Danmarks største producent af svinekød har fået en kæmpe bøde for mishandling af slagtesvin
Vestre Landsret har netop stadfæstet Kolding Byrets dom over svinekødsproducenten Martin Lund Madsen fra Ny Endrupholm A/S. Han var anklaget for at mishandle 13 grise med et slagredskab. Byretten i Kolding havde givet ham en bøde på 250.000 kr., som han klagede over til Vestre Landsret i Viborg og håbede på at blive frikendt. Men landsretten fulgte anklagerens anbefaling om at gøre straffen hårdere og hævede bøden til 350.000 kr. Dyrenes Beskyttelse finder dommen for blød og kræver fængsel
Mishandlingen fandt sted den 7. januar 2019, hvor 13 svin ifølge dommen blev behandlet groft uforsvarligt af en uidentificeret landbrugsmedhjælper, idet ”denne under drivning af grisene i forbindelse med pålæsning på et transportkøretøj tildelte de 13 grise adskillige slag hen over ryggen med en genstand , hvilket medførte blødningerne i grisenes hud, over- og underhud, fedtvæv, og til dels underliggende muskulatur, hvorved grisene blev udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.”
Eller sagt med mere almindelige ord: de 13 svin var blevet gennemtærsket med et redskab for at få dem til at gå op i en transportvogn.
Mishandlingen efterlod slagmærker, der var sammenlignelige med bagsiden af en tatovørhammer ifølge den tilsynsførende dyrlæge. Slagene var så mange og så voldsomme, at de fremtrådte som læsioner på svinekroppene efter slagtningen, hvorfor den tilsynsførende dyrlæge anmeldte sagen.
Blødninger i hud, fedtvæv og muskler
Et uddrag af dyrlægens anmeldelse dokumenterer den omfattende mishandling. Her er de tre første beskrivelser fra anmeldelsen.
Slagtekrop nr. 1: Slagtesvin, skinketatoveret leverandørnummer 77374. Slagtekroppen havde talrige slagmærker på ryggen, jf. bilag 2 foto nr. 1. Slagmærkerne var alle af ens længde og udformning. Der sås blødning i over- og underhud, fedtvæv og underliggende muskulatur. Det vurderes, at der kan være slået med bagsiden af en tatoveringshammer.
Slagtekrop nr. 2: Slagtesvin, skinketatoveret leverandørnummer 77374. Slagtekroppen havde talrige slagmærker på ryggen, jf. bilag 2 foto nr. 2. Slagmærkerne var alle af ens længde og udformning. Der sås blødning i over- og underhud, fedtvæv og underliggende muskulatur. Det vurderes, at der kan være slået med bagsiden af en tatoveringshammer.
Slagtekrop nr. 5: Slagtesvin, skinketatoveret leverandørnummer 77374. Slagtekroppen havde talrige slagmærker på ryggen, jf. bilag 2 foto nr. 1. Slagmærkerne var alle af ens længde og udformning. Der sås blødning i over- og underhud, fedtvæv og underliggende muskulatur. Det vurderes, at der kan være slået med bagsiden af en tatoveringshammer.
Krævede frifindelse
Den ansvarlige ejer af svinekødsfabrikken afviste anklagen og hævdede, at slagmærkerne måtte være påført efter transporten, og krævede derfor frifindelse. Den forklaring afviste både dyrlægen og senere byretten. Med henvisning til mishandlingens grove karakter og mange tidligere bødeforlæg til Ny Endrupholm A/S afsagde byretten sin kendelse den 1. december 2022 og idømte Martin Lund Madsen som den ansvarlige ejer en bøde på 250.000 kr.
Dommen blev anket af Martin Lund Madsen til landsretten med krav om frifindelse eller i det mindste en nedsættelse af bødens størrelse. Derimod krævede anklagemyndigheden en skærpelse, som Vestre Landsret valgte at følge. Den 21. august 2024 stadfæstede Vestre Landsret dommen men med den ændring, at bødestraffen blev forhøjet til 350.000 kr. Desuden skal den tiltalte, Ny Endrupholm A/S, betale sagens omkostninger for landsretten.
Dyrenes Beskyttelse kræver fængsel
Hos Dyrenes Beskyttelse har dyreværnschef, dyrlæge Yvonne Johansen, denne kommentar til dommen:
”Det er rystende og dybt bekymrende, at der ikke er tale om enten fængsel eller rettighedsfrakendelse i denne sag. Der er tale om 8. gangs overtrædelse af dyrevelfærdsloven, og det er et erhverv, som burde være uddannet og være professionelle. Samtidig viser det, at det er en stor udfordring, at selskaber som A/S tilsyneladende ikke kan rettighedsfrakendes – det er et hul i lovgivningen, som bør lukkes.”
Danmarks største svinekødsproducent
Martin Lund Madsen regnes for landets største svinekødsproducent med en årsproduktion på mere end 250.000 svin. Den 54-årige landmand er kendt som en af de bedst tjenende og mest effektive svineproducenter i Danmark. I seneste regnskabsår omsatte hans koncern, MLM Group, for svimlende 596 mio. kr. og landede et overskud heraf på 83 mio. kr.
Han blev landskendt, da han i 2018 valgte at spærre en offentlig vej med halmballer, fordi den var ulovligt anlagt på hans ejendom af Vejen kommune.
Martin Lund Madsen har siden 2013 betalt otte bøder for overtrædelser af dyreværnsloven. Se oversigten nendenfor, der stammer fra byrettens dom:
Ny Endrupholm A/S er tidligere straffet ved
-
Bødevedtagelse den 25. oktober 2013 af en bøde på 7.500 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven, begået den 9. juli 2013.
-
Bødevedtagelse den 9. november 2015 af en bøde på 7.500 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven, begået i tiden forud for den 25. maj 2015.
-
Bødevedtagelse den 10. november 2015 af en bøde på 25.000 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven, begået i tiden før 2. juli 2015.
-
Bødevedtagelse den 9. maj 2018 af en bøde på 15.000 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven, begået i tiden forud for den 18. oktober 2016,
-
Bødevedtagelse den 21. februar 2020 af en bøde på 30.000 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven, begået i tiden omkring den 30. oktober 2018,
-
Bødevedtagelse den 4. september 2020 af en bøde på 80.000 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven, begået den 24. maj 2019,
-
Bødevedtagelse den 13. november 2020 af en bøde på 18.000 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven begået den 14. juli 2020, og
-
Bødevedtagelse den 28. september 2021 af en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven, begået den 14. august 2020. Bøden er fastsat som en tillægsstraf til bødevedtagelserne af 4. september og 13. november 2020.
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Tysk slagterigigant scorer millioner fra den danske grønne treparts-aftale10.10.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den største konkurrent til andelsejede Danish Crown kan få en ret stor pengeindsprøjtning, hvis planen om et grønnere Danmark bliver til virkelighed med gebyrnedsættelser for 45 mio. kr. Det er ret bemærkelsesværdigt, da det er en privat familievirksomhed med base i Tyskland. Konkurrencen er blevet endnu hårdere, fordi Danish Crowns største leverandør, som også er den største svineproducent i Danmark, har valgt at sende alle sine svin til slagteriet med tyske ejere fremover
Miljøstyrelsen stævnes for at lade Cheminova slippe gratis fra at forebygge forurening9.10.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vestre Landsret har accepteret at behandle Region Midtjyllands søgsmål mod Miljøstyrelsen, som har fritaget Cheminova-fabrikken fra at forhindre fabrikkens forurening på Harboøre Tange
Landbrug & Fødevarer lægger sten i vejen for den grønne trepart8.10.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Toplobbyisterne kræver yderligere milliarder til landbruget, hvis der skal rejses skov som aftalt, mens de raser mod EU-brakkravet på beskedne 4 pct. Og så skal de store ’græssere’ i nationalparkerne naturligvis også betale CO2-afgift
Brakkrav er en vigtig del af kampen mod landbrugets fedtemøg, men der skal meget mere til7.10.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods landbrugets rasende formand vil 4 pct.-brakkravet komme det danske havmiljø til gode også til næste år, om end 4 pct. mindre kvælstof kun batter som en dråbe i havet i kampen mod det historisk store iltsvind, men det er bedre end ingenting
Drop den katastrofale landbrugspakke og red livet i havet4.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets iltsvindrapport tegner billedet af en historisk katastrofe med rekordstore døde havbundsarealer. Efterhånden bør det være åbenlyst for enhver, at den dræbende tilsmudsning af de danske fjorde og kystnære havområder med iltsvind og fiskedrab skyldes udstrømningen af alt for megen kvælstof fra landbrugene. Det kan miljøministeren ændre på med et fingerknips – og uden udgifter for skatteyderne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum