Byggebranchen går glip af robotgevinster
23.8.2024 08:26:24 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Bygge- og anlægsbranchen halter gevaldigt efter industrien, når det kommer til at udnytte kunstig intelligens og automatisering i dagligdagen. Ny analyse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund dokumenterer, hvordan teknologien kan være med til at løse udfordringen med mangel på elektrikere.

Mens cirka 38 procent af industrivirksomhederne bruger robotteknologi, så er billedet helt anderledes i bygge- og anlægsbranchen, viser dagens nye tal fra Danmarks Statistik. Her melder statistikken kun tre procent.
Brugen af kunstig intelligens er stigende, men byggebranchen halter stadig efter industrien.
Det er en skam, da en ny analyse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund viser, at netop brugen af robotteknologi helt bogstaveligt kan være den hjælpende hånd i dagligdagen med stor mangel på blandt andet elektrikere.
- Vi har vist et stort uindfriet potentiale for at automatisere og opnå effektiviseringsgevinster, som jeg håber, får flere i branchen til at tage springet ud i “robothavet”, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Teknologisk værn mod mangel på medarbejdere
Og det behøver ikke at være science fiction og fremtidsmusik. Faktisk kan op mod 14 procent af den forventede mangel på arbejdskraft i elbranchen i 2030 løses ved, at installationsvirksomhederne tager de kendte automationsløsninger i brug. Vel at mærke dem, de kan købe allerede i dag, viser analysen.
- Industrivirksomhederne har gennem årtier gjort brug af robotteknologi. Nu er teknologierne modnet, og kombinationen med AI gør det helt oplagt for virksomhederne i byggebranchen også at træde ind på den scene og høste gevinsterne, siger Maria Schougaard Berntsen.
I løbet af projektet blev 13 elektrikeropgaver på tværs af renovering, service og nybyggeri fremhævet som egnede til at blive automatiseret og optimeret med ny eller eksisterende teknologi. Det afslørede et stort potentiale i at automatisere opgaver som træk af kabler, hulboring i vægge og lofter, opmåling og afmærkning samt rilleskæring.
- Vi har manglet et overblik over automationsmulighederne i branchen. Nu kan vi vise, hvordan man kan gribe det an – og at selv mindre virksomheder kan drage fordele af automatisering uden, at det behøver at koste en bondegård. De bedste resultater kommer, når ledelse og medarbejdere er i dialog om mulighederne, siger Lars B. Sørensen, områdeleder i Dansk El-Forbund.
På tværs af installationsbranchen kan automatisering af disse opgaver med eksisterende teknologi frigøre arbejdstid tilsvarende 929 årsværk (14 procent af den forventede mangel i 2030), ifølge estimater fra HowToRobot.
HowToRobot vurderer, at der kan frigøres helt op til 4.660 årsværk blandt elektrikerne, hvis der investeres i at udvikle nye løsninger. Det svarer til 70 procent af den forventede mangel på elektrikere i 2030.
Yderligere information, kontakt:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 51 30 95 37 / msb@tekniq.dk
Lars B. Sørensen, områdeleder i Dansk El-Forbund: 23 20 57 23 / lbs@def.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
