Fødevareminister Jacob Jensen (V) saboterer aftalen om et grønt Danmark

En agroproducent, der dyrker majs, korn og lignende tilbydes 82.500 kr./ha i engangsydelse for at holde op med at dyrke sine marker, men han vil fortsat eje jorden og modtage den årlige EU-landbrugsstøtte. Hensigten med den rundhåndede støtteordning er at fremme biodiversiteten, men efterfølgende kan landmanden sælge eller udleje jorden til et solcelleprojekt eller selv opføre solceller, så der alligevel ikke sker en forbedring af biodiversiteten.

Der er tale om en guldrandet støtteordning for den enkelte jordejer, men jordpriserne vil blive sendt på himmelflugt, så den grønne treparts forslag om opkøb af 140.000 hektar landbrugsjord vil kunne blive saboteret

Ifølge Landbrugsavisen 10. juni 2023 er jordpriser på mellem 300.000 og 500.000 kroner per hektar ikke ukendte i de områder, hvor solcellefirmaer ønsker at købe jorden. Vælger jordejeren at udleje sine biodiversitetsmarker til solceller, kan jordlejeprisen nærme sig de 20.000 til 25.000 kroner per hektar oveni engangsbeløb på 82.500 kr. En sådan lejeindtægt overstiger langt, hvad der kan tjenes på at dyrke jorden, som samtidig fortsætter med at udløse landbrugsstøtten fra EU på omkring 1.900 kr. pr. hektar.

Disse store beløb er fødevareminister Jacob Jensen parat til at uddele til sine landmandskolleger ved hjælp af ordningen ”permanent ekstensivering”.

I Trepartsaftalen fremhæves ordningen som guldægget for at få mere biodiversitet, og parterne er enige om, at ekstensivering kan være med til at bygge bro mellem forskellige omlægningsindsatser og sikre mere permanent beskyttet natur. Parterne noterer sig, at regeringen vil arbejde for, at EU’s landbrugsstøtte fortsat kan betale for en permanent ordning, og parterne er desuden enige om, at regeringen skal arbejde for, at der i ekstensiveringsordningen skal sikres gode vilkår for biodiversitet, herunder ved at sætte en øvre grænse for græsningstrykket.

Fødevareministeren slører betingelserne

Det klare fokus på biodiversitet var stadig i centrum, da Landbrugsstyrelsen inviterede alle interesserede til webinar om ’permanent ekstensivering’ 4. juni 2024.

I en time redegjorde to fagfolk, teamleder Per Ahle og Rasmus Eriksen fra Landbrugsstyrelsen, i detaljer om betingelserne for at få fat i de mange penge. Det blev understreget, at ekstensivering skal ske for at fremme biodiversiteten, det vil sige den naturlige flora og fauna, så markerne må ikke længere sprøjtes, gødes og pløjes, og disse betingelser skulle tinglyses på ejendommen. Derimod ville der kunne afgræsses med kreaturer, heste eller får, men også græsningstrykket skulle afpasses med hensynet til at fremme biodiversiteten.

I sidste del af webinaret blev der stillet spørgsmål til eksperterne, og et af dem lød: ”Må der etableres solceller efterfølgende på marken, hvis man søger denne ordning?” Svaret fra Rasmus Eriksen lød: ”Vi forventer ikke, at det bliver muligt at have solceller på arealer, hvor du også kan få Permanent Ekstensivering”.

Samme svar fremgik af Landbrugsstyrelsens hjemmeside indtil 19. august kl. 0900, og i ministerens bekendtgørelse står der da også, at arealerne permanent skal henligge som ekstensive græs- og naturarealer.

Men i vejledningen til bekendtgørelsen er forbuddet mod solceller pludselig blevet ændret til en mulighed.

Ganske vist præciserer vejledningen, at der ikke må være solceller på arealet ved tilsagnsperiodens start den 1. januar 2025. Det vil sige, der kan ikke søges støtte til eksisterende solcelleparker, men teksten siger nu, at det vil være muligt efterfølgende at opstille solceller på marken efter gældende regler. Landmanden kan faktisk begynde at opføre en solcellepark eller udleje marken til solceller allerede den 2. januar 2025, så snart tilsagnet om støtte er i hus.

Det turde være indlysende, at fødevareminister Jacob Jensen (V) atter har sammenstrikket en gylden støtteordning for sine landmandskolleger under påberåbelse af ”hensynet til at fremme biodiversiteten”. Lige så klart må det stå, at den grønne treparts aftaler om bedre biodiversitet snigløbes, når der efterfølgende etableres solceller på de dyrt betalte biodiversitetsmarker.

Dertil kommer, at ordningen vil betyde en vældig opskrivning af jordværdierne, som vil gøre det endnu mere kostbart at realisere den grønne treparts aftale om udtagning af op til 140.000 hektar landbrugsjord.