Ny undersøgelse: Korsang løfter livskvaliteten hos personer med demens
Et nyt pilotprojekt fra Aalborg Universitet indikerer, at korsang øger livskvalitet og trivsel blandt demenssyge. Pilotprojektet har fulgt 17 personer med demens, og resultaterne viser, at jo mere fremskreden demenssygdommen er, jo større kognitiv forbedring har deltagerne med demems oplevet som følge af korsangen.

Et nyt pilotstudie fra Aalborg Universitet viser, at korsang ikke kun spreder glæde, men også kan have en markant positiv effekt på livskvaliteten for mennesker med demens.
Pilotstudiet er blevet udført i forbindelse med DR-dokumentarserien ”Demenskoret”, der følger 17 danskere med demens, og hvordan de trods deres sygdom bliver klar til at holde en stor koncert i DR Koncerthuset.
De 17 personer med demens deltog i løbet af otte uger i ugentlige korprøver, og en forskningsgruppe fra Aalborg Universitet indsamlede data om deltagerne før og efter hver korprøve.
Undersøgelsen viser en signifikant forbedring af deltagernes kropslige kognition, som refererer til deres evne til at kunne mærke deres følelser, finde ordene, udvise empati og synes, at livet giver mening.
For deltagere med moderat og svær demens viste resultaterne, at jo mere fremskreden demensen var, desto lavere var deres score før korsangen, men til gengæld oplevede de den største forbedring i deres kropslige kognition efter korsangen.
"Der er tydeligvis en positiv effekt ved at synge for korsangerne med demens. Kor kan tilrettelægges og tilpasses på mange forskellige måder. Det giver masser af muligheder, og der er brug for sådanne meningsfulde måder at være sammen på for mennesker med demens," siger pilotstudiets forskningsleder, Hanne Mette Ochsner Ridder, der er professor i musikterapi på Aalborg Universitet.
Måleredskab udviklet med demensramte
Forskerne brugte måleredskabet EmDAS (Embodied Cognition in Dementia Assessment Scales). EmDAS er udviklet i tæt samarbejde med personer med demens og måler deres oplevelse af kropslig kognition.
"Det spændende ved måleredskabet er, at det er personer med demens, der har været med til at udvikle det. Så det er baseret på, hvad de vurderer som relevante ændringer efter deltagelse i musikterapi – og her specifikt i et demenskor," siger Hanne Mette Ochsner Ridder.
Korsang har længe været kendt for at skabe fællesskab og glæde, men den nye undersøgelse viser, at sang også har en dybere effekt på mennesker med demens. Ifølge forskerne peger resultaterne på, at korsang kan være en vigtig aktivitet i demensplejen, især når det gælder om at forbedre livskvaliteten for personer med demens.
Aktiverer minder og følelser
Det er ikke kun den øjeblikkelige glæde ved at synge, der har betydning. Korsangen ser ud til at aktivere kroppens minder og følelser, selv hos personer med svær demens. Aktiveringen af "kropshukommelsen" kan være med til at opretholde en grundlæggende følelse af identitet, selv når de kognitive evner svækkes.
Fremtidige studier med større deltagergrupper er nødvendige for at bekræfte fundene i pilotstudiet, men de første resultater indikerer, at korsang kan blive en vigtig del af behandlingstilbuddene til mennesker med demens.
Dyk ned i forskningsresultaterne og læs mere om pilotstudiet her: https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/14713012241272910
Pressekontakt
Hanne Mette Ochsner Ridder
Professor i musikterapi ved Aalborg Universitet
Mail: hmr@ikp.aau.dk
Telefon: 5171 9569
AAU Presse
Mail: presse@adm.aau.dk
Telefon: 22150192
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Over 1.000 nyopdagede mikroorganismer får navne efter danske byer9.9.2025 12:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Hadersleviella, Glyngoereum og Rungstediana. Et banebrydende forskningsprojekt fra Aalborg Universitet (AAU) kaldet Mikroflora Danica har kortlagt arvematerialet af mere end 15.000 hidtil ukendte mikroorganismer – og over 1.000 af dem har nu fået officielle videnskabelige navne inspireret af danske byer og deres naturlige omgivelser.
Grønne og blå byrum kan redde os fra hedebølger13.8.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Temperaturerne stiger. Derfor er det vigtigt, at vi i fremtiden har vandområder og grøn bevoksning i vores byer. Og hvis man placerer grønne områder tæt på vand, så køler de op til en grad mere, viser et projekt lavet af studerende på Aalborg Universitet.
Dårlig søvn kan give kroniske smerter – og kvinder bliver ramt hårdere4.8.2025 11:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet afslører, at dårlig søvn kan føre til øget smertefølsomhed i nervesystemet. Kvinder reagerer særligt kraftigt på søvnforstyrrelser, og det kan åbne for en ny vej i behandlingen af kroniske smerter.
Aalborg Universitet tilbyder flere studiepladser på sundhedsområdet28.7.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer fart på sundhedsuddannelserne på Aalborg Universitet, der i år kan tilbyde flere studiepladser på sundhedsområdet. Det skyldes især flere pladser på lægeuddannelsen.
Danske studerende hjælper ESA med at udvikle rumrobot21.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende fra Aalborg Universitet bruger sommerferien på at udvikle og teste robotarm, som de laver i samarbejde med Det Europæiske Rumagentur ESA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum