Ny viden udfordrer europæiske retningslinjer for bypassoperationer
31.8.2024 18:00:00 CEST | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
Stort svensk/dansk studie overrasker: Moderne ‘no-touch’-teknik til at udtage blodårer fra benet ved hjertebypass er ikke bedre en traditionel metode.

Opsigtsvækkende resultater fra et stort svensk/dansk multicenterstudie offentliggøres i dag på de europæiske hjertelægers store årlige kongres (ESC 2024) i London. Studiet, som er et unikt samarbejde mellem alle otte svenske hjertecentre og Aarhus Universitetshospital, har undersøgt, hvilken teknik til at udtage blodårer fra benet, der er bedst for patienter ved en hjertebypassoperation.
Hvilken metode er bedst?
“Den traditionelle metode til at udtage blodårer fra benet til hjertebypassoperationer har været kritiseret for at give blodårer, som lukker og derfor ikke er langtidsholdbare i mange år. Flere undersøgelser har tydet på, at en mere skånsom metode, hvor kirurgerne udtager blodåren sammen med noget af det omgivende væv uden at berøre selve blodåren – den såkaldte 'no-touch' teknik – kunne forbedre omkørslernes holdbarhed markant,” forklarer forsker og overlæge Ivy Modrau fra Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
I studiet blev over 900 hjertebypasspatienter fra Danmark og Sverige tilfældigt fordelt (randomiseret) til at få blodårer udtaget enten med 'no-touch'-teknikken eller den traditionelle metode. For at finde ud af, hvilken metode der er bedst, blev patienterne fulgt i mindst 2 år efter operationen. Forskerne brugte CT-skanninger til at kontrollere, om omkørslerne var tilstoppede og gennemgik sundhedsregistre for at se, om patienterne om patienterne havde haft behov for ballonudvidelse ved omkørslen eller var døde.
Ingen væsentlig forskel
Resultaterne viste, at der ikke var nogen væsentlig forskel mellem de to metoder (Samlet havde 21,1% i 'no-touch'-gruppen tilstoppede omkørsler, fået ballonudvidelse eller var døde inden for 2 år. Til sammenligning var det tilfældet for 24,1% i den traditionelle metode-gruppe). Til gengæld oplevede en markant større andel af patienter, der blev behandlet med 'no-touch'-metoden, problemer med helingen af bensåret (24,7% i 'no-touch'-gruppen mod 13,8% i den traditionelle metode-gruppe efter 3 måneder).
Forskerne vurderede også andre vigtige resultater for patienter, såsom behov for yderligere behandling af hjerte-kar-sygdom, akut blodprop i hjertet og dødelighed op til 4 år efter hjertebypassoperationen. Resultaterne viste, at 12,3% af patienterne i 'no-touch'-gruppen oplevede sådanne komplikationer, sammenlignet med 9,6% i den traditionelle metode-gruppe.
Er der anledning til bekymring?
Hvad betyder studiets resultater nu konkret for patienter med alvorlig hjertekarsygdom, som gennemgår en hjertebypassoperation? Er der anledning til bekymring?
"Nej, det er vigtigt at understrege, at for begge grupper i studiet opnåede vi fremragende kliniske resultater med hjertebypassoperationer. Sammenlignet med resultaterne fra store studier med lignende patienter (Syntax trial, ART trial) var behovet for yderligere behandling og dødelighed meget lav. Vi fandt desuden, at de traditionelle omkørsler havde en overraskende god holdbarhed, hvilket forklarer, hvorfor vi ikke fandt en forskel mellem metoderne." siger overlæge Ivy Modrau.
Stor tak til 600 danske patienter
Forskerne konkluderer, at 'no-touch'-metoden ikke bør bruges rutinemæssigt, og at denne anbefaling bør tages med i fremtidige retningslinjer. De nuværende europæiske retningslinjer for bypass-operationer har siden 2018 anbefalet no touch-metoden, hvis blodåren ikke udtages fra benet ved en kikkertoperation.
"Studiet understreger vigtigheden af uafhængig forskning, hvor specialister fra forskellige lande samarbejder om at finde de bedste behandlingsmetoder. Store, randomiserede studier kan ofte give overraskende anderledes resultater end mindre undersøgelser fra enkelte institutioner. Derfor skylder vi en stor tak til vores fantastiske patienter. Alene på Aarhus Universitetshospital deltog 600 ud af de 900 patienter i hele studiet. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, hvor åbne danske patienter er for at bidrage til forskning," siger Ivy Modrau.
Bag om forskningsresultatet:
Studietype: Et randomiseret, prospektivt, registerbaseret, åbent - men med blindet endepunkt - klinisk multicenterstudie
Samarbejdspartnere: Alle 8 svenske hjertecentre
Ekstern finansiering: Vetenskapsrådet og Hjärt-Lungfonden i Sverige samt Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningfond
Interessekonflikter: Nej
Fakta:
Sådan foregår en bypassoperation
- Ved en bypassoperation behandler kirurgen iltmangel i hjertet pga. forsnævrede eller tilstoppede kranspulsårer. Kirurgen syr en blodåre på kranspulsåren, så blodet kan komme forbi det forsnævrede område af kranspulsåren gennem en ’omkørsel’ (bypass) og forbedre blodforsyningen til hjertet.
- Operationen udføres under fuld bedøvelse ved at åbne brystkassen. Hjertet sættes oftest midlertidigt i stå, mens kredsløbet opretholdes med hjælp fra en hjertelungemaskine. Operationen varer typisk 2-4 timer. Ofte er flere bypass nødvendige, hvor kirurgen bruger blodårer fra brystkassen, benet eller armen.
Nøgleord
Kontakter
Ivy Modrau
Hjertekirurgisk overlæge på Aarhus Universitetshospital
Klinisk lektor ved Aarhus Universitet
ivymod@clin.au.dk
Billeder


Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Vægttabsmedicin har ændret sundhedsvæsenet, men mange fagpersoner mangler stadig svar20.5.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Disse svar vil konferencen med titlen ”Skal vi medicinere os ud af svær overvægt?” forsøge at give deltagerne den 24.-25. august. Konferencen er arrangeret af Nationalt Center for Overvægt og Steno Diabetes Center Aarhus.
Luftforurening øger risikoen for Lewy Body sygdom og Parkinsons relateret demens15.5.2026 07:55:55 CEST | Pressemeddelelse
Forskning viser, at langvarig udsættelse for luftforurening er forbundet med øget risiko for Lewy Body sygdom og Parkinsons relateret demens.
Ny metaanalyse: Ingen øget risiko for børns hjerneudvikling ved fædres brug af valproat12.5.2026 12:18:14 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus-forskere står i spidsen for en ny international metaanalyse af forskning i fædres brug af epilepsimidlet valproat. Metaanalysen finder ikke øget risiko for udviklingsforstyrrelser hos børn af fædre i behandling med valproat og rejser derfor spørgsmål om grundlaget for de nuværende europæiske anbefalinger.
To nye afdelingsledere i Kvindesygdomme og Fødsler4.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni bliver Marianne Raundal chefjordemoder og Anisette Høgenhaven chefsygeplejerske i Kvindesygdomme og Fødsler.
Charlotte Klitnæs skal lede AUH’s nye Enhed for Borgernær Sundhed1.5.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundheds- og hospitalsledelsen på AUH har ansat Charlotte Klitnæs som chefsygeplejerske i den nye Enhed for Borgernær Sundhed pr. 1. juni 2026. Hun kommer fra en stilling som vicechef for Sundhed og Forebyggelse i Aarhus Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum