hjælpe kommunerne i mål med den grønne omstilling21.4.2026 10:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Gamle konflikter og dårlige erfaringer med tidligere naturprojekter gør det svært for kommunerne at gennemføre store klimatiltag som udtagning af lavbundsjorde, viser ny forskning fra Københavns Universitet. De historiske erfaringer bør bruges til at forbedre dialogen med borgerne, når der skal planlægges nye klimaindsatser, mener forskerne.
Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk21.4.2026 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. En analyse fra Københavns Universitet peger på, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. I mange tilfælde er det direkte en økonomisk gevinst.
Stenalderfolk forsvandt: Nyt DNA-studie afslører dramatisk befolkningsskifte for 5.000 år siden20.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DNA fra flere tusinde år gamle skeletter i Frankrig afslører pest, høj dødelighed og nye sociale strukturer, og kaster lys over, hvordan Europas befolkning blev formet.
Forskere: Chatbots er partiske og bør ikke bruges til politisk rådgivning16.4.2026 14:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Populære chatbots som ChatGPT og Gemini er ikke neutrale, og de favoriserer bestemte partier, når man spørger dem, hvem man skal stemme på. Det gør dem uegnede til rådgivning i forbindelse med et valg, mener forskere fra Københavns Universitet, som står bag en ny analyse af chatbots’ politiske bias.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum