Gylle.dk

Guldsmedenes tid

Del

Evolutionen har haft evigheder til at udvikle og optimere ting gennem "trial-and-error" metoden, og vi mennesker har lært en hel del fra naturen. Man kan se inspirationen til helikopterens rotoropsætning her, med dens to forskellige og særskilt placerede rotorer, hængslede vinger i fleksible ophæng, og et kontrolsystem der går hele vejen ind til cockpittet.

Blodrød Hedelibel er en almindelig guldsmed. Man ser den i nærheden af stillestående vand, langs skovveje og mange andre steder. Ligesom sommerfugle elsker guldsmede varme og sol. Foto: Ian Heilmann
Blodrød Hedelibel er en almindelig guldsmed. Man ser den i nærheden af stillestående vand, langs skovveje og mange andre steder. Ligesom sommerfugle elsker guldsmede varme og sol. Foto: Ian Heilmann

VARME SENSOMMERDAGE er højsæson for nogle af naturens mest forbløffende skabninger – guldsmedene. Synet af en guldsmed på tæt hold har det med at sætte tiden i perspektiv, dels tilbage til svimlende fjerne epoker og dels til nutidens helikoptere og nyeste robot- og droneteknologi. De første flyvende væsener på kloden var stamformer til nutidens guldsmede og var på færde allerede i Devon-tiden for 400 mio. siden. 50 mio. år senere, i Kultidens dampende skove af enorme ulvefodstræer, drønede kæmpeguldsmede rundt med et vingefang på 70 cm. Det er flere hundrede mio. år før flyveøgler og igen senere fugle gjorde deres entré.

GULDSMEDENES FLYVEEVNE er legendarisk, og det er ikke svært at blive vidne til i denne tid. Guldsmede kan stå bomstille i luften, for i næste øjeblik robotagtigt og rykvist at skifte vinkel og position, lige ubesværet op og ned, sideværts og frem og tilbage. Eller de kan flyve ret frem med høj fart, op til 40 km/t over længere stræk. Det er sammen med deres højt specialiserede halvkugleformede facetøjne og lange, tornede ben alt sammen tilpasninger til deres speciale som rovinsekter – at overrumple, indhente, gribe og fastholde flyvende bytte – som regel andre og mindre insekter.

INDIMELLEM sætter guldsmedene sig på vegetation og andet, enten for at fortære et bytte eller hvile sig og slikke solskin, ligesom sommerfugle. Vingerne er iøjnefaldende, de holdes hos de større arter enten ret ud fra kroppen eller fremskudt og paraplyagtigt ludende. Der er to par vinger, cellofangennemsigtige og med et komplekst net af ribber, mere tæt forgrenet end hos bier, myg og fluer. Stiller man skarpt på guldsmedens rygparti synes det klart, at ingeniører her har hentet inspiration. Det er som om motorhjælmen mangler, der er fri inspektionen til det komplicerede flyvemaskineri. Man ser muskler og sener, der forankret i kroppens midterstykke har forbindelse ud til vingernes hovedribber. Dette ophæng styrer ikke alene vingernes orientering i flere frihedsgrader, men tillader også at de to vingepar kan bevæges enten helt uafhængigt af hinanden, en forudsætning for guldsmedens artistiske manøvrer, eller helt synkront, hvad der giver maksimal fremdrift. Og man aner her inspirationen til rotorkonfigurationen i en moderne helikopter, med dens to forskellige og forskelligt orienterede rotorer med hængslede vinger i elastiske ophæng og system af kontrolstænger med forbindelse ind til cockpittet.

EVOLUTIONEN HAR haft æoner på sin side til produktudvikling, optimering efter det gennemprøvede princip ”trial and error”, og menneskelig snilde har taget ved lære af naturen, her som i så mange andre tilfælde. Alle guldsmede er overraskende lette. De små turkis-sorte vandnymfer vejer blot 20 mg, de store guldsmede ikke mere end omkring et gram. Der er meget tomrum i en guldsmedekrop, kitinskellettet er ekstremt tyndt, men ultrastærkt og tiltrækker sig forståeligt nok interesse fra materialefysikere. Med sin overlegne flyveteknik og evne til samtidigt at se i alle retninger med sine 2 x 30.000 enkeltøjne, er det kun ganske få arter, der i fødekæden befinder sig over guldsmedene. F.eks. lærkefalken. Den overrumpler snildt guldsmede i luften og fortærer dem med det samme som en sprød snack-to-go.

Læs mere i den smukke bog ”De danske guldsmede”, af Ole Fogh Nielsen (Apollo Books, 1998)   

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Blodrød Hedelibel er en almindelig guldsmed. Man ser den i nærheden af stillestående vand, langs skovveje og mange andre steder. Ligesom sommerfugle elsker guldsmede varme og sol. Foto: Ian Heilmann
Blodrød Hedelibel er en almindelig guldsmed. Man ser den i nærheden af stillestående vand, langs skovveje og mange andre steder. Ligesom sommerfugle elsker guldsmede varme og sol. Foto: Ian Heilmann
Download
Eurocopter MH-65 Dolphin er en tomotoret helikopter, der anvendes af United States Coast Guard (USCG) til eftersøgnings- og redningsmissioner (SAR) og af de luftbårne styrker til kamp-missioner. Der er tale om en variant af den franskbyggede Eurocopter AS365 Dauphin. Foto: Wikipedia

Ferskvand og guldsmede hører sammen. Her lægges og klækkes æggene, og her udvikles larverne. De voksne guldsmede forvandles direkte fra larvestadiet og når de går på vingerne, udvides aktionsradius ofte betydeligt i retning af tørt land. Foto. Ian Heilmann

Mosaikguldsmedene hører til blandt de største guldsmede. Efterårs-Mosaikguldsmed har fløjet siden juli og kan i lune efterår være på færde helt frem til 1. november. Den enkelte guldsmed lever dog højst en måneds tid, nogle endda kun 14 dage, men larverne forvandler sig til de voksne guldsmede over en længere periode, så den samlede flyvetid for denne og andre arter strækker sig over adskillige måneder. Foto: Ian Heilmann

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Fødevareminister Jacob Jensen (V) saboterer aftalen om et grønt Danmark21.8.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen agter at give grønt lys for millioner af kroner til at forgylde agroproducenter, der angiveligt er parat til at opgive dyrkning af deres marker for at fremme biodiversiteten, men fødevareministeren har i al stilhed ændret betingelserne, så de samme marker derefter kan sælges eller udlejes for skyhøje priser som industrielle solcelleanlæg. Det hjælper selvfølgelig ikke biodiversiteten

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye