Danske Spil A/S

Overrumplet af opkald fra Danske Spil: ”Hun sagde, jeg skulle tjekke min konto. Der stod 8 millioner!”

Del

En vestjysk kvinde havde kun prøvet at vinde småbeløb i Lotto, så hun fik sig lidt af et chok – af den gode slags – da hun for nyligt blev ringet op af en af Danske Spils medarbejdere med rigtigt gode nyheder.

Ikke dumt med en Lotto kupon, der kan veksles til 8.000.000 kroner hos Danske Spil.
Ikke dumt med en Lotto kupon, der kan veksles til 8.000.000 kroner hos Danske Spil.

Nogle gange er gode nyheder så gode, at de kan være svære at tro på. Sådan var det også for en kvinde fra det yderste Vestjylland, som for nogle uger siden vandt den store gevinst i Lotto via sit PLUS-abonnement – i første omgang helt uden at hun opdagede det.

”Jeg havde godt læst i det lokale dagblad, at de otte millioner var faldet i kommunen, og at Danske Spil endnu ikke havde talt med vinderen. Og så gik jeg og tænkte, at det kunne være sjovt at vide, hvem vinderen var. Det faldt mig slet ikke ind, at det kunne være mig,” fortæller kvinden, som godt vil være anonym.

Hun gik rundt og tænkte på, om hun mon kendte den heldige vinder, indtil hun fik et opkald fra en af Danske Spils medarbejdere, som kunne fortælle hende, at hun i dén grad kendte vinderen: Det var nemlig hende selv.

”Der blev jeg overrasket. Hun sagde, jeg skulle tjekke min konto hos Danske Spil. Der stod 8 millioner! Det var en mærkelig følelse, for jeg har aldrig vundet noget før. Jo, jeg har da vundet nogle-og-fyrre kroner eller 25 eller 125. Jeg har spillet i rigtigt mange år, så det var lidt mærkeligt at se det tal stå på kontoen,” fortæller kvinden, som straks fik fat i sin mand for at overbringe de gode nyheder.

”Min mand gik ude i vores garage, så jeg gik ud og sagde til, at han skulle komme ind i køkkenet og sætte sig ned,” fortæller hun og tilføjer, at manden selvfølgelig straks frygtede det værste.

”Så måtte jeg lige fortælle ham, at det ikke var noget skidt, men derimod noget godt: ’Jeg har lige fået en opringning: Vi har vundet 8.000.000 kroner!’. Og det synes han godt nok var fantastisk. Det var jo mange penge,” fortæller kvinden, som også kan fortælle, at de allerede har brugt en stor bid af gevinsten.

 ”Vi har vores voksne børn, som vi godt vil kunne hjælpe, hvis de lige står og mangler. Så til hver af dem har vi skrevet sådan et lånebevis på et par millioner. Det er dejligt at kunne gøre det. Den ene af dem kaldte det ligefrem et mirakel,” siger kvinden, som også planlægger at invitere børn og børnebørn sydpå til varmen inden længe.

”Det koster en masse penge, men så får vi også all inclusive og et ordentligt hotel,” siger den heldige vinder.

Om Lotto

Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564,007 kroner.

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye