Lån en elbil gratis i to døgn
Drømmer du også om at skifte den gamle benzin eller dieselbil ud med el? Så er chancen der nu for gratis at opleve livet som elbil-bilist. Energi- og fibernetkoncernen Andel åbner torsdag den 22. august op for, at 100 danskere kan låne en elbil gratis i to døgn. Så kan man opleve en hverdag fri for benzin og diesel. De 100 elbiler udlånes efter først-til-mølle princippet, og der er opladning til 600 km.

I mere end 100 år har fossilbiler været det dominerende motoriserede transportmiddel i Danmark. Det er alt for lang tid, og Europarådet og -Parlamentet har med virkning fra 2035 vedtaget et stop for nysalg af biler, der udleder CO2. Så det haster med at få parkeret benzin- og dieselbilerne i fortiden, hvis vi vil skabe en grønnere fremtid, siger Andel i en ny holdningskampagne. Og nu tilbyder koncernen, at man kan sætte sig til rette og køre ud i Danmark i en elbil.
Tanker alt for meget benzin
”Selv om der bliver solgt elbiler som aldrig før, så tanker vi stadig alt for mange af vores biler med fossile brændsler. Det gør vi på trods af, at hele 84% af os danskere mener, at vi netop selv har et personligt ansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Det viser en undersøgelse, som Norstat gennemførte for Andel for et års tid siden”, siger Rikke Trikker, kommunikationsdirektør i Andel. Hun fortsætter:
”At skifte fra fossilbil til elbil er noget af det mest effektive, vi kan gøre som privatpersoner for at reducere vores CO2- udledning. Derfor vil vi give så mange som muligt en oplevelse af, hvordan det er at køre elbil, og hvor nemt det er blevet at finde ladestandere. Og derfor sætter vi også nogle holdninger i spil nu på tv, i online medier og outdoor bannere rundt omkring i Danmark. Her er hovedbudskabet, at der ikke er plads til fossilbiler i en grønnere fremtid.”
Kom nu!
Det er via Europcars 30 danske stationer, man kvit og frit kan reservere en elbil fra den 22. august. Man registrerer sig via andel.dk/fossilforandring, og det er mellemstore elbiler, som fx Cupra Born, Tesla Model 3 eller Skoda Enyaq, der er til rådighed. Med elbilen følger en ladebrik fra Andels datterselskab Clever, så man kan benytte sig af deres fintmaskede og landsdækkende ladenetværk i perioden. I ’tanken’ er der 600 gratis kilometer.
”Der er ikke andet at sige end ”kom nu”. Det er ganske enkelt superdejligt at køre elbil, så når man skal skifte sin nuværende bil, eller hvis man skal købe bil for første gang, så bliv elektrisk”, opfordrer Rikke Trikker.
Europcar hilser Andels initiativ velkommen, fortæller Christian Øien, Head of Country:
”At hjælpe den grønne omstilling på vej er en vigtig del af vores internationale strategi og overordnede mål hos Europcar – vi kan kun bakke op om et stærkt initiativ som dette, der hjælper flere danskere over i elbiler”.
Supplerende – milliardinvestering i infrastruktur til elbiler
Andel har siden 2009 investeret massivt i opbygning af et stærkt dansk ladenetværk og attraktive kundeløsninger via sit datterselskab Clever. De seneste 10 år har Andel investeret 3,1 mia. i særlig udbygning af ladeinfrastrukturen. Da Andel i 2018 overtog aktiemajoriteten (94,9 procent) i Clever, var andelen af elbiler en promille af den samlede bilflåde. I august 2024 udgør elbiler 9,8 procent af den samlede bilflåde.
Alene i 2024 investerer Andels datterselskab Clever en milliard kr. bl.a. i nye udbygningen af det danske ladenetvæk og opførelsen af store lynladestationer i blandt andet Kolding, Lumsås og Næstved.
Yderligere oplysninger:
Pressechef Morten Kidal
Andel
mkl@andel.dk
2170 3799
Med 2,8 mio. kundeforhold er Andel Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Vi er et andelsselskab ejet af 400.000 andelshavere i form af private husstande og virksomheder i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne. Vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtider og er en del af ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur til elbiler og visionære, kunderettede energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
Nu kan du stille op til Andels repræsentantskab3.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at forme fremtidens grønne omstilling og påvirke retningen for Andel – Danmarks førende andelsejede energi- og fibernetkoncern? Fra den 3. januar til 28. januar kl. 12 er der mulighed for at stille op til repræsentantskabsvalget i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved. Tilmelding sker via andel.dk/stilop.
Lokale ildsjæle modtager Andel-pris for enestående indsatser i Kalvehave og Svebølle20.11.2024 07:04:29 CET | Pressemeddelelse
Andels ildsjælepris går i år til Stina Fussing og Pernille Cauchi, der hædres for henholdsvis at bevare lokale indkøbsmuligheder i Kalvehave og udbrede kendskabet til biodiversitet og permakultur i Svebølle. Det er niende år i træk, at energi- og fiberkoncernen uddeler prisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum