NGO reagerer på Afrika-strategi: ”Endelig er der fokus på potentiale frem for problemer”

Del

Som reaktion på regeringens nye Afrika-strategi udtaler PlanBørnefondens administrerende direktør, Dorthe Petersen:

”Det er rigtig positivt, at regeringen nu laver et opgør med den fortælling, der har præget historien om Afrika og vores tilgang her i Danmark. Med Afrika-strategien er der endelig kommet fokus på kontinentets potentiale frem for problemer.

Der skal fokus på uddannelse og lokal vækst i afrikanske lande, der kan skabe jobs og muligheder for unge. Det er sådan, vi bidrager til at forløse kontinentets kæmpe potentiale.

Her kan Danmark bidrage, men kun i brede og ligeværdige partnerskaber, hvor vi engagerer os dybere med afrikanske lande gennem civilsamfundet, erhvervslivet, private fonde og staten. Det er godt at se, at partnerskaber ikke længere bare er en fodnote, men grundlaget for, hvordan vi samarbejder med afrikanske lande. Vi har gjort det længe, og kan se, at det virker.

Udvikling og investering skal i langt højere grad gå hånd i hånd. Derfor skal vi arbejde endnu mere sammen. Det er jeg glad for, at regeringen lægger op til i Afrika-strategien.

Det er vigtigt, at vi trods lukning af de danske Sahelambassader fastholder civilsamfundets engagement for at sikre beskyttelse af civilbefolkningen.”

Kontakter

Om PlanBørnefonden

PlanBørnefonden er en af Danmarks største udviklings- og nødhjælpsorganisationer, der yder nødhjælp under kriser og katastrofer og arbejder langsigtet for at skabe bæredygtige samfund i verden. Vi er en del af Plan International, som arbejder i flere end 80 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem køn.

Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden

PlanBørnefonden og Grundfos Fonden vil bruge vand som jobskaber for unge i Togo25.10.2024 06:57:38 CEST | Pressemeddelelse

I et netop lanceret samarbejde vil PlanBørnefonden og Grundfos Fonden bruge vand som løftestang til jobskabelse blandt unge i Togo. Støttet med 20 millioner kroner af Grundfos Fonden kombinerer projektet Grundfos Fondens ekspertise inden for vand, sanitet og hygiejne med PlanBørnefondens mangeårige erfaringer inden for jobskabelse for unge. Det skal skabe bæredygtige fremtidsudsigter for unge i det vestafrikanske land.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye