Presseinvitation til prisuddeling: PlanBørnefonden uddeler Pigeprisen 2024
PlanBørnefondens Pigeprisen 2024 hylder en person, virksomhed eller organisation, der har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme ligestilling mellem kønnene. Prisuddelingen finder sted torsdag den 14. november på Sigurd CPH på Nørrebro i København.

PlanBørnefonden ruller endnu en gang den røde løber ud for dem, der gør en ekstra indsats for at fremme ligestilling, når vinderen af PlanBørnefondens Pigepris 2024 afsløres ved en prisuddeling torsdag den 14. November.
Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil der ifølge World Economic Forum gå mindst 134 år – eller hvad der svarer til fem generationer, før vi har reel ligestilling i verden.
Derfor uddeler PlanBørnefonden Pigeprisen til en kandidat, som gør en særlig indsats for at fremme ligestilling i Danmark eller globalt.
Det er syvende gang, at PlanBørnefonden uddeler Pigeprisen. I år bliver det med Saba Lykke Oehlenschlæger som vært.
Til uddelingen den 14. november kan man møde de tre nominerede, opleve talks med influencer Christian Benzon, MMA-fighter Nicolas Dalby, høre vigtige stemmer i ligestillingsdebatten og opleve livemusik fra AGGi og Iris Gold.
Mød de nominerede
Ahlam Chemlali
Ph.d.-studerende Ahlam Chemlali er nomineret for at sætte fokus på migrantkvinder i transit og gennem forskning vise, hvordan piger og kvinder er mere udsatte i forhold til vold og overgreb, når de flygter i håbet om en bedre fremtid.
Filuka
Rapper og musiker Filuka er nomineret til Pigeprisen 2024, fordi hun med sin musik sætter fokus på ligestilling, sexisme og kønsstereotyper. Med sin medvirken i DR-dokumentaren ”Sexisme i Musikbranchen” er Filuka også en af dem, der går forrest for at skabe en branche, hvor der er plads til mange flere piger, kvinder og måder at være musiker på.
Frítt Val (Katrin Kamban)
Organisationen Frítt Val, er nomineret for at sætte fokus på abortrettigheder gennem deres arbejde for fri abort på Færøerne. Siden 2018 har Frítt Val givet piger og kvinder en stemme til at fortælle om de konsekvenser det har, at stå med en uønsket graviditet og en lovgivning, der forbyder dem abort.
_____
Program:
Kl. 18.30: Rød løber
Kl. 19.10: Velkommen v. Charlotte Møller-Andersen, formand for PlanBørnefondens bestyrelse
Aftenens vært Saba Lykke Oehlenschlæger byder velkommen.
Præsentation af de nominerede, Ahlam Chemlali, Filuka og Katrin Kamban fra Frítt Val.
Talk med influencer Christian Benzon og MMA-fighter Nicolas Dalby
Interviews med:
Fatimah Gabriella, vært på podcasten ‘Perkologi’,
Pelle Hvenegaard, forfatter og podcastvært
Manilla Ghafuri, vinder af menneskerettighedsprisen og talsperson for Rapolitics
Kimia Bahari, kunstmaler kendt fra ’Danmarks Bedste Portrætmaler’
Tale af sidste års vinder, Aka Hansen
Musik af AGGi og Iris Gold
Kl. 20.45: Vinderen afsløres
____
Tid og sted:
Hvor: Sigurd CPH, Sigurdsgade 39, 2200 Kbh. N.
Tid: 14. november 2024, kl. 19-21. Dørene åbner kl. 18.30
Akkreditering:
Medier og presse er inviterede til rød løber og prisuddeling fra kl. 18.30
Tilmeldinger skal sendes til: simone.martinussen@planbornefonden.dk
Sådan findes de nominerede til PlanBørnefondens Pigepris og vinder
En jury bestående af 12 debattører, ledere og ligestillingseksperter indstiller tre kandidater til at modtage årets Pigepris. Herefter er det op til danskerne, der, gennem en afstemning på PlanBørnefondens hjemmeside, har kunne stemme om, hvem der skal modtage Pigeprisen.
Kontakter
Kirsten Brogaard PedersenSenior ManagerKommunikation
Tlf:29760335kirsten.brogaard@planbornefonden.dkPresse
Tlf:+45 50 60 54 25presse@planbornefonden.dkOm PlanBørnefonden
PlanBørnefonden er en af Danmarks største udviklings- og nødhjælpsorganisationer, der yder nødhjælp under kriser og katastrofer og arbejder langsigtet for at skabe bæredygtige samfund i verden. Vi er en del af Plan International, som arbejder i flere end 80 lande for at sikre børn og unges rettigheder og ligestilling mellem køn.
Om Pigeprisen
PlanBørnefondens Pigepris uddeles for at hylde dem, der gør en ekstraordinær indsats for at fremme ligestilling. Prisen uddeles i samarbejde med Femina og skal være med til at sprede de nomineredes budskaber og udvide deres platform. Med støtte fra Tuborgfondet får vinderen af Pigeprisen desuden 20.000 kroner til at fremme deres aktiviteter.
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Voldsomme bombardementer i Sudan: situationen eskalerer time for time6.5.2025 12:30:13 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste døgn er Sudan ramt af adskillige bombeangreb i centrale byer, lufthavne og flygtningelejre for internt fordrevne. Situationen eskalerer time for time, fortæller PlanBørnefondens landedirektør i Sudan, Mohamed Kamal.
Verdenskendt Barbie-illustrator fra Randers kæmper for at normalisere menstruation5.5.2025 15:27:14 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Ørum er verdenskendt for at have redesignet Barbie, så den karakteristisk figur på tåspidser fik flade sko på i stedet for stiletter. Nu har hun sat sig et nyt mål: hun kæmper for, at alle piger har adgang til bind og viden om menstruation.
NGO’er reagerer på bombardementer i Kyiv: Børn og familier er under angreb24.4.2025 15:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Børn og familier er under angreb i det mest voldsomme bombardement af Kyiv siden krigens start. Civile må aldrig være mål for militære handlinger.
PlanBørnefonden og C40 indgår klimapartnerskab med fokus på unge3.4.2025 15:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt klimapartnerskab mellem PlanBørnefonden og C40 Cities skal gøre unge i Afrikas byer bedre i stand til at håndtere klimaforandringernes konsekvenser. Partnerskabet er støttet af Udenrigsministeriet.
NGO reagerer på jordskælv i Myanmar28.3.2025 16:23:30 CET | Pressemeddelelse
Fredag blev Myanmar ramt af kraftige jordskælv, der målte op mod 7,7 på Richterskalaen. Tusindvis frygtes sårede og døde. PlanBørnefonden er til stede med nødhjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum