L&F: Altafgørende med muskler til implementering af Grøn Trepart

Kort før sommerferien indgik en samlet Grøn trepart en aftale om et grønt Danmark. En historisk aftale, der tegner linjerne for fremtidens fødevareproduktion og et nyt og grønnere Danmarkskort. I dag har regeringen meddelt, at der kommer en ny ministerpost med ansvar for implementeringen af trepartsaftalen. En nyhed, der vækker optimisme hos formanden for Landbrug & Fødevarer.
- Jeg vil gerne rose regeringen for dagens melding om en minister for grøn trepart. Det kan vise sig at være helt afgørende for, at vi kommer i mål med implementeringen. Det viser mig, at der sættes handling bag det håndslag, vi har givet hinanden i den grønne trepart. For nok er aftalen historisk, og vi er stolte af resultatet, men værdien og resultaterne kommer selvsagt først, når vi er godt i gang med implementeringen. Det er en enorm opgave, der venter. Der er brug for både tempo, muskler og at mindske afstanden fra skrivebordene til virkeligheden ude i landet. Jeg er glad for, at regeringen har samme erkendelse, og at vi fremover får én indgang, siger Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer.
Han understreger, at implementeringen vil kræve meget af alle parter bag aftalen.
- Særligt lokalt hos os i landbruget, hos de lokale naturfredningsforeninger og i kommunerne, der får et stort ansvar. Det kan og skal vi levere på. Men vi kommer ikke i mål, hvis ikke der fra politisk side afsættes de ressourcer og det fokus, som så stor en implementeringsopgave kræver. Det har vi set før. Blandt andet med omlægningen af lavbundsjorder. Landmænd og andre gode lokale kræfter venter i årevis, mens bureaukrati og administration spænder ben for den grønne omstilling.
Aftalen i den grønne trepart leverer konkrete løsninger, der vil bidrage til at sænke klimaaftrykket yderligere, bidrage til et godt vandmiljø, give mere plads til natur og biodiversitet og styrke beskyttelsen af drikkevandet. Det skal ske samtidigt med, at dansk landbrug udvikler sig som en stærk og internationalt konkurrencedygtig sektor, der også producerer gode og sunde fødevarer i fremtiden.
- I Landbrug & Fødevarer ser vi frem til samarbejdet med den kommende minister for området og ikke mindst at blive endnu klogere på, hvordan regeringen vil organisere arbejdet, så vi netop får mindre og ikke mere bureaukrati, siger Søren Søndergaard.
Nøgleord
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder

Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
1000 børn tager på Madskoler i sommerferien30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Denne sommer tager 1000 madglade børn grydeskeen i egen hånd og sender forældrene ud af køkkenet. Sammen med frivillige instruktører bruger børnene fem dage på at dyrke madglæden imens nye venskaber spirer.
Landbrugets trepartsrepræsentanter tager ansvaret for Danmarks arealer: Nu skal det store arbejde for alvor omsættes lokalt24.6.2025 10:25:16 CEST | Pressemeddelelse
For præcis et år siden blev den grønne trepartsaftale indgået. I dag er arbejdet for at gøre aftalen til virkelighed rykket ud i 23 lokale treparter. I den grønne trepart omkring Limfjorden er der opbakning fra lodsejerne. Flere hundrede landmænd og lodsejere har foreslået arealer, der skal blive til mere natur, skov og vådområder omkring omegnen.
Lokale landmænd tager ansvar i den grønne trepart24.6.2025 10:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugets trepartsrepræsentanter tager ansvaret for Danmarks arealer: Nu skal det store arbejde for alvor omsættes lokalt. Flere hundrede landmænd og lodsejere har foreslået arealer, der skal blive til mere natur, skov og vådområder omkring lillebælt.
Landbrugets trepartsrepræsentanter tager ansvar lokalt24.6.2025 10:23:50 CEST | Pressemeddelelse
For præcis et år siden blev den grønne trepartsaftale indgået. I dag er arbejdet for at gøre aftalen til virkelighed rykket ud i 23 lokale treparter. I den grønne trepart omkring Lillebælt er der god stemning og opbakning fra lodsejerne.
De nominerede til Køkkenprisen 2025 er nu fundet23.6.2025 09:11:00 CEST | Pressemeddelelse
De nominerede til Køkkenprisen er nu fundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum