TryghedsGruppen

TryghedsGruppen fik et resultat på 817 mio. DKK i første halvår 2024

Del
TryghedsGruppen
TryghedsGruppen

Med udgangspunkt i særligt et finansielt stærkt andet kvartal for Tryg herunder et positivt forsikringsserviceresultat og investeringsresultat opnåede TryghedsGruppen et samlet resultat på 817 mio. DKK i årets første halvår. Det er en forbedring i forhold til sidste år, hvor første halvår gav et resultat på 173 mio. DKK.

Aktieopkøbsprogram iværksat
TryghedsGruppen gennemførte fra april til juni et aktieopkøbsprogram på 50 mio. kr. og tog dermed næste skridt på vejen mod at øge ejerandelen af Tryg. Ved udgangen af første halvår var ejerandelen således steget til 47,8 procent fra 47,2 procent i første halvår 2023. TryghedsGruppen har et mål om på sigt at øge ejerandelen af Tryg til over 50 procent, herunder via yderligere aktieopkøbsprogrammer.

”Det er glædeligt, at vi står med et så positivt resultat for første halvår ikke mindst båret af gode finansielle resultater i Tryg. Samtidig er det tilfredsstillende, at vi gennem påbegyndelse af TryghedsGruppens aktieopkøbsprogrammer støt og roligt kan øge vores ejerandel i Tryg, hvor målet er igen at eje 50 procent af Tryg,” siger Jørn Rise Andersen, bestyrelsesformand i TryghedsGruppen.


TrygFonden fastholder uddelingsniveau
TrygFonden har uddelt 278 mio. DKK i første halvår. Der er fortsat afsat en samlet pulje på op til 680 mio. DKK for hele året. TrygFonden fastholder dermed et stabilt og højt uddelingsniveau med mulighed for flere tryghedsskabende aktiviteter i 2024. TrygFonden har blandt andet støttet følgende:

  • TrygFonden har doneret 60 mio. til TrygFondens Center for Aktiv Sundhed ved Rigshospitalet. Bevillingen, som fordeles med 10 mio. kr. årligt fra 2025 til 2030, giver centeret mulighed for at fortsætte og udvide sin forskning i fysisk træning som middel til forebyggelse og behandling af sygdomme som diabetes, kræft, hjertekarsygdomme og lungesygdomme.
  • TrygFonden har sammen med Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden og LEGO Fonden oprettet et nyt tværfagligt forskningscenter, Center for Bedre Børneliv, med fokus på at styrke indsatsen for at sikre de mindste børns trivsel. Der er samlet bevilget op til 250 mio. kr. i en periode op til 10 år.


Kontakt

Robert Neimanas, pressechef, telefon 93 94 02 05 eller e-mail rob@tryghedsgruppen.dk

Vedhæftede filer

Om TryghedsGruppen

TryghedsGruppen er en medlemsdemokratisk virksomhed med 1,5 mio. medlemmer og den største aktionær i forsikringsselskabet Tryg. Vi udbetaler i år ca. 1 mia. kr. i medlemsbonus og står bag TrygFonden, der årligt uddeler op til 680 mio. kr. til almennyttige projekter.

Følg pressemeddelelser fra TryghedsGruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TryghedsGruppen

TryghedsGruppen fik et resultat på 1.378 mio. DKK i årets første tre kvartaler3.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

TryghedsGruppen opnåede et resultat på 1.378 mio. DKK i årets første tre kvartaler primært som følge af et positivt forsikringsserviceresultat og investeringsresultat i Tryg - herunder lavere omkostninger til vejr- og storskader sammenlignet med samme periode sidste år. Resultatet er en forbedring i forhold til sidste år, hvor årets første tre kvartaler gav et resultat på 491 mio. DKK. Aktieopkøb fortsætter TryghedsGruppen gennemførte i tredje kvartal et aktieopkøbsprogram på 50 mio. kr. og tog dermed endnu et skridt på vejen mod at øge ejerandelen af Tryg. Ved udgangen af tredje kvartal var ejerandelen således steget til 47,9 procent fra 47,2 procent efter tredje kvartal 2023. TryghedsGruppen har et mål om på sigt at øge ejerandelen af Tryg til over 50 procent, herunder via yderligere aktieopkøbsprogrammer. ”Vi glæder os over, at vi også efter tredje kvartal står med et rigtig solidt resultat, som primært er drevet af de positive finansielle resultater i Tryg. Vi ser samtidig frem til

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye