PlanBørnefonden og Grundfos Fonden vil bruge vand som jobskaber for unge i Togo
I et netop lanceret samarbejde vil PlanBørnefonden og Grundfos Fonden bruge vand som løftestang til jobskabelse blandt unge i Togo. Støttet med 20 millioner kroner af Grundfos Fonden kombinerer projektet Grundfos Fondens ekspertise inden for vand, sanitet og hygiejne med PlanBørnefondens mangeårige erfaringer inden for jobskabelse for unge. Det skal skabe bæredygtige fremtidsudsigter for unge i det vestafrikanske land.

I Togo står mange lokalsamfund over for særligt to store udfordringer: Adgang til rent vand og sanitet samt mangel på økonomiske muligheder for unge. Klimaforandringer skaber både tørke og oversvømmelser, gør vandkilderne usikre og skader landbruget, som er hovedindtægtskilden for befolkningen. Det gør fremtidsudsigterne svære – ikke mindst for de unge.
Det problem vil PlanBørnefonden og Grundfos Fondens nyeste samarbejde i Togo adressere. Gennem fire år vil de - sammen med en lokal partnerorganisation – sikre, at bedre adgang til vand og sanitet bliver grobund for de unges fremtid i Togos Plateaux-region.
Vand som kilde til job
PlanBørnefonden og Grundfos Fonden har samarbejdet om at skabe bedre adgang til rent vand, sanitet og hygiejne i Togo i en årrække. Det har blandt andet resulteret i, at over 60.000 mennesker i 20 landsbyer har fået adgang til rent vand gennem soldrevne vandsystemer, at tusindvis af latriner er blevet opført, og at indbyggerne har fået bedre viden om hygiejne og risikoen ved at bruge usikre vandkilder.
Det nye samarbejde skal sikre, at de positive resultater veksles til langsigtede forandringer. Helt konkret vil projektet sikre, at bæredygtige løsninger inden for vand, hygiejne og sanitet også kan skabe økonomiske muligheder for de unge i lokalsamfundet, f.eks. gennem fremstilling og salg af menstruationsprodukter og regnvandsopsamlingsudstyr, konstruktion og vedligehold af latriner, klimaresistente dyrkningsmetoder samt services inden for affaldshåndtering, offentlige latriner og udnyttelse af slam.
Det er nemlig en sektor med potentiale. Behovene er store, og det samme er mulighederne for at lave lokalt forankrede løsninger, der både sikrer bedre adgang til vand og sanitet og giver de unge en mulig indtægtskilde.
Ringe i vandet
Projektet i Togo er del en af et langvarigt samarbejde mellem PlanBørnefonden og Grundfos Fonden om at skabe adgang til rent vand, sanitet og hygiejne i en række lande. Det bygger på erfaringer fra blandt andet Etiopien og Kenya, hvor PlanBørnefonden, Grundfos Fonden og andre aktører i højere og højere grad samtænker indsatser, der skal sikre klimatilpasning, stabilitet og økonomiske muligheder i blandt andet flygtningesamfund.
Dorthe Petersen, direktør for PlanBørnefonden:
“Sammen med Grundfos Fonden er vi kommet virkelig langt i arbejdet for at skabe bedre adgang til rent vand – i Togo og i en række andre lande. Nu går vi skridtet videre, så vores arbejde inden for vand, sanitet og hygiejne også kan skabe job og økonomiske muligheder for den enorme ungegeneration, som er ivrige efter muligheder. For os er vand og job en kobling, der giver god mening, fordi vi har en så stærk partner i Grundfos Fonden - og så lægger det sig tæt op af Danmarks nye Afrika-Strategi, som har både klimatilpasning, vand og jobmuligheder som prioriteter.”
Kim Nøhr Skibsted, direktør for Grundfos Fonden:
“Vi vil være med til at skubbe på for nye løsninger, som skaber bæredygtige forandringer i et af de områder, der har allermest brug for det. Rent vand er en kilde til sundhed, bedre sammenhængskraft og økonomiske muligheder, og derfor kan et projekt som dette skabe ringe i vandet i mange år frem.”
Kontakter
Presse
Tlf:+4550605454presse@planbornefonden.dkJohanne MøllerKommunikationsrådgiver
Tlf:+45 61 60 61 06johanne.moeller@planbornefonden.dkOm
PlanBørnefonden og Grundfos Fonden i Togo
- Projektet Youth Empowerment and Water, Sanitation and Hygiene (YEWASH) vil være den femte og sidste fase i et tæt samarbejde, som PlanBørnefonden og Grundfos Fonden har haft det seneste årti. Donationen på 20 millioner kroner skal sikre bæredygtigheden af vand- og sanitetsinstallationer for mere end 70.000 mennesker i Plateaux-regionen i Togo.
- Projektet bygger på læring og forskning fra Københavns Universitet og Lome Universitet i Togo med fokus på at dokumentere og dele viden i vand- og udviklingssektoren.
PlanBørnefonden er en af Danmarks største udviklings- og nødhjælpsorganisationer, der arbejder for at skabe varige forandringer for børn og unge i nogle af verdens mest udsatte lande.
Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
NGO i Sudan efter jordskred: Forværrer en i forvejen desperat humanitær krise3.9.2025 15:31:50 CEST | Pressemeddelelse
Et jordskred har ramt landsbyen Tarsin i det centrale Darfur i Sudan, hvor hundredvis er bekræftet døde. ”Situationen er desperat,” siger PlanBørnefondens landechef i Sudan, Mohamed Kamal:
Hungersnød erklæret i Gaza By: En million børn kæmper for at overleve22.8.2025 11:59:59 CEST | Pressemeddelelse
Hungersnød er nu erklæret i Gaza by og vil brede sig til Deir al-Balah og Khan Younis uden øjeblikkelig handling. Det viser seneste rapport fra den FN-støttede Integrated Food Security Phase Classification (IPC) i dag fredag d. 22. august.
Voldsom stigning: 272 millioner børn i verden har ingen første skoledag i år10.8.2025 16:18:01 CEST | Pressemeddelelse
I morgen vender danske børn tilbage i skole. Men antallet af børn og unge, der ikke går i skole på verdensplan, er steget markant og ligger nu på hele 272 millioner. Det viser nye tal fra UNESCO’s globale rapport om uddannelse. Det er en stigning på 21 millioner siden sidste år.
Topmodel Josephine Skriver donerer sin indtjening fra Copenhagen Fashion Week til PlanBørnefonden8.8.2025 14:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Den internationale topmodel Josephine Skriver er en af dansk modes helt store stjerner. Under Copenhagen Fashion Week går hun catwalk for at støtte PlanBørnefondens arbejde for verdens mest udsatte piger og kvinder. Og det er der en helt særlig grund til.
Nødhjælpsorganisation: Vi har et kort vindue til at redde så mange liv som muligt29.7.2025 12:03:33 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsorganisationer som PlanBørnefonden arbejder lige nu om kap med tiden for at få mad, vand og andre fornødenheder ud til Gazas befolkning, efter at Israel er gået med til at sætte militære operationer på pause i ti timer om dagen og åbne for nødhjælp over grænsen fra Egypten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum