Regeringen vil give svinekødsproducenterne 151 mio. kr. for at stoppe ulovlig halekupering

Selvom der har eksisteret et EU-forbud mod at klippe halerne af nyfødte småsvin siden 2016, så sker der – otte år efter vedtagelsen af forbuddet – årligt en rutinemæssig halekupering af 95 pct. af alle danske svin. Det vil sige, at mere end 30 millioner småsvin hvert år mister det yderste af halen.

Gennem årene har danske fødevaremyndigheder indgået flere frivillige aftaler med svineindustrien for at få lovgivningen overholdt, men hidtil forgæves. Nu indfører fødevareministeren så et nyt princip i forsøget på at regulere kødindustrien:

Producenterne skal betales for at overholde gældende lovgivning.

Europa-Kommissionen godkendte 21. august en dansk støttepakke til svinekødsindustrien, som har en værdi af omkring 20 mio. Euro (151 mio. kr.), inden for rammerne af EU's statsstøtteregler.

Ifølge egne oplysninger konkluderede Kommissionen, at forordningen er nødvendig og passende for at nå målet om at fremme dyrevelfærden i svinekødssektoren. Derudover er reguleringen proportional, da den er begrænset til det nødvendige minimum og kun vil have en begrænset indflydelse på konkurrencen og samhandelen inden for EU.

Kontant betaling for at overholde lovgivningen

Jacob Jensens støtteprogram går ud på, at svinekødsproducenterne skal betales for en række tiltag, der forebygger den ulovlige kupering af smågrisehaler. Disse tiltag omfatter blandt andet yderligere overvågning i staldene, flere fodrings- og drikkesteder og forbedrede staldforhold i det hele taget.

Støtten ydes i form af direkte kontante tilskud og betalte tjenester såsom uddannelse og udvikling. Kommissionen siger, at op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger vil kunne dækkes. Støtteprogrammet gælder indtil 31. december 2029.

Unfair konkurrence i EU

Kritikken af den ringe dyrevelfærd i svinekødsproduktionen er den samme i alle EU-lande – men måden, den håndteres på, er meget forskellig i de lande, der er vigtige for svineproduktionen. Det vil sige Danmark, Holland, Tyskland, Polen og Spanien.

En aktuel forskningsartikel i fagbladet SUS "Haltungsauflagen: Europameister Deutschland" viser dette tydeligt. Men de forskellige tilgange til at løse imødegå kritikken er igen tydeliggjorte i lyset af Danmarks udmelding om, at regeringen vil etablere et tilskudsprogram, der skal fremme undgåelse af halekupering.

Mens Danmark ønsker at støtte sine svineproducenter ved at betale dem for at overholde lovgivningen, overvejer Tyskland yderligere stramninger af dyreværnsloven. "For tyske svineavlere er divergensen i procedurer et enormt problem af eksistentielle proportioner," forklarer ISNs administrerende direktør Dr. Torsten Staack, der finder den danske støtteordning for unfair konkurrence. ISN er de tyske svinekødsproducenters interesseorganisation.

"Tyske virksomheder er massivt dårligere stillet i direkte konkurrence med deres naboer. Dyrevelfærden her i landet er absolut ikke tjent med, hvis løsningen bliver, at tysk producerede smågrise erstattes af importerede smågrise," er Staack citeret for at mene i en nyhedsartikel fra ISN.

Tyskland og Polen er de største aftagere af levende småsvin fra Danmark, som i 2023 sendte 14 mio. småsvin ud af landet. Det var første år, hvor eksporten af levende svin overgik antallet af slagtninger i Danmark.

Den tyske smågriseproduktion ødelægges af importen fra Danmark

En påtænkt bestemmelse i den tyske dyreværnslov om, at maksimalt en tredjedel af grisens hale må klippes af som led i dispensationen, vil medføre betydelige problemer og dermed være alvorligt ugunstigt stillet for de tyske smågriseproducenter gennem en national soloindsats.

Det mener ISN og fremhæver, at på kort sigt kan der ifølge markedsanalyser fra ISN betyde eksport af op til 10 millioner ekstra smågrise til Tyskland fra andre EU-medlemslande. "Det svarer til omkring en fjerdedel af den tyske smågriseproduktion!" forklarer Staack: "Det er smågrise, der - især fra Danmark og Holland - faktisk eksporteres til andre lande og alligevel passerer gennem Tyskland."

I Tyskland er der føderal støtte til staldbyggeri, men støtten kan kun udnyttes af et ekstremt lille antal virksomheder på grund af høje krav til projekterne. Det lille antal indsendte ansøgninger og det ubetydelige antal godkendte ansøgninger er et klart bevis på dette, mener ISN.

ISN mener om situationen i Tyskland, at det tilsyneladende handler ”politisk i dette land om at reducere dyrebestandene. Der er tydeligvis ikke noget reelt ønske om at gøre fremskridt med det udfordrende spørgsmål om at undgå halekupering. Ellers ville vi, som i Danmark, lede efter måder at arbejde sammen med de berørte virksomheder på og ikke blive ved med at spænde ben for dem!”